Donation på 600.000 fra Tværspuljen til bedre psykosocial behandling af traumatiserede flygtninge

​Med en donation på 600.000 kr. er det nu mulig at færdiggøre projekt om forbedret psykosocial behandling af traumatiserede flygtninge

Vent...

​CTP modtager donation på 600.000 fra Tværspuljen til projektet: "TværIndsats – forbedret psykosocial behandling af traumatiserede flygtninge uden for arbejdsmarkedet ved en integreret tværsektoriel indsats".

TværIndsats er et tværsektorielt projekt mellem CTP (Psykiatrisk Center Ballerup) og fem samarbejdskommuner; Frederikssund-, Gladsaxe-, Københavns, Lyngby-Taarbæk- og Hillerød Kommune. Projektet er et forskningsstudie med to komponenter; et randomiseret, kontrolleret forsøg og en kvalitativ procesevaluering, som i et samlet design gør det muligt at evaluere den komplekse sundhedsintervention fra flere metodemæssige vinkler.

 I det randomiserede forsøg sammenlignes effekt af standardbehandling med effekt ved tillæg af den tværsektorielle intervention. I den kvalitative procesevaluering følges patienter gennem deres behandling, for at undersøge nøgleelementernes betydning i interventionen samt forandring og udvikling over tid.

Tværspuljen støttede det samme projekt i den indledende fase i 2019. CTP modtager nu endnu en bevilling til projektet som muliggør færdiggørelse af projektet i løbet af de kommende år.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor