​​Foto: Colourbox

Oplever vi psykiske lidelser ens på tværs af kulturer?

​Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri deltager i flere forskningsprojekter i det nye Centre for Culture and the Mind ved Københavns Universitet. Centeret vil blandt andet undersøge, om vi ser på psykiske lidelser på samme måde, uanset hvilke sprog vi taler.

Vent...

​Danmarks Grundforskningsfond har netop udvalgt Centre for Culture and the Mind til kontraktforhandlinger om etableringen af et nyt Centre of Excellence​. Centeret bliver forankret på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet og ledes af professor mso Ana Antic. ​

Jessica Carlsson, Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, har været medansøger og kompetencecenteret deltager i flere af centerets kommende projekter: 

 -  På kompetencecenteret arbejder vi intenst på at gennemføre kliniknær forskning som en del af den daglige kliniske praksis. Det vil sige forskning, som ofte udspringer fra spørgsmål, der opstår i mødet mellem patient og behandler, og som uden alt for mange omveje kan komme tilbage til det kliniske arbejde og forhåbentlig være til gavn for patienterne. Vi har altid haft et tæt, tværfagligt samarbejde på vores klinik. Med Culture and the Mind åbner vi yderligere op for tværdisciplinært samarbejde, og jeg er helt overbevist om, at det vil give os nye perspektiver og et endnu bedre syn på problematikkerne, siger overlæge og forskningslektor Jessica Carlsson, Region Hovedstadens Psykiatri.

Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri vil blandt andet bidrage til at undersøge redskaber, som kan give bedre forståelse for patienternes kulturelle og sociale kontekst, og hvordan denne viden kan bruges i den klinisk praksis: 

- Vi vil også forsøge at få en bedre forståelse for, hvordan man kan forebygge udvikling af kroniske tilstande hos de svært traumatiserede flygtninge, fortæller Jessica Carlsson. 

Danmarks Grundforskningsfond har udvalgt Centre for Culture and the Mind til kontraktforhandlinger om etableringen af et nyt Centre of Excellence med en bevilling på 38 millioner kroner. På Københavns Universitets hjemmeside lyder det blandt andet, ​at centeret skal udvikle fælles redskaber og en model for, hvordan man kan samarbejde om tværkulturelle undersøgelser af psyken. Centret forventes at starte i løbet af 2023.​​​


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor