Det var en glad og ydmyg Morten Ekstrøm, der kunne gå på scenen d. 23. november og modtage Lederprisen 2016.
Morten vandt fordi han som leder af CTP har forbedret behandlingstilbuddet til psykisk syge flygtninge og indvandrere markant samtidig med, at han har skabt et arbejdsmiljø i topform. Ikke destomindre understregede Morten i sin takketale, at han ville dedikere prisen til CTPs tre øvrige overlæger Jessica Carlsson, Jasmina Ryberg og Trine Hansen fordi de alle har spillet en uvurderlig rolle i implementeringen af de positive forandringer på CTP.
I sin takket tale sagde han desuden:
"Man er aldrig en bedre leder, end ens medarbejdere gør
en til – vi har et helt fantastisk hold på Kompetencecentret (...) Det er en fornøjelse at gå på arbejde og
være leder for sådan en gruppe mennesker, som i det daglige arbejder med
vanskelige problemstillinger for traumatiserede flygtninge. Jeg er
virkelig stolt over den her pris på Kompetencecentrets vegne, på
Psykiatrisk Center Ballerups og Psykiatriens vegne – det er en cadeau
til dem hele vejen rundt. Og så er jeg rigtig glad fordi patienter som
vores kommer på landkortet. Det er jeg virkelig glad for, så tusind tak
for prisen."

Foto: Psykintra
Morten får med sig en pris på 50.000 kr, som skal bruges til den videre udvikling af CTP.
I forbindelse med denne glædelige nyhed kan CTP med rette præsentere sin opskrift på optimal ledelse:
Udvælg dig 3 ligestillede mål, som du
går efter og ikke går på kompromis med. I vores tilfælde har det været:
God evidensbaseret behandling, psykiatriens bedste arbejdsplads,
Verdensførende inden for forskning.
Spil som leder altid med åbne kort
- ha' ingen skjulte dagsordner.
Kommuniker tydeligt og klart og vær
ekstremt informerende.
Vær samtidig et sundt filter og vurdér,
hvad der er relevant for medarbejderne.
Prioritér klinisk orienteret
forskning - Integrér forskningsdata i det kliniske felt. Det er
motiverende for medarbejdere, at se deres forskning køre helt automatisk
ind i den kliniske hverdag. Så nytter det jo virkelig noget.
Lad dig aldrig bremse af, at der ikke
penge nok til forskning. Kør på alligevel.
Skab en fleksibel arbejdsplads
- lad folk komme og gå, som de vil.
Gå som leder forrest - giv noget
af dig selv, både i sociale og faglige sammenhænge.