CTP har undersøgt brugen af PTSD-delen i International Trauma Interview (ITI) . De anerkendte Niels Roberts fra Cardiff University i England er medforfatter. Han er en af dem der står bag udarbejdelsen af ITI-interviewet, og det er også ham, som har trænet medarbejdere fra PC Ballerup i brugen af dette.
Den netop publicerede artikel om resultaterne udspringer af dette samarbejde, og resultaterne underbygger overordnet de drastiske ændring af PTSD-kriterierne i ICD-11, hvor antallet af symptomer reduceres og deres klynge-opdeling fremstår tydeligere.
Dog peger resultaterne fra dette flygtninge-sample også på, at strukturen kunne gøre endnu simplere, så man ikke skelner så kategorisk mellem genoplevelse og undgåelse. Det ville betyde at op imod 10% flere ville kunne tildeles diagnosen – nemlig dem, som lider betydeligt af begge genoplevelsessymptomer, men ingen undgåelse, eller omvendt. Resultaterne peger også på, at svært traumatiserede flygtninge kan have svært ved at vurdere, om de fortsat reelt er i fare eller ej, hvilket stiller særlige krav til klinikerens evne til at skelne PTSD-relaterede symptomer fra velbegrundet angst.
Artiklen har titlen The structure of ICD-11 post traumatic stress disorder in a clinical sample of refugees based on the International Trauma Interview og er udkommet i Acta Psychiatrica Scandinavica
Læs artiklen her: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/acps.13592