Gå til hovedindhold

Behandlingsmuligheder

​Information om dit forløb på CTP

Når du bliver henvist til CTP, vil du først få en indledende samtale med en læge. Lægen undersøger dine symptomer, stiller en diagnose og vurderer, om vi kan tilbyde dig behandling. Samtalen foregår enten med en speciallæge i psykiatri eller en yngre læge, som arbejder under vejledning af en speciallæge.

Vi ved, at sygdom kan opleves forskelligt afhængigt af din kultur og baggrund. Derfor bruger vi særlige spørgeskemaer, der tager hensyn til dette. Hvis det er nødvendigt, vil vi også bruge en tolk, så du bedre kan forstå og forklare dine symptomer.

Hvordan foregår behandlingen?

Hvis vi vurderer, at du kan have gavn af et behandlingsforløb hos os, vil du få en plan, der er tilpasset dine behov. Behandlingen varer som regel mellem 6 og 12 måneder, og du skal møde op 2-4 gange om måneden. Hver samtale varer ca. 45 minutter. Du skal selv sørge for transport til og fra CTP.

En vigtig del af behandlingen er psykoedukation. Det betyder, at du får information om din sygdom, dine symptomer og din behandling. Formålet er at hjælpe dig med at forstå din situation og finde måder at få det bedre på. Vi har også informationsark på forskellige sprog, som du kan få udleveret.

Hvem møder du hos CTP?

På CTP er behandlingen tværfaglig, og forskellige faggrupper sammen for at hjælpe dig bedst muligt. Afhængigt af dine behov kan du møde læger, psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at spørge din behandler.

​ 


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden