I 2023 etablerede CTP et panel med personer, der har været i behandling på CTP. Formålet med panelet er at drøfte, hvordan vi kan gøre fremtidig forskning relevant og meningsfuld for kommende patienter på CTP. Panelet drøfter også forskningsresultater fra afsluttet forskning, så vi får patientperspektiver med i diskussioner om, hvordan resultaterne er relevante for patienter og den kliniske hverdag på CTP.
Brugerpanelet består af 5-6 patienter, forskningsansvarlig overlæge Jessica Carlsson og forskningskoordinator Caroline Fabricius.
Aktiviteter i brugerpanelet
CTP vandt en RHP-pris i 2024 for bedste brugerinvolvering i et forskningsprojekt for brugerpanelets arbejde med vores forskningsprojekt Patientengagement i PTSD-behandling.