Behandlingsformen hedder ERITA (Emotion Regulation Individual Therapy for Adolescents) og foregår over internettet. Behandlingen løber over 12 uger og er en tillægsbehandling til den øvrige udredning eller behandling, som patienten modtager på BUC i Region Hovedstadens Psykiatri. ERITA afprøves for første gang i en dansk kontekst.
Hvem kan deltage?
- Unge i alderen 13-17 år
- Ambulant forløb i BUC
- Min. 5 direkte selvskade-episoder det seneste år og min. 1 den seneste måned
- En forælder til barnet/den unge, som vil deltage.
- Den unge skal kunne læse og forstå det skriftlige indhold i ERITA.
Om ERITA
ERITA er en individuel behandling af selvskadende unge mellem 13 og 17 år. Fra 2020 afprøves ERITA i BUC som en internetbaseret behandling. ERITA løber over 12 uger og er en tillægsbehandling til den øvrige udredning og vanlige behandling, som patienten modtager på centeret. ERITA henvender sig både til den unge og den unges forældre. Familien møder deres ERITA-terapeut ved en indledende samtale i Team for selvskade, og under hele behandlingen har den unge og forældrene igennem to separate behandlingsprogrammer kontakt med den samme terapeut over internettet. I behandlingsforløbet foretager den unge desuden registreringer via en app. Behandlingen sigter mod at bedre den unges evne til følelsesregulering og bedre forældrenes evne til at rumme den unges svære følelser for derigennem at mindske selvskade. Da behandlingen foregår via internettet, griber den mindst muligt ind i familiens dagligdag, ligesom behandlingen er lige for alle patienter uanset, hvor de bor i regionen.
Film om ERITA
Se introduktionsfilmen om ERITA her.
Se introduktionsfilm om ERITA.
Forskningsprojektet
Team for selvskade i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden er i gang med at gennemføre et stort forskningsprojekt, TEENS trial. Forskningsprojektet afprøver en målrettet internetbaseret behandling til unge i ambulant behandling, der skader sig selv. Behandlingen kaldes Emotion Regulation Therapy for Adolescents (ERITA). Formålet med ERITA er at reducere antallet af selvskade hos de unge. ERITA er udviklet og afprøvet i Sverige med lovende resultater.
Nu afprøves ERITA for første gang i en dansk kontekst i samarbejde med Region Syddanmark, Region Nord og Region Sjælland.
Hvem kan deltage i forskningsprojektet?
• Unge i alderen 13-17 år der er i et ambulant forløb i BUC
• Unge der har skadet sig selv min. 5 gange det seneste år og min. en gang den seneste måned
• En forælder til den unge, skal deltage
• Den unge skal kunne læse og forstå det skriftlige indhold i ERITA
Om ERITA
ERITA er en individuel internetbaseret behandling til unge mellem 13 og 17 år, der skader sig selv. ERITA løber over 12 uger og er en tillægsbehandling til den øvrige udredning og behandling, som den unge modtager i BUC. ERITA henvender sig både til den unge og den unges forældre. Familien møder deres ERITA-terapeut ved en indledende videosamtale. Under hele behandlingen har den unge og forældrene via to separate behandlingsprogrammer skriftlig kontakt med deres ERITA terapeut.
Som støtteredskab til behandlingen har ERITA en app, som den unge bl.a. kan registrere selvskadeadfærd og øve tillærte færdigheder på. ERITA sigter mod at forbedre den unges evne til følelsesregulering og forældrenes evne til følelseshåndtering for derigennem at mindske selvskade. Da behandlingen foregår via internettet, er den både fleksibel og mindst mulig indgribende i familiens dagligdag, ligesom der er lige behandlingsvilkår på tværs af geografi.
Interesseret i at deltage?
Hvis I er interesserede i at deltage i forskningsprojektet eller blot høre mere, skal I kontakte jeres behandler i BUC, som vil sørge for at Team for selvskade kontakter jer og fortæller mere.
Team for selvskade
Team for selvskade er en del af Region Hovedstadens børne- og ungdomspsykiatri. Teamet bidrager til at opkvalificere behandlingen til børn og unge, som skader sig selv.
Team for selvskade består af psykologer, sygeplejersker og pædagoger, der alle fungerer som terapeuter i ERITA. Derudover har teamet en forsker tilknyttet, Ph.d. og postdoc, Britt Reuter Morthorst, og en samarbejdspartner og supervisor, professor ved Aalborg Universitet, Bo Møhl.

| 
| 
|
| Lotte Rubæk Psykolog og leder af Team for selvskade
| Christina Holm Hansen Sygeplejerske | Ida Lichtenstein Jørgensen Psykolog
|
![]()
|
| ![]()
|
| Sanne Lundhede Poulsen Pædagog
| Iben Thiemer Clemmesen Psykolog
| Britt Morthorst Forskningsleder
|
| | |
Kontakt teamet
Kontakt gerne Team for selvskade, hvis du har spørgsmål.
Region Hovedstadens Psykiatri
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg
B195 Ambulatorium for Unge
Bispebjerg Bakke 35, opg. 39
2400 København NV
E-mail: buc-selvskade.region-hovedstadens-psykiatri@regionh.dk
Telefon: 23452337
Forskning og finansiering
Forskningsprojektet, TEENS trial, blev i perioden januar 2020 til og med december 2022 finansieret af Region Hovedstadens Psykiatris Forskningsfond samt Helsefonden. Herefter blev Team for selvskade permanentgjort i BUC.
I forbindelse med forskningsprojektet udføres der tre studier, hvoraf de to første er pilotstudier, og det tredje er et stort randomiseret, kontrolleret studie, også kaldet TEENS trial.
I TEENS trial vil halvdelen af patienterne få internetbaseret ERITA som tillæg til deres vanlige behandling (den udredning eller behandling, som patienten i forvejen modtager på BUC), mens den anden halvdel vil få vanlig behandling alene. Der vil blive målt på, hvordan patient og forældre har det ved afslutning af forløbet efter 12 uger, samt en forskningsmæssig opfølgning 3 og 6 måneder efter forløbets afslutning.
De tre studier inklusive deltagerantal og tidsperioder er illustreret herunder:
