​

Regitze: Hvordan har det været at komme i afsnittet?
Det har været meget betydningsfuldt. Jeg har følt mig meget velkommen fra start, og personalet har været utrolig søde og imødekommende. Det er rigtigt rart at kunne sparre med dem, og de er altid utrolig søde til at tage sig tid til at tale om de ting, jeg kan være i tvivl om. Det skaber en tryghed både for dem og for mig.

Hvad laver du med de unge?
Jeg er i afsnittet hver tirsdag i tre timer, og det er meget forskelligt, hvad vi laver. Det kan være alt fra at spille bordtennis, lave krea eller tale om de svære ting over et spil i stuen. Oftest er mit indtryk, at det ikke er vigtigt, hvad vi laver, men bare det, at vi er sammen, og har tid til bare “at være". 

Aktiviteter med os ungementorer føles som et frirum, og derfor kan dagene også se meget forskellige ud. Nogle dage har de unge overskud til en masse aktiviteter, andre dage har de ikke, og det er helt i orden.  

Hvordan reagerer de unge på at møde dig?
De unge reagerer generelt meget positivt. Jeg er blevet overrasket over deres åbenhed og nysgerrighed over for mig. Det føles som om, at der automatisk opstår et fællesskab, når jeg fortæller, at jeg har siddet i samme situation som dem - og også en nysgerrighed omkring, hvordan jeg er kommet til der, hvor jeg er i dag. Jeg oplever, at vi kan tale om genkendelige følelser, som andre ikke har oplevet, og måske ikke helt forstår. Derudover synes jeg, at vi har det virkelig sjovt. Det, at aldersforskellen ikke er større, gør at vi har en del fælles interesser, og det skaber en meget mindre afstand i relationen.

Hvad synes du om arbejdet som ungementor?
Jeg synes både, det er et utroligt rørende og samtidig lærerigt samarbejde, og det tilføjer meget mening og perspektiv til min hverdag. Bare det at komme på arbejde, og få at vide, at en af de unge har ventet på, at jeg kommer. Det syntes jeg, er meget betydningsfuldt. Jeg husker selv tydeligt personaler, der gjorde indtryk på mig, så det at få lov at have en eller anden form for betydning i de unges liv er jeg utrolig taknemmelig for. Selvom jeg kan føle, at vi ikke har brugt eftermiddagen på at lave det store, er det ofte, de unge giver udtryk for, at de ikke vil have, at jeg går, selvom jeg har fået fri. Det syntes jeg, fortæller meget om deres behov for selskab og bare at blive lyttet til. De små ting har større betydning end som så.

Har du lyst til at dele en lille historie fra dit arbejde på afsnittet?
Jeg husker tydeligt, at jeg sad en eftermiddag i krea-rummet med en ung dreng, vi havde på afsnittet. Han spørger: “Regitze, er du egentlig sygeplejerske eller pædagog?" Hvortil jeg svarer, at jeg er ungementor, og at jeg er ansat, fordi jeg selv har været i børne-ungdomspsykiatrien, men at jeg i dag har det rigtig godt. Hans øjne lyser helt op, og han er meget overrasket. Det får ham til at fortælle, hvad han gerne vil, når han bliver voksen, men at han ikke har tænkt, at det kunne blive en realitet. Vores samtale fører til, at han siger, at hvis jeg kan, så kan det måske også godt lade sig gøre for ham. Pludselig vælter det ud med alle mulige andre ting, han gerne vil opnå og opleve. Selvom vi langt fra kan tale om håb og drømme hver dag med de unge, synes jeg eksemplet opsummerer præcis det vi ønsker med ungementorfunktionen - at de unge tør tro på, at der også kan være en vej, hvor de får det godt.

Emma, hvordan har det været at opstarte ungementorfunktionen i afsnittet?
Det har været en spændende og vigtig opgave. Vi har forsøgt at gøre vores bedste for at give mentorerne en god start på vores afsnit. Deres funktion og arbejde er vigtigt, og kan bidrage til at indgyde håb hos de unge og hjælpe i dem i deres recovery-proces.

Hvordan har de unge taget imod mentorerne?
Jeg oplever, at de unge på afsnittene har taget rigtig godt imod ungementorerne og gerne vil dem, når de er i afsnittet. Det gør sig gældende for langt de fleste unge, at de gerne vil indgå i samtaler eller aktiviteter som kortspil, bordtennis, gåture eller kreative projekter, og at de trives med at de er her. Ungementorerne kommer i afsnittet på tidspunkter, hvor personalet ofte er optaget af dokumentation, møder eller afrapportering. Det er tydeligt, at de unge profiterer af at have ungementorerne tilgængelige i dette tidsrum, som normalt kan være svært for nogle af dem at udholde.

Hvordan oplever du at ungementorerne kan bidrage?
Jeg oplever, at ungementorerne kan bidrage med en forståelse for de unge og deres situation, som personalet ikke har mulighed for. Jeg tror, at det har stor betydning for de unge, at de kan sidde overfor et andet menneske, der selv har været i en lignende situation, men som nu har det godt. De kan spejle sig i ungementorerne og gennem dem opnå en tro på, at man kan få det bedre og at det er håb for deres egen fremtid. Derudover kan ungementorerne bidrage med andre perspektiver og løsninger på de unges udfordringer mere end personalet nødvendigvis kan. Gennem nysgerrighed og undren bidrager ungementorerne til at skabe refleksion blandt personalet. Eksempelvis har mentorerne undret sig over nogle rutiner i afsnittet, og givet personalet konstruktiv kritik herpå med det resultat, at rutinen blev ændret.

/ Pauline Astrup, ungementorkoordinator

​