Ledelse
Afsnitsledende overlæge, ph.d. Lis Raabæk Olsen
Oversygeplejerske Laila Bøge Larsen.
Hvem kommer på afsnittet?
Unge i alderen 14-17 år med alle former for psykiatriske lidelser og forstyrrelser, af en sådan art eller sværhedsgrad, at de ikke lader sig undersøge/behandle i den unges hjemkommune eller i Psykologisk Pædagogisk Rådgivningsregi (PPR).
Undersøgelse og behandling
Ved en ambulant undersøgelse ses den unge typisk 3-5 gange. Der foretages psykiatrisk vurdering, og ofte bliver den unge også psykologisk testet. Der foretages også en legemlig undersøgelse. Samtidig møder forældrene 2-3 gange til samtale om den tidligere udvikling og de sociale- og familiemæssige forhold.
Samtaler og møder vil som regel være af ca. en times varighed.
Et undersøgelsesforløb kan bestå af få samtaler eller være langvarigt med omfattende undersøgelser og møder med skole, PPR og socialforvaltning. Undersøgelsen strækker sig som regel over 3 måneder.
Undersøgelsesforløbet afsluttes med en tilbagemelding til den unge og forældrene samt en anbefaling af den videre støtte i hjemkommunen (PPR, Socialforvaltning).
I nogle forløb vil undersøgelsen kunne suppleres med tilbud om behandling fra Ambulatoriet. Behandlingen kan omfatte støttende samtaler, individuel terapi eller forskellige former for gruppeterapi til den unge. Nogle unge vil have brug for medicinsk behandling og vil blive fulgt til fortsat kontrol i ambulatoriet. Forældrene kan tilbydes støttende samtaler.
Ambulatoriet tilbyder undervisning i psykiske lidelser individuelt eller i gruppe.
OPUS YOUNG
I Region Hovedstaden tilbydes et særligt 2-årigt behandlingstilbud til unge mellem 12-18 år, der har fået en psykoselidelse og har behov for tæt opfølgning. Her vil dit barn kunne møde andre unge med samme symptomer og udfordringer.
Forløbet over to år omfatter:
- tæt kontakt med en fast behandler
- gruppebehandling med fokus på undervisning om symptomer og mestring sammen med andre unge
- socialkognitiv træning
- flerfamilie-terapigruppe sammen med andre familier
- tæt forældre kontakt og tilbud til søskende.
Derudover vil der være:
Samtaler om eventuel medicin med fast interval
I den forbindelse tages blodprøver og EKG (hjertekardiogram). Der bliver også målt blodtryk, puls, højde og vægt. Eventuelle psykotiske symptomer vil desuden blive vurderet.
Psykologisk undersøgelse for at udrede dit barns kognitive funktionsniveau
Det vil sige evne til at koncentrere sig, tilegne sig viden og indgå i et studie/eksamensmiljø.
Netværksmøder
Her er alle ressourcepersoner og vigtige instanser mødes og lægge planer for den nærmeste fremtid. Netværksmøder kan være med til at sikre, at der tages hensyn til de behov for støtte, dit barn har. Det kan fx være i forhold til ungdomsuddannelse. Her vil man også drøfte en eventuel placering på et bosted, hvis det er den bedst mulige støtte dig og din familie.
Visitation til OPUS YOUNG
Man kan ikke visiteres direkte til behandling i OPUS YOUNG behandlingsteam. Børn og unge i alderen 12-17 kan henvises fra Centralvisitationen (CVD) eller fra de øvrige enheder i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region H til Ungdomspsykiatrisk ambulatorium eller Børnepsykiatrisk ambulatorium i Glostrup B295/B294.
Hvis familierne efter udredning ønsker at deltage i OPUS YOUNG forsøget vil de, efter skriftligt samtykke er indhentet, gennemgå et forskningsinterview og derefter blive randomiseret til behandling i enten Opus Young eller standardbehandling.
Kontakt med OPUS efter udskrivelse
Dit barn beholder kontakten til OPUS i to år efter udskrivelsen. Og op til udskrivelsen holdes overgangsmøder, hvor dit barns videre hjælp og støtte planlægges sammen med skole, kommune og andre relevante instanser. Nærmer dit barn sig 18 år, lægges der er også sammen med voksenpsykiatrien en plan for kontakt med denne.
Fysiske rammer
I Ambulatoriet foregår samtalerne på behandlernes kontorer. Psykologiske testninger og diagnostiske interviews foretages ofte på de enkelte behandleres kontorer, men ved behov er der også særlige lokaler til dette.