Formål
Formålet med gruppen er at skabe et rum for jer, hvor der er fokus på at formidle viden indenfor forskellige områder, der knytter sig til at være indlagt på B201 og det at have et barn med en psykisk sårbarhed. Vi håber at kunne bidrage med viden, der kan støtte jer i den situation I befinder jer i.
Desuden ønsker vi, at der i gruppen skal være rum for at tale med hinanden og med personalet om de tanker man gør sig med udgangspunkt i dagens oplæg.
Struktur
Forældregruppen indledes med en præsentationsrunde, hvor man siger sit navn. Herefter er der et fagligt oplæg fra personalet på B201. Efterfølgende er der mulighed for drøftelse og dialog ud fra de tanker og refleksioner, der måtte opstå på baggrund af oplægget.
Til forældregrupperne deltager forældre, et faciliterende personale, en forældrementor og undervisere. I gruppen er det vigtigt, at alle føler sig velkomne og at vi sammen skaber et trygt rum.
Der er tavshedspligt i gruppen. Det er helt okay at være med for at lytte og lære, man må dele i det omfang man selv ønsker.
Praktisk
Gruppen mødes ca. hver anden uge (uden for ferier, se årshjul) fra kl. 9.30.-11.30. Alle forældre er velkomne, uanset om man er medindlagt eller ej. Gruppen afholdes i et konferencerum tæt på afdelingen. Under indlæggelsen vil personalet på B201 støtte jeres barn imens gruppen afholdes – i hvilket omfang aftales med personalet.
Der vil blive serveret kaffe, te og lidt sødt. Afslutningsvist uddeles et lille spørgeskema for at evaluere dagens forældregruppe.
Vi håber at se dig i gruppen!
Personalet på B201
Datoer 2. halvår 2025
Dato
|
Emne
|
Tidspunkt
|
23. oktober
| Psykisk sygdom: Belastninger/sårbarheder
| 10.00-11.45
|
6. november
| Fysioterapeut – Sanser/produkter
| 10.00-11.45
|
20. november
| Miljøterapi
| 10.00-11.45
|
11. december
| Indlæggelsesforløb og kontakt med kommunen
| 10.00-11.45
|