Behandlingen foregår enten i gruppe eller som individuelle samtaler. I gruppe anvendes enten kognitiv adfærdsterapi (KAT) eller gruppeanalytisk og korttidsdynamisk terapi. Ved både gruppebehandling og individuelle forløb for man tildelt en fast behandler. Ved individuelle forløb aftaler man mødetidspunkter med behandler og ved gruppe møder man typisk 1 gang pr. Uge på et fast tidspunkt. Varigheden af forløbene varierer fra 3-7 måneder, afhængigt af behandlingsform og teamets praktiske udformning af pakkeforløb. Region Hovedstaden og Sundhedsstyrelsen har defineret maksimalt pakkeforløb for PTSD. Du kan finde beskrivelsen af pakkeforløbenes rammer via dette link:
Pakkeforløb:
Beskrivelse af psykoterapien
Den psykodynamiske behandling af PTSD fokuserer både på følger efter traumer (så som vold, overfald, seksuelle overgreb) gennem opvæksten og som voksen. Der lægges vægt på at forstå og håndtere egne reaktioner, herunder i situationer, der minder om traumerne.
KAT behandling af PTSD fokuserer både på reaktionerne på traumet og på undgåelse af situationer. Desuden arbejdes med skam, skyld og vrede, der kan have stor betydning for relationer til andre.