Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling (APU)

​Ambulatorie for psykoterapeutisk udvikling er ​​et behandlingstilbud til dig, som har en ikke-psykotisk psykisk sygdom ​og et misbrug af alkohol ​​​og/eller stoffer. ​​

Behandlingen er et tværsektorielt behandlingstilbud, som både foregår på Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Gentofte og på Rusmiddelcenteret i din kommune. Målet med behandlingen er, at du lærer forskellige strategier til at håndtere både din afhængighed og din psykiske sygdom. 

I APU tilbydes forskellige psykoterapeutiske gruppetilbud og sammen med dig tager vi stilling til, hvilken gruppe, som passer til dig. Størstedelen af behandlingen foregår i psykoterapeutiske grupper. Behandlingen bygger på kognitiv adfærdsterapi, der tager afsætning i at forstå og forholde sig til din måde at tænke og handle på i dit liv og lære nye strategier.

Din behandlingsplan udarbejdes i tæt samarbejde mellem dig og dine behandlere i APU og rusmiddelcentret. Behandlingen er fleksibel og består af forskellige psykoterapeutiske moduler, som tilpasses dine ønsker og behov. Størstedelen af den psykoterapeutiske behandling udføres i grupper med mulighed for løbende individuelle samtaler. Derudover findes forskellige behandlingstilbud i dit kommunale rusmiddelcenter

Hvordan bliver man he​nvist?

​Du er over 18 år og lider af en ikke-psykotisk psykisk sygdom og har en samtidig rusmiddelproblematik. Derudover er du bosat og i rusmiddelbehandling i en af følgende kommuner: Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Frederiksberg, Brøndby, Rødovre, Egedal, Albertslund eller København.​​
Læs om visitationskritierer: Visitation via CVD til Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling (APU).pdf

Det er din egen læge, dit kommunale rusmiddelcenter eller psykiatrien, der sender en henvisning til Center for Visitation for Diagnostik (CVD).​​ 

​Hvilke psykiske lidelser behandler vi?

Hvilke former for skadeligt brug af rusmidler behandler vi?

  • Alkohol
  • Heroin, morfin og metadon (og andre opioider)
  • Hash, pot og skunk (og andre cannabinoider)
  • Beroligende medicin og sovemedicin (sedativa eller hypnotika)
  • Kokain, amfetamin og ecstasy/MDMA (og andre centralstimulerende stoffer)
  • Svampe, fx LSD (og andre hallucinogener)
  • Multiple eller af andre psykoaktive stoffer. 


​I APU og rusmiddelcentrene lægges stor vægt på recovery – håbet og mulighederne for at komme sig. 

En recovery-mentor bidrager med noget særligt til behandlingen i APU ved at trække på egne oplevede erfaringer med psykisk sygdom, afhængighed og recovery. En recovery-mentor har så at sige prøvet det selv, har egne levede erfaringer med psykisk sygdom og kan derfor ofte sætte sig ind i dine oplevelser. Denne form for støtte kaldes også peer-støtte.

Læs mere om recovery-mentorer​

Som en del af behandlingen har du også mulighed for at deltage i et kursus om at have en psykisk sygdom og afhængighed samtidigt. Kurset er både for patienter, pårørende og psykiatriens personale og foregår på Skolen for Recovery, der også tilbyder en lang række andre kurser, der kan have din interesse.

Læs mere om Skolen for Recovery 


​Behandlingen af din psykiske sygdom og din rusmiddelproblematik sker i et koordineret samarbejde mellem Ambulatorium for Psykoterapeutisk Udvikling og dit kommunale rusmiddelcenter. Her ka​​n du læse mere om indholdet i behandlingen.

​​Et forløb varer i gennemsnit ca. 9 måneder og indbefatter en indledende vurdering, lægesamtaler, tovholdersamtaler, netværksmøder og psykoterapeutisk behandling i gruppe samtidig med, at du går i behandling i dit Rusmiddelcenter.

Sammen med dig tilrettelægges et effektivt, koordineret og samlet behandlingsforløb med udgangspunkt i dine psykiske problemer.

Der afholdes netværksmøder i begyndelsen, midten og ved afslutning af forløbet, hvor du mødes med din tovholder i APU, tovholder i rusmiddelcenteret, dine pårørende (hvis du ønsker det) og andre aktører fx fra kommunen, som skal være med til at koordinere dit forløb og sikre sammenhæng.

Gennem hele forløbet vil du have din egen tovholder fra APU, ligesom du har en tovholder i dit Rusmiddelcenter. Disse to tovholdere vil arbejde tæt sammen om dit forløb.​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden