Årets pitch

D. 30. april 2026 var der Forskningsdag for Amager Hvidovre Hospital. Her vandt Jeppe Feigenberg Johansen, psykolog og ph.d-studerende i denne enhed, prisen for 'bedste pitch'. Her skulle man, på blot 5 minutter, fortælle om et forskningsprojekt og dettes vigtigste resultater.
Jeppe fortalte om sit ph.d.-projekt: "Cognitive Behavioral Therapy for Sleep and Circadian Disturbances in Treatment-resistant Schizophrenia". Dommerpanelet valgte Jeppe, da han "var rolig og fremstod selvsikker, at hans oplæg tog udgangspunkt i en case-person, og at han disponerede den korte tid, han havde på en god måde". Stort tillykke til Jeppe!
Kongresdeltagelse (SIRS)
I sluningen af marts 2026 var Enhed for Kompliceret Skizofreni repræsenteret ved den store årlige SIRS-konference i Firenze, Italien (SIRS står for Schizophrenia International Research Society og er en af de største konferencer indenfor forskning i skizofreni og andre psykoselidelser).
Undervejs blev der præsenteret igangværende forskningsprojekter og vi fik mulighed for at have konstruktive diskussioner med danske og internationale kollegaer.
Derudover var der mange forskellige spændende talks og symposier, der omhandlede den allernyeste forskning. Vi fik mange nye perspektiver og idéer med hjem, som vi glæder os til at dele med vores andre kollegaer og implementere i vores praksis. Se billeder fra posterfremvisningerne herunder.
Der blev selvfølgelig også tid til at opleve smukke Firenze, spise god mad og møde både danske og internationale kollegaer i mere uformelle rammer!



Kongresdeltagelse (DPS)
Den 12.-14. marts 2026 var der årsmøde for Dansk Psykiatrisk Selskab og der deltog flere af vores medarbejdere. Til årets posterkonkurrence vandt overlæge Magnus Balleby med sin poster om oversættelse af Bush Francis skalaen til vurdering af katatoni:

Skalen kan findes her.
Byggeri
Vi har netop bygget om. Derfor kan du opleve at det roder udenfor vores hus.
Det anbefales derfor at undlade at parkere på vores egne parkeringspladser, men istedet benytte den store parkeringsplads, der ligger nord for bygningen, se kortet herunder.

Vi har bygget ud for at få plads til flere medarbejdere. Vi har fået fjernet et anneks for at gøre plads til vores tilbygning. Annekset blev løftet op og sat på en lastbil - og kørt til Vejle, hvor det skal genbruges.
