Herunder finder du en beskrivelse af ét af elementerne i F-ACT-modellen, nemlig recoverymentor-indsatsen eller peer-støtte, som det også hedder.

For​​mål

Formålene med recoverymentor-indsatsen i F-ACT-teams:

• At tilbyde patienter samtaler med én, der har egne erfaringer med svær psykisk sygdom og dét at få det bedre – samtalerne skal skabe håb for den enkelte om selv at få det bedre og motivation til at følge behandlingen
• At teamet har brugerkompetence til rådighed og anvender kompetencen aktivt i det individuelle patientforløb og ved løbende forbedringer af behandlingstilbud
• At teamet anvender brugerkompetencen til at etablere kontakt til patienter, som andre i teamet har svært ved at etablere kontakt til
• At teamet anvender brugerkompetencen til at informere, afstigmatisere og dele erfaringer om psykisk sygdom
•  At fremme recoveryorientering i det enkelte patientforløb og ved løbende forbedringer af behandlingstilbud.

Ra​​mmer

En recoverymentor i et F-ACT-team er typisk ansat på mellem 20 til 30 timer om ugen. Det er det vigtigt, at du, din nærmeste leder og dit team taler om, hvilke opgaver der skal prioriteres højest.

En recoverymentor er en kollega som alle andre i et F-ACT-team. Det betyder, at der for recoverymentorer gælder de samme gensidige pligter og rettigheder som for alle andre ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri.

I Region Hovedstadens Psykiatri har recoverymentorer ikke direkte adgang til patientens journal. 

Opg​aver

Individuelle samtaler med patienter
En recoverymentor har individuelle samtaler og/eller samtaleforløb, som etableres ved en fælles aftale mellem patient og recoverymentor.

På det daglige F-ACT-boardmøde vil teamet sammen gennemgå en række patienter, hvor det bl.a. aftales, hvilke patienter der tilbydes at tale med recoverymentoren. Recoverymentoren tilbyder og stiller sin kompetence til rådighed i teamet, og alle i teamet henviser patienter til recoverymentoren. Psykiater og teamkoordinator sikrer at dette sker.

De individuelle samtaler kan finde sted i patientens hjem eller nærmiljø, eller de kan finde sted i ambulatoriet.

Det aftales i teamet, hvordan og hvornår den enkelte patient bedst præsenteres for recoverymentoren. Det vil oftest være forskelligt fra patient til patient, hvornår kontakt til recoverymentoren bedst tilbydes.

Som udgangsp unkt er individuelle samtaler med en recoverymentor et tilbud til alle patienter. Tilbuddet kan gives én gang eller flere gange undervejs i et behandlingsforløb. Pårørende til patienter kan også tilbydes samtaler med en recoverymentor.

I starten sin ansættelse følges den nye recoverymentor med kollegaer til aftaler med patienter.
I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder man recoveryorienteret ud fra denne definition af recovery:
"En dybt personlig, unik proces, der handler om at ændre sine holdninger, værdier, følelser, mål, færdigheder og roller. Det er en måde, hvorpå man kan leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger, der følger af sygdommen. Recovery indebærer skabelsen af ny mening og nyt formål i livet, efterhånden som man overkommer de katastrofale konsekvenser af psykisk sygdom." William Anthony – professor ved Center for Rehabilitation, Boston University

På denne baggrund vil indhold af samtalerne naturligvis være forskelligt fra patient til patient, men der er en række fælles overskrifter:

• Patientens egne mål og ønsker i livet
• Håb og fastholdelse af håbet som drivkraft
• Recoverymentorens personlige fortælling om at leve med psykisk sygdom og processen med at få det bedre
• Mestring af symptomer og dét at have en psykisk sygdom – i forhold til sig selv og omverdenen
• Patientens relationer til andre mennesker: familie, venner, kæreste, ægtemand/kone, andre professionelle omsorgsgivere og behandlere, naboer og mange flere.

Recoverymentorer i F-ACT-teams er ikke de første recoverymentorer i Region Hovedstadens Psykiatri, og der er udviklet flere gode værktøjer, som en recoverymentor kan bruge, læne sig op ad eller lade sig inspirere af.

Værktøjerne hjælper til med, at de individuelle samtaler med patienter understøtter behandlingen og de øvrige interventioner et behandlingsforløb består af:

• Guide til et godt hverdagsliv
• Udskrivningsguide
• Personlige mål – et skema
•  Recovery i praksis
• Momentum-app

Region Hovedstadens Psykiatri´s Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery og Skolen for Recovery har gode tilbud til recoverymentorer, patienter og behandlere.

Du kan få mere information om recoverymentor-indsatsen i Region Hovedstadens Psykiatri her: Kompetencecentre for Rehabilitering og Recovery

Projekt Peers-støtte i Region Hovedstaden stiller en ligeledes mængde informations- og inspirationsmateriale til rådighed på deres hjemmeside.

Du kan få mere viden og information om Peers-støtte i Region Hovedstaden her: http://peerstoette.dk/

Bro​​bygning

Som ordet indikerer, betyder brobygning at skabe forbindelse og forståelse mellem flere parter. I denne sammenhæng vil patienten oftest udgøre den ene og vigtigste part i brobygningen. Det kan fx være mellem:

• patienten og behandleren
• patienten og familien
• patienten og et døgnafsnit
• patienten og F-ACT-teamet
• patienten og et kommunalt tilbud, eller forvaltning
• patienten og en forening eller interesseorganisation.

Helt konkret består brobygning af at støtte patienten i at få og fastholde kontakt til andre. For at dette kan ske, er der oftest et arbejde, der består i sammen med patienten, at:

• finde frem til, hvem patienten ønsker og kan have nytte af at have kontakt til
• afklare, hvad kontakten kan bestå af 
• afprøve kontakten sammen med patienten og evt. følge med til aftaler
• tale efterfølgende med patienten om aftalernes forløb
• støtte patienten i at fastholde kontakten
• sammen med patienten have for mål, at kontakten finder sted mellem patienten og den anden part. ​
  
  

Grupp​etilbud

Ved et gruppebaseret tilbud planlægger og gennemfører recoverymentor recovery-understøttende gruppeforløb.

Gruppeforløb laves enten som en ny aktivitet eller som en videreudvikling af eksisterende aktiviteter – og ofte i samarbejde med kollegaer på arbejdspladsen.

Erfaringer fra andre recoverymentorer vedr. gruppeforløb kan med fordel anvendes.

Gruppeforløbene etableres ved en fælles aftale mellem recoverymentor og et antal patienter, der ønsker at deltage i gruppen, om at gennemføre en samtalerække med et særligt fokus.

I RHP udgør gruppetilbud ofte en væsentlig del af et behandlingsforløb. Gruppetilbud giver bl.a. mulighed for at styrke evnen til at være sammen med andre i trygge rammer, dele erfaringer og vende information og viden med andre.

Et gruppetilbud skal have et klart og beskrevet formål og indhold, herunder varighed pr. gang man mødes, varighed af gruppens møder, målgrupper for gruppen, sted man mødes og meget andet. Nærmeste leder kan hjælpe med dette.

Desuden er det for mange meget motiverende:

• at møde andre der lever med psykisk sygdom
• at opleve, at andre kan have de samme vanskeligheder som én selv
• at opleve, at andre får det bedre og har gode perioder, hvor sygdommen er trådt i baggrunden – selv om de som udgangspunkt har det ligesom én selv eller måske værre
• at være eftertænksomme sammen
• at grine og græde sammen
• at opleve at fællesskab.

​Samarbejde om recoverymento​r-indsatsen

Det er ikke kun den enkelte recoverymentors ansvar at få opgaverne løst. Det er hele teamet, der skal tage del i det, for at det lykkes.

Det betyder, at du som kollega til en recoverymentor kan hjælpe til med at recoverymentor-indsatsen bliver så god som mulig.

Recoverymentorer kan være med til at styrke hele arbejdspladsens fokus på håb om at få det bedre, og på patientens mål og ønsker. Men for at dette kan lykkes, er det vigtigt, at kollegaer til recoverymentoren oplever at være med i processen.

Start med at komme misforståelser eller forestillinger til livs ved at læse lidt om det at være kollega til en recoverymentor her: peerstoette.dk