Børn af forældre med skizofreni har en forhøjet risiko for selv senere i livet at udvikle skizofreni, og de udgør en særlig sårbar gruppe - de såkaldte "high risk" børn.
I et samarbejde mellem Psykiatrisk Center København og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg gennemføres der i øjeblikket et større studie af denne særlige gruppe, hvor det overordnede formål er at identificere tidlige risikomarkører for senere udvikling af psykose hos gruppen af high risk-børn.
Det bevilgede ph.d.-projekt indgår i dette studie.
Man formoder at nedsat performance monitoring (evnen til at lære af egne fejl) har indflydelse på risikoen for senere i livet at udvikle psykose. Ph.d.-projektet vil undersøge, om high risk-børn har en nedsat performance monitoring.
Læs mere om projektet via linket til højre på denne side.