Does semaglutide reduce cannabis use in patients with cannabis use disorder?

Anders Fink-Jensen, Psykiatrisk Center København

Cannabisafhængighed er en kronisk hjernesygdom, for hvilken der ikke findes medicinsk behandling, og der er derfor et stort behov for nye behandlingsmuligheder. Eftersom det er yderst vanskeligt at få mus og rotter til at selvadministrere cannabis / THC er adfærdsdata fradyrestudier meget begrænsede. Et helt nyt stort registerstudie fra USA tyder dog på, at GLP-1 lægemidlet semaglutid kunne reducere antallet af patienter med cannabisafhængighed. GLP-1 lægemidler anvendes i klinikken til behandling af type 2 diabetes (sukkersyge) og/eller overvægt. Det naturlige GLP-1 hormon er med til at regulere vores mæthedsfølelse og blodsukker-niveau efter fødeindtagelse. Prækliniske og kliniske data tyder på, at GLP-1 lægemidler reducerer forbruget af alkohol, men der foreligger ikke data fra kliniske studier vedr. mulig effekt af GLP-1 receptorstimulation på forbrug af cannabis hos personer med cannabisafhængighed. I det aktuelle 20 ugers kliniske, placebokontrollerede lodtrækningsstudie vil vi undersøge effekten af et nyere GLP-1 lægemiddel, semaglutid på cannabisindtag og cannabis cue-induceret hjerneaktivering hos 125 patienter med cannabisafhængighed.

Uncovering the impact of mitochondrial dysfunction for mental disorders as a new treatment target

Michael Eriksen Benros, Psykiatrisk Center København

Projektets formål er at undersøge mitokondriers rolle i psykiatriske lidelser. Ved at kombinere tværfaglige metoder, vil vi belyse om mitokondrier, de cellestrukturer der producerer kroppens energi, er en overset biologisk årsag til udviklingen af psykisk sygdom. Først analyseres nationale danske registre for at vurdere, om personer med sygdomme i mitokondrierne har en øget risiko for psykisk sygdom sammenlignet med baggrundsbefolkningen. I disse analyser kan vi inkludere alle i Danmark med diagnosticerede mitokondrie sygdom. Selvom sammenhængen er beskrevet i litteraturen, er de ikke tidligere blevet undersøgt på populationsniveau. Vi vil benytte laboratorie registerdata fra rutinemæssige prøver af rygmarvsvæske fra alle hospitaler i Danmark og niveauer af laktat, en markør for mitokondrie defekter, for at belyse mitokondrie dysfunktion som ikke er genetisk betinget. Dernæst undersøges genetiske forskelle i mitokondrie-DNA mellempsykisk syge og raske kontroller ved hjælp af iPSYCH kohorten. Vi vil samtidig undersøge, om større stressfyldte begivenheder, såsom skilsmisse eller tab af forældre, yderligere øger risikoen for senere psykisk sygdom. Til sidst vil vi, I samarbejde med Dr. Martin Picard ved Columbia University, analysere cerebrospinalvæske og blodprøver fra 500 individer i PSYCH-FLAME-studiet, herunder personer med depression, psykose og kontroller, ved hjælp af en ny metode til at undersøge mitokondrier, som Dr. Picards laboratorie har udviklet.

Do child, adolescent, and adult onset of depression represent the same syndrome?

Thomas Werge, Psykiatrisk Center Sankt Hans​

Depression diagnosticeres oftest i voksenalderen, men voksne med depression beskriver ofte, at de første symptomer viste sig i deres ungdom. Depression bliver diagnosticeret med de samme kriterier uanset alder. Der ses dog vigtige forskelle mellem depression hos børn, unge og voksne, hvorfor vi i dette projekt vil undersøge om depression med debut i barndom, ungdom og voksenalderen er den samme lidelse eller repræsenterer forskellige lidelser. Vi vil undersøge forskelle i genetiske og ikke-genetiske årsager samt udviklingen af depression hos henholdsvis børn, unge og voksne. Projektet består af tre studier: Først vil vi bruge en nyskabende metode til at beskrive genetiske forskelle hos børn, unge og voksne med depression; dernæst vil vi undersøge forskelle i hvordan belastende livsbegivenheder påvirker risikoen for depression forskelligt hos henholdsvis børn, unge og voksne; til sidst vil vi undersøge, hvordan en medfødt forhøjet risiko for depression kommer til udtryk i det tidlige liv ved at undersøge sammenhænge mellem forhøjet genetisk risiko for depression og en række målbare træk og milepæle i den tidlige udvikling. Projektet baseres på register- og genetiske data fra iPSYCH2015 kohorten samt danske og svenske registre

Optimizing antidepressant treatment for women on the pill: From mechanism to precision psychiatry

Vibe G. Frøkjær, Psykiatrisk Center København

Depression er et dybt alvorligt folkesundhedsproblem og der er et påtrængende behov for at optimere behandling. Nuværende standardbehandling virker langt fra optimalt på alle. Kvinder i fertil alder udvikler depressioner dobbelt så ofte som mænd, hvilket tyder pa at hormonelle forhold kan spille ind på forekomsten af depression, herunder anvendelsen af p-piller, i hvert fald for visse kvinder. Vi ved endnu ikke om, hos hvem, eller hvordan, p-pillebrug ved depression spiller sammen med antidepressiv behandling selvom ca. 50% af danske kvinder med depression bruger p-piller. Vi har for nylig vist markante forskelle på hjernebiologien hos raske kvinder som bruger p-piller sammenlignet med kvinder der ikke gør. Netop forskelle ved den hjernebiologi som de mest almindelige former for antidepressivmedicinsk behandling er rettet mod. Dette kan have kritisk betydning for (in)effektiviteten af standardbehandling ved moderat til svær depression hos kvinder. Formålet med dette studie er at anvende en kombination af billeddannende metoder til at undersøge hjernen hos raske kvinder der stopper på p- piller, og et lodtrækningsforsøg hvor vi kan afgøre om visse kvinder med depression kan have gavn af at stoppe på p-piller, når de modtager standardbehandling med antidepressiv medicin. Projektet vil facilitere anvendt præcisions psykiatri i forebyggelse og behandling af depression. Projektet har derfor et stort potentiale for at beskytte mentalt helbred i fremtiden.​

Add-on MEmaNtine to Dopamine modulation to improve negative symptoms at first psychosis – AMEND

Bjørn Ebdrup, Psykiatrisk Center Glostrup

Antipsykotisk medicin påvirker hjernens dopaminsystem, og medicinen reducerer vrangforestillinger, hallucinationer og tankeforstyrrelser, som er kernesymptomer på psykotiske lidelser. Negative symptomer, anhedoni, initiativløshed, socialtilbagetrækken samt kognitive deficits, er derimod ikke tilstrækkeligt behandlet af antipsykotisk medicin. Memantine bruges i behandlingen mod Alzheimers sygdom og påvirker hjernens glutamat system. AMEND er et 12 uger, dobbelt blindet, placebo kontrolleret, randomiseret klinisk forsøg der tester effekten af at tillægge memantin til initial antipsykotisk behandling i ubehandlede patienter med første-episode psykose. Det primære mål er at reducere patienternes negative symptomer. De sekundære mål er at studere effekten på kognitionen, positive symptomer og bivirkninger. Glutamat niveauer i hjernen måles før og efter 12 ugers behandling, med en ultrahøj-felts (7 Tesla) magnetiskresonans scanner. AMEND ønsker at undersøge om rationel brug af allerede godkendt medicin til andre sygdomme (demems) kan forbedre behandlingen for patienter med første episode psykose.​

Elucidating underlying mechanisms in VR-assisted psychotherapy for auditory hallucinations

Lisa Charlotte Smith, Psykiatrisk Center København

Virtual reality-assisteret psykoterapi (VRT) er nye, lovende behandlingsformer til at afhjælpe psykotiske symptomer ved skizofrenispektrumtilstande. Som led i Avatar Terapi (en type VRT) konstruerer patienter en avatar (en computeranimeret karakter), som skal repræsentere deres mest dominerende hørelseshallucination, ofte kaldet "en stemme". Som led i terapisessioner har patienten virtual reality-briller på og oplever en 3D-animeret verden. Terapeuten påtager sig rollen som avatar, og der udføres rollespil med henblik på at ændre patientens relation til avataren, der agerer som en proxy for stemmen. Avatar Terapi har vist sig at være effektfuld i forhold til at behandlestemmehøring. Dog kender vi endnu ikke de underliggende mekanismer, der fører til en positiv behandlingsrespons. Dette projekt vil øge vores viden om virkningsmekanismerne bag Avatar Terapi med henblik på at bedre behandlingseffekten og informere en potentiel implementering af metoden i psykiatrien. Til projektet benyttes eksisterende kvantitative og kvalitative data, der blev indsamlet som led i Challenge-projektet (DK), der er et randomiseret, kontrolleret forsøg, hvor man rekrutterede 270 patienter med skizofrenispektrumtilstande og behandlingsresistente hørelseshallucinationer. Forsøgets resultater viser, at syv sessioner Avatar Terapi var signifikant bedre end støttende samtaler mht. at mindske hyppigheden af stemmehøring samt deltagernes ubehag i relation til stemmehøringen.

​ 

10-years follow-up of CHANGE: A lifestyle intervention to reduce mortality in schizophrenia

Helene Speyer, Psykiatrisk Center Amager

Mennesker med skizofreni har en 15-20 års kortere forventede levetid end mennesker uden svær psykisk lidelse. For 10 år siden publicerede viden hidtil største undersøgelse af effekten af livsstils-coaching og optimeret somatisk behandling til denne målgruppe i et randomiseret klinisk forsøg, CHANGE-studiet. Efter to år kunne vi ikke vise en effekt, men studiet er blevet kritiseret for to ting: At måle på udfald, der ikke er klinisk betydende og at have for kort opfølgningsperiode, da effekten af livsstilsændringer tager længere tid. Her 10 år senere har vi en unik mulighed for at undersøge effekten på det faktiske mål, nemlig dødelighed, ved at koble registerdata til det oprindelige kliniske datasæt på de 438 mennesker, der deltog i det oprindelige forsøg, og re-analysere data. Få studier på verdensplan har undersøgt langtidseffekten af livsstilsinterventioner, og aldrig for mennesker med psykisk lidelse. Vi vil derudover besvare følgende to spørgsmål: 1) Hvilke årsagssammenhænge kan forklare den øgede dødelighed blandt mennesker med skizofreni? Dette kan vi besvare, fordi vi har detaljerede kliniske oplysninger (f.eks. livsstil, biologiske markører, medicinforbrug, traumer, og social udsathed,) i kombination med langtidsdata fra de danske, nationale registre. 2) Kan der identificeres surrogat effektmål for dødelighed. Formålet er at kvalificere fremtidige studier, der ikke har langtidsopfølgning, så vores data kan forhindre at de mødes med samme kritik som CHANGE-studiet

BLUES - stabilizing mood and sleep with blue blocking glasses in outpatient bipolar disorder care

Helle Østergaard Madsen, Psykiatrisk Center København

BLUES-projektet undersøger stabiliserende effekter af blå lys-blokering (BB) i et blindet lodtrækningsforsøg blandt personer, som behandles ambulant for bipolar lidelse. Ved anvendelse af briller med orange glas opnås en selektiv blokering af korte (blå) bølgelængder i synligt lys. Blåt lys er stimulerende for hjerneområder, som regulerer vågenhed, døgnrytme og stemningsleje. BB-briller er vist at forbedre søvn ved jetlag, skifteholdsarbejde og døgnrytme-relaterede søvnforstyrrelser samt at have antimanisk effekt hos personer indlagt med mani. I projektet inkluderes 150 patienter med bipolar lidelse fra to specialiserede ambulante teams for bipolar lidelse. Patienter tilbydes inklusion, hvis de udvikler en hypomanisk eller manisk episode. Efter lodtrækning modtager forsøgspersonerne enten BB-briller (100 % blokering) eller briller med begrænset BB-effekt (15 % blokering), som de anvender dagligt fra kl. 18 til 08 gennem 7 dage. Efter 7 dage evalueres effekten på de maniske symptomer ved et valideret interview (Young Mania Rating Scale (YMRS)). Herefter følger en 3 måneders vedligeholdelsesperiode, hvor brillerne anvendes dagligt i 2 timer før planlagt sengetid, mens deltagerne dagligt registrerer stemningsleje, aktivitet og søvnlængde i en app. Ved inklusion, efter 7 dage, og efter 5og 15 uger vurderes affektive symptomer, døgnrytme og subjektiv og objektiv søvnkvalitet (aktigrafi).

​ 

Global Integration of Long-term Psychosis and Schizophrenia Cohorts (GILP-SC)

Marie Stefanie Kejser Starzer, Psykiatrisk Center København

Vi har i dag stadig begrænset viden om, hvordan psykoser og skizofreni udvikler sig over tid, og hvordan en liv levet med skizofreni ser ud. Meget få studier har haft mulighed for at følge patienter gennem mange år, og dette skyldes i særdeleshed at langtidsopfølgninger kræver mange ressourcer, er dyre og at det er meget svært at rekruttere og fastholde patienter med skizofreni i forskningsprojekter. En af de største langtidsopfølgninger i nyere tid er den daske OPUS 20-års opfølgning. I dette projekt vil vi samarbejde med internationale forskere og slå data fra OPUS studiet sammen med data fra fem andre langtidsopfølgninger fra henholdsvis USA, Canada, Kina, Irland og Norge. Dette gør vi ved at udvælge og synkronisere anonymiserede data og udvikle en fælles database. På den måde kan vi skabe den hidtil største kliniske patient kohorte med omkring 2500 deltagere. Ved at skabe sådan en database bliver det muligt at undersøge langtidsudsigterne ved skizofreni i langt højere detalje grad end hidtil, samt at undersøge sjældne risikofaktorer og forløb, der før ikke kunne identificeres grundet manglende styrke i de individuelle studier. Samarbejdet med internationale eksperter indenfor feltet vil højne kvaliteten af vores forskning, og vores samlede resultater vil bidrage til en øget forståelse af skizofreni.

Harmonization of the Definition of Clinical Recovery

Helene Gjervig Hansen, Psykiatrisk Center København

Inkonsistente rater (13,5%-59%) for klinisk recovery blandt mennesker med en skizofrenispektrum forstyrrelse er blevet rapporteret i metaanalyser, der har dækket litteraturen i mere end hundrede år. Høj heterogenitet med manglende harmonisering af forskningsresultater er blevet rapporteret i alle metaanalyser, hvilket gør fortolkning og sammenligning vanskelig. For at fremme positive langsigtede resultater blandt mennesker diagnosticeret med skizofreni samt forbedre forståelsen af sygdomsforløb, kræver det derfor en ensartet definition af klinisk recovery. I dette Post Doc-projekt samler vi derfor seks internationale langtidsopfølgningskohorter fra hhv. Kina, USA, Norge, Irland, Canada og Danmark, og vi vil herigennem harmonisere data på individuelt niveau, hvilket vil bringe det samlede antal deltagere op på over 2.500, hvilket langt overstiger eksisterende langtidsopfølgningskohorter. Oprettelse af en international første-gangs-psykose-kohorte vil blandt andet gøre det muligt at undersøge udfald som symptom remission og klinisk recovery. Desuden vil vi invitere internationale forskere fra alle kontinenter samt mennesker med levet erfaringer/brugererfaring til at være en del af et delphi-panel for at udvikle en konsensus definition af klinisk recovery. Dette internationale storstilede samarbejde og harmonisering af data på individuelt niveau er det næste og nødvendige skridt i at bringe vores felt videre i forståelsen af disse lidelser indenfor skizofrenispekteret.​