Hype to Healthcare: Paving the way for implementing AI in Danish Psychiatry
Benjamin Alexander Thorup Arnfred, Psykiatrisk Center København​

​Psykiske lidelser er udbredte og dyre, og mange i Danmark har svært ved at få rettidig, psykiatrisk behandling. Kunstig intelligens (Al}, særligt store sprogmodeller (LLM'er) som ChatGPT, kan potentielt automatisere mange tidskrævende opgaver i psykiatrien, f.eks. dokumentation, strukturerede interviews og kvalitetssikring af behandlingen. Men Al indebærer også risici, bl.a. tendens til misinformation og bias. Derfor kræves grundig forskning og udvikling, før LLM'er kan implementeres trygt og meningsfuldt i dansk psykiatri. Vi starter med en national spørgeskemaundersøgelse af, hvordan danskere allerede bruger Al til mental støtte, og hvilke behov og bekymringer de har. En scoping review kortlægger det hastigt voksende marked for Al-terapiværktøjer og vurderer risici, mangler og anvendelser. Interessentinterviews med patienter og klinikere belyser forventninger, behov og etiske overvejelser. Et kontrolleret eksperiment tester, om Al­ chatbots opleves som tillidsvækkende, empatiske og kompetente sammenlignet med menneskelige psykologer. Til sidst pilottester vi en stemmestyret Al-agent i en rigtig klinik. Projektet er forankret i Region Hovedstadens Psykiatri og er det første, der afprøver LLM'er direkte i psykiatrisk praksis. Hvis det udvikles ansvarligt, kan teknologien lette dokumentationsbyrden og understøtte behandlingen, og i sidste ende give mere patientnær behandling ved at frigive tid til det, der virkelig tæller: at behandle patienterne.​

DE-COMPASS Shared Descision-Making: A proces evaluation of the VR intervention trial
Helene Speyer, Psykiatrisk Center København

Psykose-lidelser rammer 24 millioner mennesker på verdensplan. Antipsykotisk medicin dæmper symptomerne, men giver ofte alvorlige bivirkninger, hvilket medfører, at de fleste patienter stopper medicinen inden for fem år. Samtidig fordobles risikoen for tilbagefald ved seponering, selvom op mod 45% kan klare sig uden medicin. Mange forsøger at trappe ud uden faglig støtte, fordi lægerne er tilbageholdende med at indgå i beslutningen. Dette er traditionelt blevet tolket som "manglende indsigt" fra patienterne, men i en recovery­ orienteret psykiatri er dette synspunkt stærkt udfordret. Projektet DE-COMPASS Shared Decision-Making vender perspektivet: i stedet for at kræve mere indsigt af patienterne, skal lægerne øge forståelsen af patienternes oplevelser. Gennem en samskabt virtual reality (VR)-intervention kan lægerne opleve patienternes perspektiver og mærke dilemmaerne ved udtrapning. Dette fuldt finansierede randomiserede kliniske forsøg vil således undersøge, om VR kan styrke fælles beslutningstagning og reducere tilbagefald under udtrapning. Vi søger nu midler til en procesevaluering, sideløbende med RCT'et, som skal afdække, hvordan og hvorfor interventionen virker (eller ikke virker). Procesevalueringen undersøger implementering, virkningsmekanismer og kontekstuelle faktorer. Resultaterne kan forandre praksis og bane vejen for nye skalerbare løsninger i psykiatrien - med menneskerettigheder, patientsikkerhed og samarbejde som fundament.

​Nursing Dialogue Tool for Existential and Spiritual Care in Geriatric Depression
Julie Midtgaard, Psykiatrisk Center Glostrup

Ældre patienter indlagt med depression er en sårbar gruppe i dansk ældrepsykiatri. Mange oplever meningsløshed, ensomhed, håbløshed og øget selvmordsrisiko. Selvom forskning peger på, at eksistentielle og spirituelle dimensioner kan være en vigtig ressource i behandlingen, indgår de stort set ikke i sygeplejepraksis i dag. Dermed overses et væsentligt potentiale for både bedring og forebyggelse af genindlæggelse og selvmord. Projektet undersøger patienternes egne erfaringer, behov og ønsker (studie 1), observerer den nuværende praksis (studie 2) og inddrager patienters, pårørendes og fagprofessionelles perspektiver (studie 3). På baggrund af denne viden udvikles og testes et nyt evidensbaseret klinisk dialog redskab (studie 4). Redskabet skal styrke sygeplejerskers muligheder for at tale med ældre patienter med depression om eksistentielle og spirituelle temaer, støtte deres håb og livsmod samt skabe mere helhedsorienteret behandling. Projektet bidrager til en ny måde at forstå og møde den ældre patient med depression, hvor fokus ikke kun er på symptomer, men også på menneskers længsel efter mening og sammenhæng i livet.

​Mechanisms of Psilosybin Therapy in Alcohol Disorder
Mathias ebbesen Jensen, Psykiatrisk Center København

​Alkoholafhængighed (AUD) er en af de væsentligste årsager til sygdom verden over, og de nuværende behandlinger er ofte begrænsede i deres effektivitet. Psilocybin, det aktive stof i "psykedeliske svampe", har vist sig som en lovende behandling, hvor enkelte doser hurtigt og varigt kan reducere alkoholforbrug og depressive symptomer. Et centralt spørgsmål er, om psilocybins effekt kræver den intense psykedeliske oplevelse, eller om effekten kan tilskrives ændringer i hjernens plasticitet. Vi undersøger dette i et randomiseret kontrolleret forsøg med 105 deltagere med AUD, der fordeles til: (1) psilocybin alene, (2) psilocybin med ketanserin, et stof der blokerer den psykedeliske oplevelse, eller (3) ketanserin alene. Alle deltagere modtager psykoterapi og overvåges nøje. Studiet vil måle reduktion i alkoholindtag, ændringer i hjernen, blodmarkører for neuroplasticitet samt intensiteten af den psykedeliske oplevelse. Målet er at afklare, om psilocybins terapeutiske effekt afhænger af den psykedeliske oplevelse, eller om den kan opnås gennem andre biologiske mekanismer. Resultaterne kan vejlede sikrere og mere tilgængelige behandlinger for AUD, informere kliniske retningslinjer og understøtte en struktureret implementering af psykedelisk terapi.

​Evaluation of the combination muscarinic cholinergic receptor drug Cobenfy as a medication for CUD
Morgan Thomsen, Psykiatrisk Center København

Kokainafhængighed (CUD) er et globalt, stigende sundhedsproblem. De eksisterende behandlinger er utilstrækkelige og der findes ingen medicin for CUD. Vi har vist i prækliniske studier at stimulering af muskarine receptorer har stort potentiale som behandling af CUD. Bl.a. så vi at behandling med M1-M4 agonisten xanomelin dæmper kokaineffekter i mus og rotter. Xanomelin har dog birvirkninger, som gør den mindre brugbar. Nu er xanomelin godkendt i USA som skizofrenimedicin under navnet Cobenfy, en kombination xanomelin og antagonisten trospium, som blokerer xanomelins virkning uden for hjernen og dermed reducerer bivirkninger. Dette er et vigtigt skridt mod at kunne teste M1-M4 stimulering som (UD-medicin i mennesker. For at nærme os dette mål vil vi i dette studie undersøge Cobenfys evne til at reducere kokainbrug i rotter, samt undersøge sikkerheden af Cobenfy i kombination med kokain og dennes mekanisme. Dette gøres ved at 1) registrere kokain og madselvadministration under og efter behandling med xanomelin-trospium (X-T) eller vehikel (placebo) i en choice-protokol, hvor dosisafhængigheden og tidsforløbet af X-T effekterne også evalueres, 2) vurdere hjerneaktivitet under kokainsøgning og -indtag med X-T- eller vehikelbehandling vha. fiberfotometriske real-time målinger af Ca2+-niveauer, og 3) undersøge X-T's virkning på kokaininduceret toksisitet og inflammation i hjernen vha. specifik cellefarvning og fluoroscensmikroskopi.

​Parenting Under Pressure: A Digital Toolkit for Supporting Families and Youth Mental Health Care
Nicole Nadine Lønfeldt, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Forældre til børn med affektive og adfærdsproblemer er en uudnyttet ressource i forebyggelse og behandling, og de har ofte også brug for støtte. Adgangen til evidensbaseret forældretræning er begrænset, og det kræver gentagen øvelse at lære nye færdigheder og ændre vaner. Projektet udforsker en digital løsning, hvor forældre kan lære og finpudse støttende forældrefærdigheder, der fremmer mental robusthed hos deres børn. Vi samarbejder med teknologiske innovatører og forskere for at revolutionere indsatser for børn og unge med psykiske lidelser. Sammen med klinikere og forældre designes en færdighedstrænings-app til forældre. En unik funktion i appen er Al­ personaer til at øve sig i vanskelige samtaler. To Al-personaer, der repræsenterer almindelige adfærdsmæssige udfordringer hos børn, er udviklet og testet i fokusgrupper. Vi vil evaluere digital interventionen gennem interviews med interessenter og et forsøg (n=35) med adfærdsobservationer og fysiologiske målinger. Vi forventer, at app'en vil reducere konflikter mellem børn og forældre og stress hos forældre, samt øge emotionsregulering hos børn. Med transdiagnostiske interventioner har app'en potentiale til at gavne forskellige kliniske populationer på forskellige niveauer i den primære og sekundære sektor, hvilket gør det til en folkesundheds intervention på flere niveauer, der kan implementeres både nationalt og internationalt​.

​Neurodevelopemental and trauma-related comorbidity in borderline personality disorder
Thomas Werge, Psykiatrisk Center Sct. Hans 

Barderline personlighedsforstyrrelse (BPD) er en alvorlig psykisk lidelse, som typisk begynder i ungdommen eller den tidlige voksenalder og er forbundet med høj risiko for selvskade, selvmord og gentagne psykiatriske indlæggelser. Mange patienter har samtidig andre lidelser som autisme, ADHD eller posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Det er usikkert, om disse komorbiditeter skyldes fælles underliggende mekanismer eller udvikles gennem adskilte forløb. Dette ph.d.-projekt vil undersøge, hvordan neuroudviklingsforstyrrelser og traumelidelser spiller sammen med BPD ved hjælp af unikke danske sundhedsregistre og genetiske data. Vi vil analysere, hvordan diagnoser udvikler sig over tid, hvordan kombinationer af lidelser påvirker kliniske udfald som selvskade og indlæggelser, og om genetiske risikofaktorer adskiller undergrupper af patienter. Ved at afklare om BPD udvikles gennem fælles eller særskilte mekanismer kan projektet forbedre forståelsen af prognose og bidrage til tidligere og mere målrettede behandlinger. Resultaterne kan samtidig styrke de diagnostiske definitioner og hjælpe samfundet med at planlægge bedre psykiatriske tilbud, herunder forebyggelse for unge i risiko.​