Botilbudsteams er et ambulant behandlingstilbud, som varetager psykiatrisk behandling af beboere som bor på alle større botilbud i regionen. Botilbudsteamet leverer en indsats både i forhold til beboerne/patienterne på botilbuddet og til medarbejderne på botilbuddet. Botilbudsteamet og det enkelte botilbud indgår en samarbejdsaftale. Beboere på mindre botilbud modtager behandling af psykiatriske ambulatorier (F-ACT-teams). Botilbudsteamets opgaver omfatter:
Udgående og når nødvendigt opsøgende ambulant psykiatrisk udredning og behandling
Koordinerende funktion mellem aktørerne omkring patienterne på botilbuddene
Rådgivning og kompetenceudvikling til botilbuddets medarbejdere
Her på siderne kan du finde information om botilbudsteamenes organisering og behandling, samt om Region Hovedstadens Psykiatris model for det tværsektorielle samarbejde mellem botilbud og botilbudsteam.