Formål
Adfærdsregistrering anvendes til, at både MT og patienten selv kan få et bedre indblik i patientens aktivitetsniveau. Metoden kan også anvendes til at undersøge patientens formodninger om krævende og lystbetonede aktiviteter samt til at undersøge validiteten af negative automatiske tanker fx "jeg får aldrig lavet noget".
Vejledning
Patienten instrueres i at registrere sine aktiviteter (typisk bagudrettet) på et dags- eller ugeskema og angive, hvordan aktiviteterne har indflydelse på humøret.
Fastsæt et tidspunkt om aftenen, hvor patienten udfylder skemaet. Patienten kan også planlægge at udfylde skemaet flere gange i løbet af dagen.
Det er vigtigt, at patienten registrerer alle relevante aktiviteter, dvs. både handleaktiviteter (fx gåtur eller ligge i sengen) og tankeaktiviteter (fx bekymrer sig om fremtiden)
Registrering kan også suppleres med patientens registrering af lystfølelse (L) og sværhedsgrad/mestring (M) på en skala fra 0-10.
Når patienten har udfyldt registreringsskemaet, tales om sammenhængen mellem aktiviteter og humør. Metoden kan anvendes som udgangspunkt for adfærdsaktivering.
Tips
Detaljeringsgraden tilpasses patientens alder, kognitive funktionsniveau og specifikke vanskeligheder. Fx kan en ung patient med psykotiske symptomer registrere humør med pile↓↑→ eller 😊☹, hvor den depressive patient kan anvende skala mellem 0-10.
Gennemgå definitioner af lystfølelse (L) og mestring (M) grundigt. Lystfølelse (L) afspejler patientens oplevede tilfredshed under en aktivitet. Mestring (M) afspejler, hvor meget energi det krævede af patienten at udføre aktiviteten, mens den stod på.
Eksempel
Adfærdsaktivering
Formål
Adfærdsaktivering er en metode til at engagere patienten i aktiviteter, som øger psykisk velbefindende og giver indsigt i, hvordan systematiske handlinger og øget aktivitet påvirker følelser.
Planlægning af aktiviteter kan hjælpe til at skabe mere struktur i hverdagen, bryde uhensigtsmæssige adfærdsmønstre (overaktivitet el. underaktivitet), gøre krævende aktiviteter mere overkommelige og bidrage til, at patienten foretager sig flere lystbetonede aktiviteter.
Adfærdsaktivering anvendes ofte ved kognitiv adfærdsterapeutisk behandling for depression, men kan også indgå i behandling af andre psykiske lidelser.
Vejledning
- Til at starte med forklares rationalet for adfærdsplanlægning
- Undersøg bud på lystbetonede og krævende aktiviteter: "Hvordan påvirker aktiviteten dine følelser?
- Der kan stilles spørgsmål til: "Er der aktiviteter som du gør for meget (fx sove eller computerspil?", "Er der aktiviteter, som du gør for lidt (fx praktiske gøremål eller sociale aktiviteter?" og "Hvordan påvirker omfanget af aktiviteterne dine følelser?"
- Herefter kan realistiske aktiviteter planlægges på dags- eller ugeskema.
- Patienten registrerer, hvordan aktiviteter påvirker humøret, fx skala fra 0-10. Registrering kan suppleres med patientens registrering af lystfølelse (L) og sværhedsgrad/mestring (M) på en skala fra 0-10.
Tips
- Liste over lystbetonede aktiviteter kan anvendes som inspiration (skema 59)
- Patienter har ofte gavn af, at opgaver opdeles i mindre og mere overkommelige opgaver, som planlægges på specifikke tidspunkter.
- Detaljeringsgrad tilpasses patientens alder, kognitive funktionsniveau og specifikke vanskeligheder. Fx kan en ung patient med psykotiske symptomer registrere humør med ↑↓→ eller 😊☹, hvor den depressive patient kan anvende skala mellem 0-10.
- Gennemgå definitioner af lystfølelse (L) og mestring (M) grundigt. Lystfølelse (L) afspejler patientens oplevede tilfredshed under en aktivitet. Mestring (M) afspejler, hvor meget energi det krævede af patienten at udføre aktiviteten, mens den stod på.
- Somme tider kan patienten miste modet, hvis tingene ikke går som planlagt, eller udbyttet ikke er som forventet. Som MT er det vigtigt at bevare en optimistisk og problemløsende tilgang og sammen med patienten undersøge, hvilken læring der kan uddrages.
Eksempel
