Formål
Krisefærdigheder skal hjælpe patienten dels til at udholde og komme igennem en krise uden at gøre den værre, dels til at undgå at handle på impulser til selvdestruktiv adfærd, fx selvskade, selvmordsforsøg, vredesudbrud og indtagelse af psykoaktive stoffer.
Kriser er kortvarige, og der er ikke tale om færdigheder, der skal anvendes hele tiden.
De 4 forskellige strategier til klare sig igennem kriser:
- Distraktion
- Lindring via sanserne
- Forbedring af nuet
- Tænke på fordele og ulemper.
Distraktion
Distraktion indebærer, at man retter opmærksomheden væk fra de stimuli, som fremkalder følelsesmæssigt ubehag.
- Aktiviteter. Når patienten engagerer sig i en aktivitet, rettes opmærksomheden på tanker og sanseindtryk, der ikke er relateret til krisen. Fx at drikke te, se film, ringe til en ven, gå tur, spille computerspil, lytte til musik, tegne.
- Engagement. Ved at engagere sig i andre/hjælpe andre flyttes opmærksomheden væk fra en selv.
- Pause. Patienten kan tage en pause ved fysisk at gå væk fra en belastende situation eller ved at blokere den i sine tanker. Ved at forlade situationen reduceres kontakt med de følelsesmæssig stimuli. Blokering er en bevidst forsøg på at hæmme tanker og handleimpulser forbundet med belastende følelser.
Lindring via sanserneLindring via sanserne indebærer, at patienten er omsorgsfuld og god ved sig selv. Strategien fokuserer på sanseaktiviteter, der føles beroligende/lindrende eller intense/anderledes og retter opmærksomheden væk fra belastende følelser og handleimpulser.
- Synssansen. Fx besøge et særligt sted og rette opmærksomhed mod omgivelserne, se billeder i et fotoalbum, finde smukke billeder på nettet.
- Høresansen. Fx lytte til musik som gør en i godt humør, lyde i naturen (fugle, torden, regn), spille på musikinstrumenter, lytte til radio.
- Lugtesansen. Fx dufte til parfume, nymalet kaffe eller krydderier, rette opmærksomheden på dufte uden for/i omgivelserne.
- Smagssansen. Fx Spise yndlingsmad eller drik (ikke alkohol), smage på chili.
- Følesansen. Fx tage et bad, lægge iskold klud på panden, pjaske kold vand i ansigtet, give/modtage knus, få massage, træne intenst, sætte elastik på håndled.
Forbedring af nuet
Formålet med forbedring af nuet er at erstatte negative oplevelser med nogle mere positive.
- Opmuntring. Patienten taler opmuntrende til sig selv, fx "det går over igen". Patienten skal tale til sig selv, som han/hun ville tale til en ven, der var i krise. Patienten kan også tale til sig selv, som han/hun ville ønske, at andre ville tale til ham/hende. Det kan være gavnligt, at MT hjælper patienten med at tale beroligende til sig selv evt. med inspiration fra den sokratiske dialog.
- En ting ad gangen. Patienten instrueres i at fokusere på det nuværende øjeblik og et øjeblik ad gangen. Lidelsen øges, når patienten genkalder sig tidligere smertefulde oplevelser og/eller bekymrer sig om fremtiden.
Fordele og ulemper
Metoden anvendes til at undersøge fordele og ulemper ved at tolerere eller ikke at tolerere belastende følelser i en krisesituation. Målet er, at patienten indser, at det er bedre at acceptere situationen og holde ud end at handle uhensigtsmæssigt. Undersøg fordele og ulemper, herunder kort- og langsigtede konsekvenser af adfærd.
Tips
- Vær opmærksom på, at det kan være svært for patienter at rose sig selv jf. opmuntring.
- I relation til lindring via sanserne kan der med fordel tages udgangspunkt i afsnittets sansekasse, hvis patienten endnu ikke har et personligt sansekit. Det personligt sansekit vil dog være et mål, som patienten kan arbejde hen imod.