Formål
Ofte kan patienter have vanskeligheder med at løse problemer. Det kan skyldes, at de mangler færdigheder til at løse problemer på en god måde - fx kommunikative eller sociale færdigheder.
Metoden er en træning i problemløsning, og der sigtes mod, at metoden bliver så indarbejdet, at patienten kan anvende den på egen hånd i hverdagen.
Vejledning
- Først undersøges, hvad problemet (eller målet) er. Problemet (eller målet) beskrives så klart og præcist som muligt.
- Brainstorm på måder at løse problemer på
- Undersøg fordele og ulemper ved hvert forslag
- Patienten vælger den løsning, som han/hun synes på den enkleste måde løser problemet helt eller delvist
- Planlæg, hvordan løsningen kan gennemføres. Der stilles spørgsmål til fx "Hvilke ressourcer patienten har brug for", "Er der barrierer ift. at kunne gennemføre løsning", "Har patienten behov for at træning i løsning (fx rollespil med miljøterapeuten)"?
- Patienten gennemfører løsning
- Resultatet evalueres. Der stilles spørgmål til fx "Er der noget der skal ændres, for at det vil fungere bedre næste gang?".
Tips
- Der kan anvendes arbejdsblad til problemløsning (skema 41 ).
Eksempel
Trin 1 – Hvad er problemet (eller målet)?
Stands op og tænk et øjeblik. Hvordan foregår problemløsning?
Forsøg at beskrive problemet eller målet så klart som muligt:
Patienten har modtaget 2. rykker for ubetalt regning for internet. Har ikke råd til at betale regning.
Trin 2 – På hvilke måder kan problemet løses?
Skriv alle idéer ned. Tænk ikke på fordele og ulemper nu.
a) Ringe til selskab og bede om en afdragsordning
b) Sende mail til kundeservice og bede om en afdragsordning
c) Spørge bror om at låne penge til at betale regning
Trin 3 – Fordele og ulemper ved hvert forslag
Gå hurtigt gennem listen. Tag de vigtigste fordele og ulemper op.
a)
+ Jeg kan klare det selv
- Jeg skal tale med fremmed person
b)
+ Jeg kan klare det selv og skal ikke tale med fremmed person
- Jeg skal vente længere tid på at få svar
c)
+ Jeg får betalt regning nu
- bror har svært ved at få økonomi til at hænge sammen
Trin 4 – Vælg den løsning, som på den enkleste måde løser problemet helt eller delvist.
a) Ringe til selskab og bede om en afdragsordning
Trin 5 – Planlægning
Hvordan kan løsningen gennemføres? Hvilke ressourcer har du brug for? Hvilke besværligheder må klares? Har du brug for træning?
- Trin 1: Rollespil opringning til kundeservice
- Trin 2: Det vil være rart, hvis min støtte kontaktperson er der, når jeg skal ringe.
- Trin 3: Ringe og lave aftale med ham.
Trin 6 – Hvad forpligter du dig til?
Ringe til kundeservice
Trin 7 – Evaluering
- Giv dig selv anerkendelse for dine anstrengelser. Gennemgå, hvad der eventuelt kan forandres for at opnå et bedre resultat næste gang.
- Det gik godt. Jeg talte med en venlig medarbejder som gerne ville hjælpe med at lave en aftale.
- Jeg var glad for, at jeg klarede det selv, selvom det var svært.