Generelt om Psykoterapeutisk Klinik
Psykoterapeutisk Klinik er en del af Psykiatrisk Center København (som er en del af Region Hovedstadens Psykiatri). I klinikken behandles ikke-psykotiske psykiske lidelser ambulant af læger, psykologer, psykoterapeuter, ergo og fysioterapeut. Lægesekretærer byder dig velkommen og booker tider. Hovedparten af behandlingen er psykoterapi i gruppe. Denne behandling varetages af alle behandlende faggrupper. Herudover er der mulighed for behandling med medicin, og alle patienter vurderes af læge (psykiater). I klinikken anvendes flere forskellige former for psykoterapi.