Familier skal hjælpes på rette spor med syv samtaler i stedet for to i nyt forskningsforsøg

​​Patienter med børn tilbydes to familiesamtaler som standardtilbud. Det er ikke altid nok, mener psykolog Anne Ranning, der skal afprøve en ny intervention, som skal hjælpe familier på rette spor og forebygge psykisk sygdom hos børnene med syv samtale-sessioner i stedet for to. 

Vent...

​Psykolog og forskningsleder Anne Ranning med en safir i hånden i midten udgør sammen med Nikolaj Quaade, (læge og forskningsassistent)  og Signe Sofie Nielsen (psykolog og ph.d.-studerende) forskningsholdet bag SAFIR-projektet. 

'Mor, må Lukas gerne komme over og lege i weekenden og sove hos os?'


De fleste mødre eller fædre siger ja, når deres barn spørger om lov til at få venner på besøg. Så simpelt er det ikke altid i familier med psykisk sygdom. Hvis far eller mor har en psykisk sygdom, kan besøg fra venner eller familie virke uoverskuelige, og depressionen bliver dermed en belastning for både barnet og forældrene. Hvis ikke familien får hjælp, risikerer barnet at udvikle psykisk sygdom.

Psykolog på Psykiatrisk Center København, Anne Ranning, er netop gået i gang med at afprøve en amerikansk udviklet familieforløb, der skal hjælpe familier på rette spor og forebygge psykisk sygdom hos børnene. Interventionen er døbt 'SAFIR Family Talk' og henvender sig til alle patienter med børn uanset hvilken diagnose patienterne har.

- Vi har fokus på, at der kan ske udvikling i familien og sætter derfor nogle mål sammen med dem. For eksempel spørger vi; Hvad gjorde I før mor eller far blev syg – er det nogle ting I godt kunne tænke jer at gøre igen? Så siger de: 'Før havde vi lege- og sovesamtaler derhjemme, det har vi ikke mere, fordi det kan mor ikke overskue' eller 'vi vil gerne tale med vores børn om psykisk sygdom, men vi synes det er svært at tale om og vil gerne have hjælp til det.' Familierne definerer dermed, hvad de gerne vil have ud af forløbet, og vi følger op på, om det kommer til at ske, fortæller Anne Ranning. 

Syv samtaler i stedet for to

I september blev der trukket lod for den første familie og siden er 22 familier randomiseret til enten Family Talk eller standardbehandlingen i RHP. Planen er, at 300 familier i løbet af de kommende år skal inkluderes i SAFIR.

Standardtilbuddet til patienter i behandling i RHP er én forberedende samtale og én familiesamtale, hvor deres børn typisk får information om den psykiske sygdom, som deres far eller mor er ramt af. ’SAFIR Family Talk’ består i stedet af syv samtaler, fortæller Anne Ranning.

- To forberedende med forældrene, en samtale med hver af børnene og så en planlægningssamtale efter børnesamtalen kun med forældrene, hvor vi følger op på børnesamtalen og planlægger familiemødet som er den femte samtale, hvor alle er med. Til sidst er der to opfølgende samtaler med familierne, hvor forældrene deltager og større børn kan være med, ud fra hvad familien ønsker. En vigtig del af Family Talk er også at afklare om familiens vanskeligheder kalder på mere hjælp, end forløbet kan tilbyde. Det tror jeg også vi har bedre muligheder for i et længere forløb, forklarer Anne Ranning og tilføjer, at behandlerne har en manual til forløbet, så de sikrer, at de kommer omkring de forskellige punkter:

- Family Talk er ikke decideret terapi, men det har flere elementer fra terapi, fordi det er et længere forløb. Det er mere end bare information. Det er med fokus på barnet hele tiden. De første to samtaler er det den syge der fortæller, hvordan eksempelvis depression har påvirket moren og hvad man tror barnet har oplevet i forbindelse med sygdommen.


I SAFIR følger behandlerne den manual, som amerikanske forskere har udarbejdet.

Fokuserer på forebyggende faktorer

Bevæggrunden for SAFIR Family Talk er, at børn af forældre med alvorlig psykisk sygdom har en 2,5 gange større risiko for selv at blive syge. 55% får en psykisk sygdom inden de fylder 30 år. En del af risikoen skyldes formentlig miljøet, så det handler om at reducere risikofaktorer og styrke de beskyttende faktorer omkring barnet. Og disse faktorer er der netop mulighed for at påvirke under barnets udvikling - for eksempel at klare sig godt i skolen, have sunde fritidsinteresser og have gode relationer til forældre, venner, bedsteforældre eller onkler. I familien er det afgørende, at barnet trygt at udtrykke følelser og behov og at familiemedlemmerne taler sammen, også om svære ting.

- Det er alle beskyttende faktorer mod psykisk sygdom, og dem spørger vi som behandlere ind til for at vurdere barnets situation og give forældrene viden om, hvordan de kan støtte op om beskyttende faktorer hos deres barn og afhjælpe risikofaktorer, altså hvor barnet er belastet
, forklarer Anne Ranning og giver eksempler:

- Tager barnet for eksempel ansvar for ting, de ikke skal tage ansvar for? Føler barnet skyld over noget, det ikke skal føle skyld over? Er barnet utrygt og går meget alene med sine tanker og følelser? Det spørger vi for eksempel ind til, da det alle er risikofaktorer for psykisk sygdom.

I stedet for kun at fokusere på det der måske ikke fungerer optimalt, fokuserer samtalerne også  altid på det der er rart, positivt og godt i den enkelte familie, forklarer Anne Ranning.

- 'Hvad kan I godt lide at lave sammen? Hvad er I gode til?’ Det spørger vi ind til, og så siger de for eksempel: ’Vi spiller spil derhjemme og hygger os og vi er gode til at tage på små ture på legepladsen’. Når man har en psykisk sygdom, kan man godt føle, at det hele er forfærdeligt, men her spørger vi ind til det der fungerer og fokuserer på, hvordan de kan gøre mere af dette eller komme til at gøre det igen. Vi snakker også med dem om, at de ting, de er gode til, også er beskyttende faktorer, der beskytter barnet og forebygger, at barnet selv får problemer. På den måde får de fleste forældre øje på mange af de ressourcer de faktisk har.

Den enkelte families behov bør tilgodeses

Forskellen mellem ingenting og standardtilbuddet om én familiesamtale, som alle patienter med børn tilbydes i dag, kan være stor, mener Anne Ranning. Det er derfor ikke ligegyldigt at holde familiesamtaler som der gøres nu, men i fremtiden ønsker hun sig en ’stepped care-model’, så man kan afstemme antallet af sessioner efter den enkelte families behov.

- For nogle er det måske nok med én samtale, for andre vil der være større behov for flere samtaler og for tredje er der så store vanskeligheder, at der skal mere til end Family Talk. Her vil vi forsøge at hjælpe familien videre ved at skrive en rigtig god underretning til kommunen eller en udtalelse om eventuelle psykiske problemer hos barnet, som familien kan tage med videre for at få den rigtige hjælp, forklarer Anne Ranning og tilføjer: 

- Professor i Børne- Ungdomspsykiatri Anne Thorup superviserer os på børnene, så der er vi godt hjulpet. Behandleren kan også deltage i netværksmøde med f.eks. skolen. I fremtiden ville det være godt at kunne sende familien til et forløb i for eksempel VIA Family, som er et 18 måneders forløb, hvor der arbejdes tværsektorielt i samarbejde med kommunerne.

Andre forebyggende indsatser for børn og unge
- VIA Family, som Anne Ranning nævner, er én af flere indsatser for at forebygge psykisk sygdom hos børn og unge, som er sat i søen de senere år. ’SAFIR Family Talk’ er det seneste eksempel og af andre indsatser kan børnekurser for børn som pårørende nævnes. Kurserne er netop blevet udbredt til endnu flere centre, så PC Glostrup, PC København, PC Ballerup og PC Nordsjælland nu alle tilbyder børnekurser.

- BUC samarbejder desuden med syv kommuner i regionen om projektet STIME - ’Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed’ - der skal hjælpe børn og unge i psykisk mistrivsel i deres nærmiljø, inden problemerne vokser sig store.

- Endelig åbnede Det Nationale Kompetencecenter for Børn og Unge i Familier med Psykisk Sygdom (Kombu) også i efteråret 2020. Det er et initiativ, som RHP i samarbejde med Psykiatrifonden og Region Nordjylland står bag, og her kan fagprofessionelle få den nyeste viden og værktøjer til at hjælpe børn i familier med psykisk sygdom.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor