Den 4. oktober bliver den røde løber rullet ud til den 7. udgave af filmfestivalen Don't Fear the Weird, der løber af stablen i Cinematekets højloftede sale med udsigt til Kongens Have og Rosenborg Slot.
Festivalen fyrer i fem dage op for et program, der er spækket med film og talks om psykisk sygdom og sårbarhed henvendt til alle, der interesserer sig for det vilde og sarte sind – eller bare det at være menneske.
- At have en psykisk sygdom er stadig behæftet med tabu og fordomme og kan være svært at snakke om eller spørge ind til, og derfor skal det ikke gemmes væk i et mørkt baglokale. Det skal frem og bades i bobler og spotlight, siger daglig leder af PsykInfo i Region Hovedstadens Psykiatri Caroline Osander, der i 2015 fik idéen til, at psykiatrien skulle have sin egen filmfestivall.
Caroline Osander, leder af PsykInfo, med årets plakat til filmfestivalen Don't Fear the Weird i Cinemateket. Hun har tidligere erfaring med at arrangere festivaler og oplever, at en festival kan noget helt særligt i forhold til at skabe en varm og uformel stemning, også selvom emnet er alvorligt.
- Det var vigtigt for mig, at vi skabte en inviterende, lækker og varm stemning på festivalen og i vores program og udtryk, selv om det er et alvorligt emne. Signalet i det handler også om værdighed – at det er en vigtig sag, som fortjener den røde løber, siger hun om baggrunden for filmfestivalen, der bliver til i samarbejde med den brugerdrevne forening Outsideren og Cinemateket.
I dag er næsten alle landets regioner fulgt efter og har deres egen udgave af Don't Fear the Weird, og mere end 15.000 gæster har indløst billet.
Talks og film om at være menneske
Emnerne i de mange gratis talks spænder lige fra livet med ADHD, OCD, selvmord og selvmedicinering til ungdomskultur og kreativitet.
Filmplakaten bugner af spændende kort- og spillefilm, der på forskellige måder behandler temaet om skævhed i forhold til 'normalsamfundet' og forhåbentlig skubber lidt til forestillingerne om, hvad psykisk sygdom egentlig er.
- Jeg er en glad festivalleder, hvis man som gæst har lyst til at blive hængende, fordi man både får noget til hovedet og hjertet. Og det hører jeg faktisk tit fra folk: At de blev lidt mundlamme, lidt eftertænksomme, fordi det har ramt noget almenmenneskeligt. At man kan genkende sig selv i andres erfaringer. Det gør mig megastolt, siger Caroline Osander.
Dermed svarer hun også halvvejs på, hvorfor et hospital overhovedet skal have sin egen filmfestival?
- Som hospital synes jeg næsten, vi har en forpligtelse til at oplyse og udbrede viden omkring, hvad vi er for et behandlingssted. Tidligere er psykiatrien nok blevet opfattet som et lidt lukket system, og vi hører tit, at man kan føle sig meget alene i verden med sin sygdom. Så jo mere vi deler, jo mindre alene er vi. Og selv om det heldigvis går i den rigtige retning, er det jo stadig tabu at sige på sin arbejdsplads, at man skal til psykolog eller har haft en depression, så der er stadig masser at tale om, siger Caroline Osander.
Festival giver fælles sprog
For foreningen Outsideren har samarbejdet om filmfestivalen stor betydning, forklarer leder Line Seier Madsen.
- Jeg er virkelig stolt af, at vi som en relativt lille forening kan være med til at løfte en så stor filmfestival. Og hvert år bliver jeg imponeret over, hvordan det så fint lykkes at få samarbejdet til at køre, selv om vi alle har travlt med mange andre aktiviteter, siger hun.
Line Seier Madsen, leder af foreningen Outsideren, der er drevet af frivillige brugere med psykisk sygdom inde på livet. Foreningen producerer blandt andet onlinemagasinet outsideren.dk og når ud til nye målgrupper med filmfestivalen.
- Vi har til daglig en masse aktiviteter med de folk, der allerede er en del af vores fællesskab – men det er også utrolig vigtigt for os at formidle udadtil. At der er modtagere til det, vi laver, og vi bliver udfordret af andre måder at se tingene på. Vi har ønsket om afstigmatisering af psykisk sygdom til fælles med PsykInfo, og når vi laver filmfestival, går vi sammen og finder et fælles sprog. Det er spændende og udviklende at være en del af, siger Line Seier Madsen.
Kortfilm med brugere i psykiatrien
Foreningen står for årets kortfilm, der handler om to kvinder, der på hver deres måde står over for udfordringer, de skal overkomme.
De medvirkende bidrager modigt med deres personlige historier og sammen med instruktør, Maria Lisa Olsen, finder de frem til, hvilke emner, der kan fungere på film. Det har stor betydning at kunne arbejde kreativt med deres oplevelser, så andre kan bruge dem, forklarer Line Seier Madsen.
- Den feedback på filmene, de får på selve festivalen, betyder utrolig meget. Der er mange rørende kommentarer fra publikum, og det betyder meget, at andre kan spejle sig i det, de har oplevet, for på den måde får deres oplevelser ny mening, siger hun.
Foreningens mange frivillige, der selv har en psykisk lidelse inde på livet, deltager desuden i redaktionsmøder, hænger plakater op og er frivillige under selve festivalen.
- Det er fedt, at Cinemateket lægger hus til festivalen, for det gør, at vi kan nå ud til mange flere end ellers. Der er en særlig stemning i Cinemateket, og alle kan mærke, at vi laver det her i fællesskab, og at festivalen gør en forskel.
Eneste af sin slags i Europa
Ifølge Caroline Osander er samarbejdet på tværs med til at gøre festivalen til en helt særlig størrelse - nok den eneste af sin slags i Europa.
- Partnerskabet giver så meget. I psykiatrien har vi den faglige viden - professorer, forskning, klinikere - mens Outsideren har nogle fantastiske frivillige med personlige levede erfaringer og er gode til at fortælle historier, der handler om venskaber, kærlighed og relationer. Cinemateket har hele filmekspertisen og stor erfaring med festivaler, og jeg bliver bare så glad, når jeg ser medarbejdere og tidligere patienter i psykiatrien stå sammen på scenen i Cinemateket – et knudepunkt for kultur og viden, siger Caroline Osander.