Psykoterapi til børn og unge med OCD kan tilpasses den enkelte patient og samtidig reducere medicinen

​Professor Anne Katrine Pagsberg vil gøre god behandling endnu bedre med en detaljeret og omfattende undersøgelse af effekterne af psykoterapi til børn og unge med OCD. Resultaterne kan potentielt tilpasse den psykoterapeutiske behandling til den enkelte patient og reducere behovet for psykofarmaka. 

Vent...

​Vi har alle sammen prøvet at vende os om for at tjekke, om vi har husket at slukke komfuret eller låse døren. Mange kan måske også huske en periode fra barndommen, hvor man gik meget op i at undgå at træde på stregerne på fortovet. I de tilfælde er der ikke tale om en sygdom. Det er først, når denne type adfærd tager overhånd og man bliver styret af tvangstanker og særlige ritualer, at der er tale om en egentlig sygdom, der nedsætter livskvaliteten på flere måder.

Sygdommen hedder OCD (fra engelsk: Obsessive-Compulsive Disorder) og mellem 1 og 3% af børn og unge lider af den. De bliver fanget i et mønster af gentagne tvangshandlinger, som er meningsløse og frustrerende, men meget vanskelige at holde op med. Den form for OCD man oftest hører om, er overdreven mani til at vaske hænder, men tvangshandlingerne kan også være andre. Det afgørende er, at tvangstankerne og- handlingerne indgår i en angstfuld ond cirkel og er invaliderende for ens liv og gør det svært at have en normal hverdag.

Professorstafetten – del din viden
I løbet af 2020 sætter vi fokus på den nyeste forskning inden for forebyggelse og behandling af psykisk sygdom. Det gør vi ved at give stafetten til én eller to professorer om måneden og stille dem spørgsmålene: Hvad arbejder du med lige nu, og hvad er perspektivet i forhold til at omsætte det til praksis til gavn for patienterne?

Behandlingen af børn og unge med OCD sker med evidensbaserede psykoterapeutiske metoder. Typisk tilbydes kognitiv adfærdsterapi, og hvis der er tale om svær OCD eller OCD der ikke responderer på psykosocial behandling, kombineres terapien med antidepressiv medicin. Terapien handler grundlæggende om at arbejde med tanker, adfærd og følelser, der er knyttet til tvangstanker og -handlinger ved blandt andet at eksponere barnet/den unge for situationer, de forbinder med angst og som fører til tvangshandlinger. Barnet/den unge trænes derfor i at udsætte/undlade tvangshandlingerne.


- Formålet er at få dem til at reagere på en anderledes og sundere måde, så de undertrykker eller udsætter tvangshandlingen – for eksempel overdreven håndvask. På denne måde skulle OCD’en gerne blive mindre begrænsende og selvundertrykkende og mere selvunderstøttende, nuanceret og fornuftsbetonet.

Det forklarer professor på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Anne Katrine Pagsberg, der lige nu er i gang med et forskningsforsøg om behandling af OCD. Forsøget hedder TECTO og sammen med sin forskningsgruppe undersøger hun, om behandlingen kan forbedres og tilpasses det enkelte barn i højere grad.

- Formålet med TECTO-forsøget er at forbedre den psykoterapeutiske behandling af børn og unge med OCD, fortæller Anne Katrine Pagsberg kort om projektet og tilføjer:

- At en behandlingsmetode er evidensbaseret, betyder at den har en dokumenteret gavnlig gennemsnitlig effekt på patienterne, men det betyder ikke, at den virker lige effektivt på alle. Det gælder også psykoterapi til børn og unge med OCD. Samtidig har OCD en tendens til at blive en mere kronisk lidelse, hvis ikke den bliver effektivt behandlet tidligt. TECTO-forsøget skal gøre os klogere på, hvad der virker for hvem og hvordan, så vi kan forbedre og tilpasse den psykoterapeutiske behandling af OCD til det enkelte barn og den enkelte unge. 

FAKTA om TECTO-gruppen
- TECTO står for ’Treatment Effects of Family Based Cognitive Therapy in Children and Adolescents with Obsessive Compulsive Disorder’. Gruppen ledes af professor Anne Katrine Pagsberg og forskningsprojektet udføres i samarbejde med 13 eksperter indenfor området fra seks forskellige lande (Danmark, USA, Holland, Storbritannien, Schweiz og Sverige).

- Det danske TECTO-team består udover Anne Katrine Pagsberg af et integreret hold af forskere og klinikere tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers matrikel i Bispebjerg. Her bliver alle børn og unge under 18 år med OCD i Region Hovedstaden henvist til, undersøgt og behandlet.

- Integrationen af forskere og klinikere i projektet, som arbejder side om side, giver en fleksibel udnyttelse af ressourcer, en umiddelbar læring og faglig udvikling for både klinik og forskning. Samtidig giver det et sammenhængende og overskueligt tilbud for de patienter og familier, der er inddraget i forsøget.

Første gang effekt af OCD-behandling undersøges så systematisk

Men hvordan undersøger man, om patienterne har den ønskede positive effekt af terapien og om terapien har eventuelle bivirkninger?

Det gøres ved et lodtrækningsforsøg, der tilfældigt fordeler forsøgsdeltagerne til enten at modtage den velkendte kognitive adfærdsterapi eller en kontrolterapi i form af afspændingsterapi. De to terapier gives i samme antal sessioner og varighed med lige megen familieinvolvering og psykoedukation samt supervision af terapeuterne.

- På den måde er forskellen mellem de to terapier primært den "aktive ingrediens" i den kognitive adfærdsterapi, hvor vi eksponerer og træner patienterne i at tåle at udsætte sig for angstprovokerende situationer og afstå fra at udføre de tvangshandlinger der følger med, siger Anne Katrine Pagsberg.

Udover lodtrækningsforsøget undersøger TECTO-gruppen også OCD-fænomener nærmere ved at sammenligne undersøgelsesresultater fra børn/unge med OCD og raske kontrolpersoner.

-Vi indsamler informationer om de symptomer, der kendetegner patienternes OCD, og indhenter viden om patienternes sociale funktionsniveau. Derudover undersøger vi også de neurobiologiske/psykologiske karakteristika ved OCD og de neurobiologiske/psykologiske effekter af behandlingen ved at gennemføre MR-scanninger af hjernen og foretage neuropsykologiske tests, der viser, hvordan patienternes centralnervesystem påvirkes af terapien. Endelig undersøger vi betydningen af børnene og de unges evne til at regulere deres egne følelser i forhold til at få udbytte af terapien, fortæller Anne Katrine Pagsberg og bemærker:

- Det er så vidt jeg ved første gang, at man forsker i så mange aspekter af effekten af behandlingen af OCD.

Sådan foregår TECTO-forsøget
Konkret foregår TECTO-lodtrækningsforsøget ved, at 128 patienter med OCD i alderen 8 til 17 år (og deres forældre) tilfældigt bliver fordelt til én af to former for psykoterapi; kognitiv adfærdsterapi eller afspændingsterapi. De to former for psykoterapi består begge af 14 sessioners psykoterapi fordelt over 16 uger. Ved afslutningen af forsøget sammenligner man de positive og negative behandlingseffekter af de to former for psykoterapi.

Data fra lodtrækningsforsøget integreres med data fra sammenligningerne mellem forsøgspersoner med OCD og raske forsøgspersoner, samt med de neurobiologiske, neuropsykologiske og neurofysiologiske data, som udføres på DRCMR (Dansk Forskningscenter for Magnetisk Resonans) på Hvidovre Hospital. Spytprøverne analyseres af Klinisk Biokemisk Afdeling på Rigshospitalet-Glostrup, mens Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet varetager rådgivning og datamanagement af lodtrækningsforsøget.

Ved OCD er det vigtigt, at forældrene bakker op om barnets/den unges træning i at udsætte sig for angstfyldte situationer. Hvis forældre undlader at hjælpe barnet til at ”kæmpe imod” tvangshandlingerne, risikerer man, at udbyttet af terapien bliver ringere, forklarer Anne Katrine Pagsberg. Men det kan være svært at bakke op om træningen fordi man som forældre har en naturlig trang til at lindre barnets angst. Derfor er det en vigtig del af den kognitive adfærdsterapi.


- Vi undersøger familiens evne til at støtte barnet i ”kampen mod OCD” og familiens belastning samtidig med, at vi laver kvalitative interviews med patienterne og familierne for at få deres egne beskrivelser af, hvordan de oplever effekten af terapien. Meget få studier har belyst bivirkningerne ved psykoterapi systematisk. Fokus på både gavnlige og skadelige effekter af terapien kan være med til at forbedre terapien samt forbedre den information, som vi kan give patienterne og deres forældre forud for behandlingsforløbet.

Resultater til gavn for patienter

Selvom der ikke er resultater fra TECTO-forsøget endnu, så er Anne Katrine Pagsberg fortrøstningsfuld i forhold til, at resultaterne kan omsættes i praksis til gavn for patienterne.

- Jo mere vi ved om både de positive og negative behandlingseffekter, jo bedre kan vi styrke og tilpasse de virksomme elementer og forebygge uønskede effekter hos den enkelte, og på den måde helt overordnet forbedre forløbet og resultatet af behandlingen for patienterne, siger Anne Katrine Pagsberg og fortsætter:

- Og jo bedre og grundigere vi kan informere patienterne og deres forældre om behandlingen, uanset om det drejer sig om medicinsk behandling eller psykoterapi, jo større er sandsynligheden for, at de føler sig trygge ved at starte, fortsætte og gennemføre behandlingen.

Hvis den psykoterapeutiske behandling af børn og unge med OCD kan forbedres, kan det reducere behovet for psykofarmaka, som især er i form af antidepressiv medicin. Medicinen har – ligesom psykoterapien – forskellig effekt fra patient til patient og kan for nogle være forbundet med bivirkninger.

- Der vil fortsat være en del patienter med OCD, der har brug for medicin sammen med psykoterapi, selvom vi forbedrer den psykoterapeutiske behandling, men potentielt kan denne gruppe blive mindre, slutter Anne Katrine Pagsberg. 

Kan kunstig intelligens målrette behandlingen til den enkelte patient?
I samarbejde med DTU er TECTO-gruppen i gang med at udvikle et kunstigt intelligensværktøj, der systematisk kan opfange fysiologiske signaler ved barnets/den unges OCD-symptomer og forældrenes respons gennem bærbare sensorer.

Ved hjælp af computeralgoritmer vil gruppen anvende data til at forbedre muligheden for at forudsige OCD-episoder, sygdomssværhedsgrad og familieinvolvering, der måles via spytprøver af Oxytocin, som er et hormon med relevans for familierelationer og familieinvolvering. Samlet vil dataene kunne forbedre forudsigelsen af behandlingsrespons.

Resultater fra projektet skal bruges til at udvikle kunstige intelligensværktøjer, der understøtter klinikere, patienter og forældre i den psykoterapeutiske behandling af OCD.

Den viden der kommer ud af det kunstige intelligensværktøj kan bruges til at målrette behandlingen og forbedre terapien for den enkelte patient samt forhindre, at milde OCD-symptomer, udvikler sig til en svær OCD-diagnose.

Seniorforsker Nicole Lønfeldt og lektor ved DTU Compute Line Clemmensen er sammen med Katrine Pagsberg hovedansvarlige for Wrist Angel, som projektet hedder.
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor