"Vores ambitioner rækker langt ud over de nye bygninger"

​Når store dele af PC København bliver samlet på Bispebjerg i nye, moderne bygninger, er det med ambition om bedre behandling og mere samarbejde på tværs. Klinisk sygeplejespecialist Christian Rasmussen og centerchef Line Duelund giver deres bud på, hvordan nye pejlemærker bliver omsat til hverdag, når PCK rykker sammen.

Vent...

Christian Rasmussen, klinisk sygeplejespecialist på lukket akutmodtageafsnit, glæder sig til, at det bliver nemmere at samarbejde på tværs, når man kan møde sine kolleger ansigt til ansigt frem for at være spredt på flere matrikler. Centerchef Line Duelund håber, at de nye pejlemærker for PCK's fremtid ikke ender i en skrivebordsskuffe, men bliver brugt og diskuteret.

Da Line Duelund blev centerchef for PC København for to år siden, var opgaven klar: Sørg for at sikre en god indflytning i de nye bygninger på Bispebjerg

- Men der manglede en fælles retning. Jeg vil gerne skabe sammenhængskraft på tværs af vores store center, men vi havde ikke rigtig talt om, hvad vi ville bruge de nye rammer til, og hvad vores interne ambitioner var, siger hun.

Derfor har centerledelsen, ledergruppen, MED-udvalget og patienter i fællesskab formuleret fem pejlemærker for fremtidens PC København.

De skal være et fælles kompas, som de godt 1200 medarbejdere og ledere kan styre efter i fremtiden - uanset, om man hører til dem, der skal flytte i 2022, 2024, 2027 - eller slet ikke.

Pejlemærkerne skal diskuteres og bruges i hverdagen og vil betyde noget forskelligt, afhængig af om man fx arbejder på akut modtageafsnit, et åbent afsnit eller ambulatorium.

- MED-udvalget har været super gode til at holde fast i, at pejlemærkerne ikke skal ned i skrivebordsskuffen, men ud og bruges og omsættes til de mange forskellige funktioner, der er på vores center, fortæller Line Duelund.

Mere selvbestemmelse til patienterne

Klinisk sygeplejespecialist Christian Rasmussen arbejder på et af de lukkede akutmodtageafsnit på Bispebjerg, der flytter ind i det nye byggeri i 2022. Her er patienterne i gennemsnit indlagt i 3,5 dage i den akutte fase af deres indlæggelse.

Han har læst pejlemærket om recovery - en tilgang, der blandt andet tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelse og fokuserer på håb, selvbestemmelse og et meningsfuldt liv. Trods de begrænsninger, der følger med psykisk sygdom.

Han håber, at de nye, fysiske rammer kan  være med til at understøtte arbejdet med kognitiv miljøterapi i den akutte fase, hvor man bruger fysiske og sociale aktiviteter som led i behandlingen. 

For eksempel de integrerede haver på hvert afsnit, hvor patienterne fremover kan komme ud hele døgnet. I dag skal man låses ud af to døre og ned af nogle trapper for at komme ud.

- Haven spiller en stor rolle, når man er indlagt under lukkede forhold. Det at kunne få luft, se himlen og få lidt mere rummelighed, er der mange patienter, der bruger til at finde ro på deres egne præmisser. Det giver mere autonomi og er godt både for værdigheden og selvbestemmelsen, siger han.


Christian Rasmussen håber desuden, at den større autonomi kan være med til at mindske brugen af beroligende medicin, der bruges mod aggression og angst.

Samtidig medgiver han, at det vil kræve en tilvænning for nogle af medarbejderne, når de lange, lige gange, der i dag kendetegner mange afdelinger, forsvinder.

- Det er klart, at man ikke kan få samme overblik nede fra sit kontor, som hvis der er en lang gang. Vi kommer til at skulle være mere i miljøet med patienterne, og det ser jeg som positivt, fordi rammerne er tænkt sådan fra starten, siger Christian Rasmussen.

Klinisk praksis og forskning

Det andet pejlemærke handler blandt andet om at bygge bro mellem forskningen og klinikken. PC København er det center i RHP, der har størst forskningsaktivitet,.

Line Duelund håber, at der i fremtiden bliver et tættere samarbejde mellem klinikerne og de otte professorer, der i dag sidder spredt i dag på forskellige matrikler i byen.

- Hvis forskerne er tættere på klinisk praksis, bliver det måske mere nærliggende at forske i det, der reelt er de udfordringer, som klinikerne oplever i dagligdagen. Det kunne fx være tvang, hvor vi ikke har ret meget evidens, på trods af, at det er et af vores største indsatsområder.

Hun nævner også selvskadende adfærd som et af de områder, hvor der ikke er nok viden i dag. Det bliver dog på den lange bane, da forskningen først flytter ind i det renoverede Lersø-kompleks på Bispebjerg i 2027.

- Men det er netop det, pejlemærkerne skal kunne. De fysiske rammer er kun en del af det. Vores ambitioner strækker sig længere, og det er også en ny kultur, der skal opbygges, siger hun.

Christian Rasmussen håber, at det bliver lettere at dele viden med hinanden – også mere uformelt – når man lige kan sende nogle medarbejdere over på et afsnit i nogle dage og lade sig inspirere af deres måde at arbejde på.

- Fx kan det være interessant for os i de akutte afsnit at se, hvordan de arbejder med den kognitive miljøterapi på de åbne afsnit. Det er jo mere besværligt i dag, hvor man måske skal tage fra Bispebjerg til Rigshospitalet, siger han.

Patienter skal have lige adgang til viden 

Et tredje pejlemærke handler om, at patienterne skal have lettere adgang til den specialiserede viden, centret gemmer på. Det bliver forhåbentlig nemmere, når specialområderne rykker fysisk tættere på hinanden, siger Line Duelund.

- Hvordan sikrer vi, at patienter, der kommer ind ad døren på PC København, får lige adgang til vores mange, højt specialiserede kompetencer, fx inden for psykofarmakologi, psykopatologi og kognitive værktøjer?

Det skal også være nemmere for patienterne at finde den viden, de har brug for, understreger hun.

- Det skal være os, der kommer til patienten og ikke patienten, der skal finde rundt i det her store system, siger hun.

Gode overgange betyder alt

Det fjerde pejlemærke skal sikre bedre overgange for patienten. Det er ikke usædvanligt, at en patient oplever fire-fem skift under sit behandlingsløb – for eksempel når man skal videre fra akutafdelingen til en åben afdeling.

Klinisk sygeplejespecialist Christian Rasmussen kalder overgangene 'ekstremt vigtige' for patienten – både mellem afsnittene under indlæggelse, og når der skal sikres en god overgang til det ambulante, mener han.

- I modsat fald kan et indlæggelsesforløb blive unødigt stressende for patienten og resultere i hurtige genindlæggelser.

Han håber blandt andet, at det bliver nemmere at holde netværksmøder mellem det ambulante og de stationære afdelinger, når de rykker tættere på hinanden.

Line Duelund er enig i, at gode overgange er alfa omega.

- For det er ikke altid nemt at være menneske i det her system, hvor man som patient flyttes mange gange i forløbet. Og selvom vi flytter sammen, vil der stadig være overgange. Det lyder så nemt, men er så svært, og noget, alle hospitaler er opmærksomme på, siger hun.

Hun fortæller, at arbejdet med pejlemærkerne har vist, at hverken medarbejdere eller patienter var interesseret i at gøre op med lukkede og åbne afdelinger som led i at få færre overgange.

- Det var vigtig viden for os og gjorde, at vi droppede vores ide om at lave mere integrerede afsnit i de nye rammer. Patienterne fortalte os, at en overgang til fx åbent afsnit, opleves som en sejr og et vigtigt skridt i ens recovery-proces.

Rart at se hinanden i øjnene

Men en ting er det fag-faglige – noget andet er, hvordan man skaber en fælles kultur og et godt arbejdsmiljø under nye former. I de nye bygninger kommer to afsnit til at dele personalestue, og kontorerne bliver mere åbne.

Christian Rasmussen glæder sig til at kunne sparre med flere kolleger i hverdagen, både formelt og uformelt.

- I dag har vi en masse små subkulturer og forestillinger om, hvad hinanden gør. De kan nedbrydes ved at gå fysisk på besøg hos hinanden. Jeg tror, det vil betyde noget for arbejdsmiljøet, at vi bedre kan se hinanden i øjnene, for der er stor forskel på at tale i telefon sammen og så få sat ansigt på, fortæller han.

Line Duelund havde drømt om en fælles kantine, som arbejdet med pejlemærkerne har afsløret, at der er et stort ønske om. Det bliver desværre ikke til noget i første omgang, men hun har ikke opgivet håbet på længere sigt.

- Det siger mig, at der er en kæmpe lyst til at se hinanden meget mere, og det er noget, vi skal arbejde på. Ud over et faglige, kan det være fælles løbeture, kunst eller noget, der bare opstår spontant, siger hun.

Fra 200 til 1200 kolleger

Line Duelund er opmærksom på, at den nærhed, der er i dag, risikerer at forsvinde, når man pludselig skal forholde sig til 1200 kolleger frem for 200. 

- Det er helt sikkert, at vi både vinder og taber noget.  De små matrikler i dag giver stor sammenhængskraft, og det er en god ting. Hvordan sikrer vi, at det ikke går tabt, når det bliver et stort hus?

Nogle af forandringerne kan blive svære, forudser hun, men håber, at de fleste medarbejdere har lyst til at give det en chance og være med til at alt det nye, der venter forude.

- Vi har brug for alle for at kunne bygge videre på alt det gode, vi allerede har, slutter Line Duelund.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor