​"Det har virkelig været en stor hjælp at komme her. Da jeg tidligere var tilknyttet psykiatrien i Odense, skulle jeg hele tiden forklare, hvad der er særligt ved at være døv, og hvordan jeg oplever verden. Det ved og forstår I allerede."

Ordene tilhører en kvindelig patient fra Fyn, som er tilknyttet den højtspecialiserede og landsdækkende funktion for døvepsykiatri, som ligger på Psykiatrisk Center Ballerup. Men de kommer ud af munden på den tolk, som sikrer, at patientens samtale med overlæge Per Jensen forløber optimalt.

"Selvom jeg har beskæftiget mig med døvepsykiatri i over 20 år, så taler jeg kun tegnsprog til husbehov. Hvis man skal kunne føre en samtale på tegnsprog om psykiatri på højt niveau, skal man have lært det fra barnsben eller have talt det dagligt i mange timer. Det har jeg ikke, da det altid kun har været en del af mit arbejde i psykiatrien, og derfor bruger jeg altid tolk" forklarer Per Jensen.

I det lille ambulatorie har Per sin faste gang sammen med en psykolog og en sygeplejerske, der begge taler tegnsprog flydende. I forlængelse af ambulatoriet ligger et åbent afsnit, hvor fire af pladserne er reserveret til døve patienter. Derfor taler to af afsnittets medarbejdere også tegnsprog, og flere kan tegnsprog på pænt niveau. Og der er stadig stor efterspørgsel efter Per og kollegernes specialviden, selvom færre og færre taler tegnsprog.

"Stort set alle døve børn i dag får indopereret et Cochleaimplantat, som gør, at de kan høre og ikke behøver at lære tegnsprog. Det er blevet normen gennem de sidste cirka 25 år. Derfor ser vi nu færre henvisninger af patienter under 30 år, og det ser ud til, at behovet for indlæggelser er faldende. Alligevel er antallet af henviste patienter til ambulatoriet steget en del de senere år. Jeg tror, det hænger sammen med afstigmatiseringen af psykisk sygdom – også blandt døve – så flere søger hjælp," fortæller Per Jensen og understreger, at der derfor vil være brug for døvepsykiatrien i mange år endnu. Han forventer dog, at behovet vil falde i takt med, at der bliver færre og færre patienter, som er vokset op uden Cochleaimplantat.

Video bygger bro

En anden vigtig årsag til, at ambulatoriet har haft et stigende antal patienter er, at de i stort omfang tilbyder samtaler på video. Det gør det meget nemmere for patienter fra hele landet at drage nytte af tilbuddet.

"Selvom jeg også nogle gange kommer fysisk til Ballerup, så er det virkelig rart at kunne tage en del af samtalerne hjemmefra," forklarer kvinden fra Fyn.

Det er især fra Region Hovedstaden (49%) og Region Syddanmark (32%), at ambulatoriet har mange patienter.

Per Jensen var i starten skeptisk overfor brugen af video, men han er blevet overbevist om, at det er til gavn for patienterne.

"Jeg insisterer dog på, at de kommer her fysisk til den første samtale som minimum. Det er vigtigt for mig også at kunne vurdere patientens fremtoning og adfærd, og det kan man trods alt stadig gøre bedre, når vi er fysisk til stede sammen," siger han.

Efterfølgende er det ofte op til patienterne, hvorvidt de ønsker at tage samtalerne over video eller møde op i ambulatoriet.

Overlæge Per Jensen er sammen med psykolog Ditte Gaarde Zohnesen (tv.) i gang med en videosamtale med en patient fra Fyn. Tolk Helen Vad sikrer, at alle detaljer i samtalen bliver formidlet korrekt. 

Kan døve høre stemmer?

Ifølge Per Jensen er billedet af diagnoserne blandt ambulatoriets patienter lige så forskelligt som i resten af psykiatrien. Derfor behandler han også patienter med skizofrenilidelser. Og han bliver ofte mødt af spørgsmålet om, hvorvidt døve patienter kan høre stemmer som en del af deres psykose.

"Det stiller jo grundlæggende spørgsmål ved, hvad det egentlig vil sige at høre stemmer. Hørende patienter med skizofreni, som hører stemmer, kan som regel godt adskille dem fra virkelige stemmer og symptomet kan forstås som en selv-forstyrrelse, hvor noget af indholdet i bevidsthedsstrømmen er kommunikerende, opleves anderledes og fremmed og kan komme til udtryk gennem lyd. Mennesker som er født helt døve har aldrig hørt stemmer eller ord udtalt, så de vil ikke kunne 'høre' en stemme på samme måde. Men de kan godt have en oplevelse af, at der er noget fremmed kommunikation i deres bevidsthedsstrøm – men uden lyd," forklarer Per Jensen.

Der er flere områder, hvor særlige forhold gør sig gældende i arbejdet med døve patienter. Men særligt når det kommer til psykosediagnoser, er det en fordel, at det er psykiatere med erfaring på området, der stiller diagnosen.

"Der kan være risiko for, at vi misforstår patienterne. De kan nogle gange udtrykke sig så konkret, at man kan få mistanke om, at der er tale om en psykose med vrangforestillinger. Men når vi får talt mere med patienten, kan det vise sig, at der er tale om misforståelser og mistolkning i kommunikationen. Vi må også ofte være opmærksomme på, at nogle døve har haft dårlige vilkår for at tilegne sig et sprog og har manglet sproglig stimulation i deres opvækst," forklarer Per Jensen og giver et konkret eksempel med en kvindelig patient med en anden kulturel baggrund, som har haft dårlige sproglige vilkår i sit hjemland og de første leveår er vokset op uden et sprog.

"Hun beskrev, at hun talte med en lille pige, hun hverken kunne se eller høre. Alligevel var hun meget insisterende på, at hun kommunikerede med pigen. Der var vi meget i tvivl om, hvorvidt hun faktisk var psykotisk, eller om hun på en meget levende, visuel og konkret måde beskrev en indre dialog med sig selv. Vi er nået frem til, at hun har været og kan blive psykotisk, men opgaven er vanskelig og kræver længere samtaler. Man kan ikke blot spørge en døv patient om hun 'hører stemmer'. Sådan er det egentlig også med hørende patienter, og i arbejdet med døve bliver man tvunget til at tænke mere over vores psykopatologiske begreber, og hvordan vi bruger dem.

 Selvom Per Jensen ikke har planer om at stoppe foreløbig, så tillader hans dåbsattest heller ikke, at han bliver ved lige så længe, som der er brug for døvepsykiatrien.

"Det vil være spændende, hvis en yngre læge har lyst til at komme ind og være med til at løfte opgaven. Og jeg kan kun anbefale det. For det er et fascinerende arbejde, hvor man får lov at dykke ned i et meget specialiseret hjørne af psykiatrien, hvor det er nødvendigt at være ekstra reflekterende i forhold til symptomer og kommunikation. Og samtidig får man lov at bruge hele sin faglighed, fordi vi arbejder med stort set alle typer af diagnoser," slutter han.​
​