Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​

Få en familiesamtale

Vil det være rart, at hele familien får talt om, hvordan psykisk sygdom påvirker jer i familien? Så kan I bede om at få en familiesamtale. Det foregår der, hvor din forælder eller søskende får behandling.

​Hvordan påvirker psykisk sygdom i familien dig?

Måske har din forælder eller søskende været syg, så længe du husker? Måske er det helt nyt, og I har aldrig talt om sygdommen i familien?

Uanset hvad skal du ikke gå alene med dine tanker.

Det kan være rart at få talt om, hvordan sygdommen påvirker jeres familie og ikke mindst dig og din hverdag til en såkaldt 'familiesamtale'.


Bed om en familiesamtale

Det er personale, der er vant til at tale med børn og unge, der holder samtalen. Det betyder ikke, at de kan svare på alt, men så kan de vende tilbage med svar på jeres spørgsmål.

Hvis I ikke automatisk bliver tilbudt en familiesamtale, kan I selv spørge personalet om muligheden. Det betyder ikke noget, om din forælder eller søskende har fået behandling i lang tid eller lige er startet.

Det kan også være rart at se, hvor dit familiemedlem opholder sig eller kommer i behandling og hilse på dem, der passer på ham/hende.​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden