Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Fem værktøjer til dig som pårørende

​Her er konkrete redskaber, der fx kan give overblik over tidsforløbet, hvad der er hændt, din dagligdag eller hvilket netværk, du kan trække på.

Som pårørende kan du måske have gavn af at lave en tidslinje for, hvad der er hændt, der giver dig overblik over både din nærmestes udvikling og din egen.

Datoer og begivenheder kan flyde lidt sammen, fordi der sker så meget, uden at du måske har tid til at fordøje eller opdage, at der er sket en udvikling.

Med en tidslinje kan du se tilbage, når din nærmeste fx er kommet videre efter en mere kritisk fase:​

  • Hvad skete der?

  • Hvordan så jeg på den dengang?

  • Hvordan ser jeg på det i dag?


​Som pårørende kan du næsten ikke undgå at blive påvirket af det sprog, som fagpersonerne bruger – fx ord som mental sundhed, psykisk sygdom, psykisk sårbarhed og så videre.

Husk at det er ok at spørge, hvis der er udtryk, du har brug for at få forklaret.

Når du skriver dagbog, kommer der andre og nye ord på situationen, som måske også kan hjælpe dig, når du taler med dit netværk, din familie og behandlere.

Dagbogen kan måske hjælpe til, at du i højere grad tager ejerskab over situationen og fortællingen om det, der sker og er sket.

Du kan både skrive på computeren eller i hånden, eller bare indtale på din telefon, hvis du ikke er komfortabel med at skrive.​​


​Har du tænkt over, hvilke situationer du trives i som pårørende, og når du ikke er i rollen? Hvad vil du gerne have mere af i din hverdag?​

For nogle er det en hjælp til selvhjælp at lave en velværeplan eller en ugeplan for at passe godt på dem selv som pårørende, hvor det står sort på hvidt, hvordan de prioriterer tiden til dem selv.​

Det er godt at have et 'honningdepot', som kan være noget, du godt kan lide at gøre, og at du planlægger, hvornår det skal ske, så du har noget at glæde dig til.​


Som pårørende kan man let tænke, at det er belastende for andre at høre om ens situation. Men de fleste mennesker vil gerne lytte og prøve at forstå og støtte dig.

Prøv at tænke over, hvordan din relation er til de mennesker, du har i dit liv:

  • Hvad har du lyst til at dele med hvem?

  • Hvem kan aflaste?

  • Hvem kan lytte og støtte?

  • Hvem kan du have det sjovt med?

  • Hvem kan du bare være kollega med?

Skriv navnene ind i cirklerne ud fra, hvad du føler er rigtigt. Hvem er fx bedst til en biograftur?​

Begynd i midten med dig selv og byg så ud med:

  • ​Fortrolighedscirklen
    Her skriver du navnene på dem, du holder af, og som er specielt tæt på dig – og som du derfor kan dele dine inderste tanker med.

  • Venskabscirklen
    Her skriver du navnene på dem, du kan regne med. Venner kan du bede om en hjælpende hånd og være åben overfor.

  • Interessefællesskabs- og aktivitetscirklen
    Her skriver du navnene på dem, du deler interesse med eller møder i en bestemt sammenhæng, for eksempel på job, uddannelse eller i en forening. Du behøver ikke fortælle dem alt om dig selv.

  • Den professionelle cirkel
    Her skriver du navnene på dem, som bliver betalt for at være en del af dit liv fx behandlere og for at yde dig støtte. Overvej, hvem der kan give dig konkret, professionel støtte og som du har tillid til.


En kriseplan består af en række spørgsmål, som du har tænkt over, og som gør dig mere bevidst om, hvordan du reagerer i svære situationer.

Den kan både bruges af din nærmeste, og du kan selv have glæde af din egen, når tingene spidser til, og der er en mere krisepræget periode.

Hvad består krisepla​nen af?

En god kriseplan bygger på din viden om, hvornår og hvordan du har brug for støtte fra andre, for at du føler dig tryg i dit liv.

Planen kan også beskrive, hvad der hjælper dig, hvis du føler, du er ved at få det skidt og er overbelastet.

Del din plan med dem, du gerne vil have støtte fra.​

Spørgsmål, du​ kan stille og besvare i din kriseplan

  • Det er et krisetegn, når jeg begynder at …

  • Jeg føler skyld, når jeg …

  • Dette har jeg lyst til at dele om mig selv med andre …

  • Dette vil jeg ikke fortælle …

  • Når noget ikke lykkes, vil jeg …

  • Hvad sætter jeg særlig pris på, og hvad giver mig overskud? Fx gå en tur eller sove?

  • Hvad kan andre gøre, som føles som hjælp? Brug eventuelt netværkskortet til at få overblik over, hvem i dit netværk, du kan trække på.

  • Hvordan kan andre se, at jeg har det dårligt?

 Du kan få flere værktøjer til downl​oad på Peerpartnerskabets hjemmeside​



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden