Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Hvad giver dig energi?

Du kan være belastet i lange perioder som pårørende, og det er ikke egoistisk at gøre noget godt for dig selv, tværtimod.​

Det er ikke egoistisk at tænke på dig selv

Som pårørende kan du blive psykisk belastet, når du over længere tid har skullet støtte og være der for den syge. Måske opdager du ikke selv, at der fx kan være gået flere år, hvor du har været meget belastet og stresset.

Derfor er det vigtigt, at du får ladet dig selv op undervejs. Det er let at sige, men kan være svært, hvis du er bekymret for din nærmeste. Men det er måske en hjælp at tænke på, at du også hjælper din nærmeste, når du tænker på dig selv.

Mange med psykisk sygdom kan i forvejen føle, at de er til besvær og ønsker ikke at ligge nogen til last. Så det kan være rart for dem at opleve, at du passer på dig selv og eventuelt den øvrige familie.

Det afhænger selvfølgelig også af, om personen tæt på dig er i akut krise eller i en mere stabil periode. I en krisesituation kan det være svært at tænke på sine egne behov, hvis du er bange for, at din nærmeste fx gør skade på sig selv eller andre.

For at du kan være tryg som pårørende, kan det være en hjælp at have nogle klare aftaler med behandlerne om, hvad der skal til for, at du fx kan tage på ferie uden at være for bekymret.

Læs mere om af afstemme forventninger ​med behandlerne​

Hvad giver dig energi?

Det er selvfølgelig individuelt, hvad der skal til for, at batteriet bliver ladet op igen. Måske er det sport, yoga eller et tilbud som fx compassion for pårørende?

Læs mere om 'compassion' for pårørende​ på Psykiatrifondens hjemmeside

Gør det dig glad at gå ud og drikke en øl eller en kop kaffe med gode venner?

Hvis du har svært ved at mærke, hvad du har brug for, kan fx en pårørendementor hjælpe dig med kontakter på pårørendenetværk og -kurser, hvor du kan møde andre i samme situation som dig selv.​

Se her, hvordan du kontakter en pårørendementor​​

Nogle gange kan en pårørendegruppe ende med at blive et nyt socialt netværk, hvor du også bare kan hygge dig og tale om andre ting end lige rollen som pårørende.

Hvem deler du hvad med?

​Hvem i dit netværk kan du bruge til at læsse af på og lave sjove ting med?

Det kan være en god strategi at udvælge nogle særligt tætte venner eller veninder, du kan fortælle alt om din nærmestes sygdom og det, I går igennem. Når de er opdaterede, bliver det ofte nemmere at række ud spontant.

I det hele taget kan det være godt at tænke over, hvorfor du deler de ting, du gør. Vær forberedt på, at folk reagerer forskelligt, og måske nogle gange overraskende på de ting, du deler med dem. Derfor kan du overveje, hvem det giver mening at fortælle om sygdommen. Skal alle dine kolleger fx vide det? Eller kan det være rart at have nogle frirum for rollen som pårørende?​

Som ny pårørende har du måske behov for at være meget åben om din nærmestes sygdom, og med tiden er der mere behov for også at have en anden identitet, der ikke kun handler om at være pårørende.

Manglende interesse fra omverdenen

Hvis du har været pårørende i lang tid, kan du opleve, at interessen for din nærmeste fra din omgangskreds kan blive mindre. Det kan føles som om, at personen ikke længere eksisterer, og måske heller ikke længere bliver inviteret med til fælles arrangementer og familiefester. Her kan det være en god idé at opsøge ligesindede eller andre, der står i en lignende sitiation.

Det er helt i orden, at du selv fortæller om din nærmeste og viser, hvad han/hun betyder for dig.​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden