Alle kan være pårørende – både biologiske og ikke-biologiske forældre, kæreste eller ægtefælle, søskende eller bedsteforældre. Det kan også være en ven, fx en god kollega, naboer, studiekammerater. Det behøver ikke være et langt venskab. Ofte kan nyere venskaber spille en stor rolle for personens proces med at få det bedre eller mod at komme sig helt.
Så selv om du måske ikke selv opfatter dig som den, der er tættest på, men kun kender personen fra fx arbejdspladsen eller uddannelse, kan du sagtens være pårørende og have stor betydning for den, der er syg.
Måske opdager du ikke, at du er blevet pårørende lige med det samme. Det kræver, at både du og personen tæt på dig har erkendt, at der er kommet en psykisk sygdom ind i jeres forhold.
Du kan også godt være pårørende, selvom din nærmeste ikke har erkendt at være syg. Nogle sygdomme virker sådan, at personen ikke selv ved, at han/hun er syg. Det omtales som manglede sygdomserkendelse.
Du er vigtig
Det er gang på gang bevist, at støtten fra pårørende er vigtig, fordi de kender personen og ved, hvilke ressourcer og styrker der kan bygges videre på for at få et godt hverdagsliv, og personens arbejde for at blive rask.
Læs mere om recovery-tankegangen i psykiatrien
Der er ingen formelle forventninger eller krav til dig som pårørende. Det kan være både en lettelse og en byrde. For hvornår har du gjort nok eller det rigtige?
Som ven kan du måske opleve, at du ikke bliver informeret og involveret i den grad, du ønsker, fordi du ikke er familie.
Her er det vigtigt, at du selv – sammen med personen tæt på dig – får fortalt personalet, at I begge ønsker, at du skal involveres. Det kan være det løbende samarbejde med behandlerne, en pårørendesamtale eller mere formelt: At personen giver samtykke til, at du må få information om personlige helbredsoplysninger. Fx beslutninger om evt. indlæggelse eller udskrivelse, skift af medicintype eller andet.
Læs mere om samtykke til at dele helbredsoplysninger
Forskel i kontakten
Som pårørende kan du opleve, at du kan spille en rolle i nogle perioder, mens din nærmeste ikke ønsker eller ikke kan rumme det i andre perioder.
Det kan være en stor udfordring, hvis du selv ønsker en tættere kontakt.
Det er også vigtigt at sige, at du som pårørende ikke er forpligtet til at følge med i fx behandlingen. Måske er det bedste, du kan gøre, at være der til en god samtale eller nogle aktiviteter, hvor det ikke handler om sygdom. Fx fælles interesser, der før bandt jer sammen.
Det er meget individuelt, hvad der er rigtigt for jer, og hvad du selv kan holde til. Der er ikke én rigtig måde at være pårørende på. Det vigtigste er, at du finder en måde at være pårørende, som fungerer i dit og jeres liv.
Desuden kan der være stor forskel på dine behov afhængig af, om du er helt ny pårørende eller har været det i mange år.
Der er heldigvis flere steder, hvor du kan møde andre pårørende og blive klogere på psykisk sygdom og dine egne behov som pårørende.
Se oversigt over tilbud til pårørende
Lyt: Når din kære ikke vil have hjælp