Gå til hovedindhold

​​​​​

Har din nærmeste en afhængighed?

​Det kan være næsten ubærligt at se sin nærmeste være forpint i sin afhængighed uden at kunne hjælpe. Derfor er det helt forståeligt, hvis du som pårørende gerne vil lindre smerten. I sidste ende hjælper det dog ikke din nærmeste med at komme sig.

Når din nærmeste e​​r forpint

Der kan være situationer, hvor din nærmeste har en afhængighed af rusmidler og er så forpint, at du som forældre eller partner ikke ser andre udveje end at skaffe stoffer eller alkohol til fx en søn, som har en afhængighed.

Måske oplever du ikke, at behandlingsstedet gør nok for at lindre hans smerter.

Det er helt forståeligt, men uhensigtsmæssigt, fordi det modarbejder et af målene i behandlingen, der blandt andet kan handle om at selvstændiggøre personen, der er syg.

Få hjæ​lp 

Selvom du godt ved det som pårørende, kan det føles umuligt at gøre andet. Derfor er det vigtigt, at der er kompetente sundhedspersoner, der kan hjælpe dig med viden om psykisk sygdom og afhængigheden (psykoedukation) og måske foreslå nogle adfærdsændringer, der kan hjælpe jer videre.

Får du ikke den hjælp, du har brug for, kan du selv kontakte patient- og pårørendeforeninger, der alle har viden om afhængighed af rusmidler.

Se hvilke tilbud, der er til dig som pårørende​

Har ​du selv en afhængighed?

Hvis du som pårørende selv har en afhængighed, kan den blive værre, hvis du fx oplever dårlig samvittighed eller en smerte over at opleve dit voksne barn eller partner lide under afvænningsperioden.

Det er et mønster, der helst skal brydes for at hjælpe din nærmeste i sin behandling, og det kræver hjælp og støtte fra kompetente sundhedspersoner.

Det er ikke alle steder i psykiatrien, der har lige stort fokus på pårørende, som er afhængige af rusmidler. Derfor kan det være nødvendigt, at du selv rækker ud efter hjælp.

Se oversigt over misbrugsscentre i hele landet (LINK).


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden