​Forløbet starter med, at du har nogle samtaler med en læge for at blive sikker på diagnosen. Det er vigtigt for det videre forløb, at du også selv oplever, at diagnosen er rigtig. For nogle er det en lettelse endelig at få en diagnose og en forklaring på, hvorfor man har det, som man har det. Andre har svært ved at forlige sig med tanken.

Sammen med lægen og dine pårørende, hvis du ønsker det, lægger I en behandlingsplan. Der er tale om en kombineret medicinsk og terapeutisk behandling, som primært foregår i gruppeterapi og undtagelsesvist individuelt. Du introduceres også til din faste kontaktperson.

Læs mere om behandlingsplan​​

Hjernens celler kommunikerer med hinanden via elektriske impulser og ved hjælp af signalstoffer. Hvis mængden af signalstoffer er ude af balance, kan det give symptomer på mani, depression eller blandingstilstande. Derfor består behandlingen af bipolar lidelse af forskellige typer af medicin, som på hver deres måde kan stabilisere dit stemningsleje ved at sikre, at signaloverførslen mellem cellerne kommer i balance.

Der gives forskellige typer medicin afhængigt af, om der er tale om et manisk, et depressivt eller et blandet forløb. Præparatet lithium er ofte førstevalg, men der er også andre muligheder. Hvis lithium ikke har tilstrækkelig virkning, kan det kombineres med præparater, der bruges mod psykose og epilepsi, men som også virker mod bipolar lidelse. Antidepressiv medicin bruges meget sjældent, da det ikke virker mod bipolar lidelse.

​Medicin i forskellige faser af dit liv

Medicin er ofte afgørende i både den akutte og den forebyggende behandling af din bipolare lidelse. Hvis du er i et akut udbrud, skal medicinen gives så hurtigt som muligt for at dæmpe dine symptomer, så du kommer i balance igen. Derudover er medicin, der forebygger nye episoder, vigtig. Det er særligt lithium eller lamotrigen, eventuelt kombineret med antipsykotika.

Fem procent modtager ikke medicinsk behandling under forløbet. De fleste modtager forebyggende medicin i flere år – for nogle endda hele livet.

​Stop med medicin skal altid ske gradvist, og kun når du har aftalt det med en læge. Kroppen skal have tid til at tilpasse sig. Hvis du stopper behandlingen meget pludseligt, er der stor risiko for tilbagefald.​

​Den terapeutiske behandling består af:

• Introduktionsforløb på tre til fire måneder med en gruppe på ti patienter og to terapeuter.
  

• Gruppebaseret psykoedukation (viden om dig selv og din sygdom) 12 gange to gange om ugen med undervisning og udveksling af erfaringer om bipolar lidelse.
  

• Evt. forløb med individuel psykoterapi hos psykolog.
  

I terapien arbejdes der i fortroligt rum fx med at få identificeret, hvornår og hvordan den bipolare lidelse kan gøre dig sårbar og følsom. Det kaldes også for personlige triggere. Gruppebaseret psykoedukation er en form for gruppebaseret psykoterapi, hvor du kan spejle dig i og lære af de andre i gruppen. Personlige triggere kan være:

• Ujævn døgnrytme uden faste rammer.
  

• For lidt søvn.
  

• Kritik fra dine nærmeste eller fra andre.
  

• Svingende arbejdstider.
  

• Alkohol, hash og andre stimulanser.
  

• Overdreven motion.
  

Terapien handler også om:

• At lære dine faresignaler på, når noget begynder at skride for dig. Da en begyndende mani, depression eller psykose kan aktiveres på få dage, er det vigtigt at vide, hvornår lidelsen rører på sig, så du eller dine pårørende kan handle på det.

• At arbejde med at kompensere for, at din korttidshukommelse, dit overblik og din koncentration kan være påvirket.  Dette kaldes også for kognitive vanskeligheder og kan være forbundet med at have bipolar lidelse. 

• At kigge på fordomme og uhensigtsmæssige handlemønstre. Indsigt i hvad du selv kan gøre for at skabe dig et liv, der passer til dig.

Alt dette kan under ét kaldes for psykoedukation – kort sagt viden om dig selv og din lidelse.

Læs mere om psykoedukation​​

Elektrostimulationsbehandling – også kaldet ECT – kan blive anvendt ved svære bipolare forløb, når behandlingen med medicin ikke har virket, eller hvis du ikke kan tåle medicinen. ECT blev tidligere kaldt elektrochok.

Læs mere om ECT​

​Dine pårørende og recovery er to vigtige områder, der går igen i behandlingen.

Dine pårøre​nde

Inddragelse af dine pårørende er vigtigt, og de er velkomne igennem hele dit forløb, hvis du ønsker det. Fx til de vigtige behandlersamtaler eller i særlige pårørende-, familie- eller børnesamtaler.​

Læs mere om på​rørendesamtaler

Læs mere om f​amiliesamtaler​

Derudover tilbydes der et særligt gruppeforløb for pårørende, hvor pårørende og to terapeuter mødes seks gange i dialog indbyrdes og med undervisning om sygdommen.

Læs om at være pårørende​ i psykiatrien

Recovery

Det er din personlige udviklings- og helbredelsesproces, der er udgangspunktet for din behandling –både når du er indlagt og i tiden efter. Det kaldes også for recovery. Derfor er bl.a. Skolen for Recovery​ og recoverymentorer med igennem hele forløbet med tilbud om vejledning, kursus og aktiviteter, der gør dig glad og tilpas.

Læs mere om Skolen for Recovery​​

At få et godt og meningsfuldt liv handler også om uddannelse, job og bolig. Der kan være meget at få styr på, når det vigtigste handler om at få styr på sin sygdom. I dit forløb vil der derfor også være en socialrådgiver, der har særlig viden om bipolar sygdom at trække på.

Derudover er der forskellige andre muligheder for at få lagt planer for din uddannelses-, arbejds- eller boligsituation. Fx netværksmøder, hvor relevante parter sammen med dig og dine pårørende – hvis du ønsker det – sætter sig sammen om bordet for at koordinere, hvordan du kan blive hjulpet på længere sigt og få mest muligt støtte i hverdagen. Det kan være folk fra kommunen, uddannelse, arbejdsplads, sundhedsvæsen m.m.​

Læs mere om netværksmødet​

Din medicin skal være velreguleret og dit stemningsleje neutralt, før du bliver udskrevet. Et halvt år før forløbet stopper, begynder forberedelserne på, at du skal ud i dit eget liv med alt det nye, du nu har lært, uden tæt behandlerkontakt.

Når forløbet er slut, kan du fortsætte hos en privatpraktiserende psykiater eller ved din egen læge.​​