Hjælp hos egen læge
Hvis du gerne vil have hjælp og støtte til at håndtere dine seksuelle udfordringer, starter det ofte hos din praktiserende læge, psykiater, kontaktperson eller anden behandler i psykiatrien.
Udgangspunktet vil være lavpraktisk: Hvis du som mand fx har rejsningsproblemer, kan du tilbydes forskellige potensmidler. Som kvinde kan du tilbydes glidecreme ved tørhed i skeden,
Det vil også være hos din læge eller psykiater, at I drøfter omlægning af din medicin for at mindske seksuelle bivirkninger, som kan skyldes medicinen.
Det er vigtigt, at du er tryg ved den person, du skal drøfte dine seksuelle udfordringer med. Vælg derfor den person i dit netværk af behandlere, som du føler, at du bedst kan drøfte dine seksuelle udfordringer med.
Alvorlige seksuelle problemer
Hvis du oplever, at dine seksuelle udfordringer er så alvorlige, at din primære behandler ikke har tilstrækkeligt med værktøjer til at løse dem, så kan du blive henvist til fx sexologisk klinik (LINK), der tilbyder ambulant behandling til dig, der har forskellige sexologiske udfordringer.
Ring anonymt til Sexologisk Klinik
Du kan også ringe anonymt til sexologisk kliniks telefonrådgivning, der har åbent onsdage kl. 10.00-11.00 på telefon 3864 7171
Hvis der er behandlingsmæssigt grundlag for det, tilbydes du en grundig samtale med fokus på, hvad dine udfordringer er, og hvad målet med behandlingen er.
Du tilbydes derefter en meget individualiseret behandling, hvor formålet er at komme undersøge årsagerne til dine seksuelle udfordringer, og finde brugbare løsninger.
Du kan fx tilbydes længerevarende psykoterapeutiske samtaler, kortere rådgivende forløb og/eller øvelser, hvor en evt. partner kan indgå i forløbet.
LYT: Hvad kan Sexologisk Klinik tilbyde?
På sexologisk klinik tilbydes du et forløb, med fokus på både funktion og følelser, og på at afhjælpe netop dine problemstillinger. Det kan fx handle om:
Funktionsproblemer. Hvis du af forskellige årsager har svært ved at få rejsning, har nedsat lyst, smerter ved samleje, tørhed eller orgasme og udløsningsproblemer
Seksuelle udfordringer i parforholdet.
Følelser af sorg og savn, hvis seksualiteten ikke fungerer.
At man har nogle tanker om, at man tænder på noget forbudt og tabubelagt.
Hvordan man kommunikerer bedre om seksualitet
Psykoedukation og rådgivning.
Medicinjustering i samarbejde med psykiateren.
Medicinsk behandling af dit seksuelle problem
Andre tilbud i psykiatrien:
Nogle psykiatriske ambulatorier og afdelinger har sygeplejersker ansat, som har taget kurser i sexologi. Du kan prøve at spørge, det sted, du modtager behandling.
Der er også undervisning på Skolen for Recovery med fokus på, hvad det er, der kan være svært i forhold til seksualitet, når man har en psykisk sygdom.
Se alle kurser på Skolen for Recovery