Der bliver taget hånd om din søvn
Som regel får du færre søvnproblemer i takt med, at din behandling virker, og du får det bedre. Men i psykiatrien ses søvnproblemer også som noget, der skal tages særskilt hånd om fra starten af. Både fordi det har så stor indflydelse på din livskvalitet og daglige funktionsniveau, mens du er i behandling, men også i tiden efter din udskrivelse.
Der vil derfor altid blive spurgt ind til dit søvnmønster, og der bliver holdt øje med din søvn under hele dit behandlingsforløb.
I den akutte fase
I akutte faser af din sygdom, hvor du har udtalte søvnproblemer, vil du blive behandlet med medicin. Det vil for det meste være benzodiazepiner eller antipsykotisk/antidepressiv medicin med en sløvende effekt.
En del af denne medicin kan trappes ned i dosis i takt med, at du får det bedre. Hvis ikke du når at blive trappet helt ud, inden du udskrives, skal du have en nedtrapningsplan med dig hjem.
Vedvarende søvnproblemer
Hvis du døjer med vedvarende søvnproblemer, er det vigtigt, at forsøge at løse dem uden medicin. I nogle behandlingsforløb kan du få undervisning i, hvordan du skaber en god døgn- og søvnrytme. I øjeblikket arbejdes der på at udvikle et generelt tilbud i psykiatrien, hvor personalet har et basalt kendskab til og redskaber til at håndtere søvnproblemer.
Vær også opmærksom på, at der tilbydes kurser på Skolen for Recovery om søvnproblemer. Kurset på to en halv time henvender sig til patienter, pårørende og medarbejdere, som er nysgerrige på at lære mere om søvn.
Se kursuskalenderen på Skolen for Recoverys hjemmeside
Døgnrytmeforstyrrelser
Hvis du har en skæv døgnrytme eller en søvn med mange opvågninger, kan man forsøge at behandle med melatonin.
Melatonin er ikke sovemedicin men et hormon, der regulerer døgnrytmen. Melatonin fortæller kroppens organer, at det er mørkt, og kan derfor understøtte, at du kommer ind i en almindelig døgnrytme. Melatonin har størst effekt, når det kombineres med korrekt timet lysbehandling.
Selvmedicinering, når du skal sove
Når du har svære søvnproblemer samtidig med, at du er angst, føler uro eller hører stemmer i dit indre, er det ikke underligt, hvis du forsøger at finde dine egne veje for at komme til at sove.
Da alkohol har en sløvende effekt, kan det bruges til at falde i søvn på. Problemet er bare, at selvom du måske falder nemmere i søvn, så vil alkoholen først hæmme din REM-søvn (REM er en forkortelse for ‘rapid eye movement’) og derefter i den sidste del af natten medføre en øget mængde REM-søvn.
Det medfører desværre, at du kan få en urolig søvn med dårlig søvnkvalitet og opvågninger resten af natten. Derudover er der mange andre grunde til, at alkohol ikke kan anbefales som hjælp til at falde i søvn, herunder risiko for afhængighed og alkohols skadelige virkninger generelt.
Hash (cannabis) er også sløvende. Effekten af cannabis på søvn afhænger bl.a. af indhold af henholdsvis THC og CBD. Men de skadelige virkninger såsom afhængighed og påvirkning af centralnervesystemet overstiger klart en evt. søvnfremmende effekt.
Samlet set må selvmedicinering med rusmidler frarådes. Det er det lange seje træk – 'den bæredygtige søvn' om du vil – som vil give dig en god søvnrytme.
Hvad kan du som pårørende gøre for at understøtte den gode søvn?
Vi ved alle, hvor svært det er at ændre vaner. At få motion, lys og frisk luft hver dag lyder altid relativt nemt. Men det er det langt fra. Derfor er det en stor hjælp, hvis du som pårørende indgår i de nye vaner og i den regelmæssighed, som et stabilt søvnmønster kræver. Så gå med på gåturen hver dag, i seng på samme tid, læg mobilen fra dig med mere.