Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​

Hvad er kognitive vanskeligheder?

​Bliv klogere på, hvad kognitive vanskeligheder er, og hvordan du kan hjælpe dig selv med at håndtere dem.

​Mange med psykisk sygdom har kognitive vanskeligheder

Kognitive vanskeligheder er en samlet betegnelse for, at du har en nedsat funktion, når det gælder:

  • Opmærksomhed

  • Hukommelse

  • Indlæring

  • Tænkning

  • Problemløsning.

Ved kognitive vanskeligheder kan du ikke udnytte din tænknings fulde potentiale. Din intelligens er ikke påvirket, men du får ikke udnyttet den rigtigt.

Omkring hver anden med psykiske udfordringer oplever, at hukommelse, overblik og koncentration bliver dårligere. Kognitive vanskeligheder varierer fra person til person og kan være både kort- og langvarige.

Derfor giver det mest mening at tale om mønsteret af kognitive vanskeligheder hos den enkelte.

Hvornår opstår kognitive vanskeli​​gheder?

Kognitive vanskeligheder kan opstå som en del af eller som følge af en psykisk lidelse. Fx er kognitive forstyrrelser almindelige, hvis du har depression, bipolar sygdom eller skizofreni. De er typisk mest udtalte ved skizofreni, mere moderate ved bipolar lidelse og lettere ved depression.

De kognitive vanskeligheder er ofte mere udtalt, når dine symptomer er alvorlige, eller dine sygdomsepisoder er hyppige. Men de kan også vare ved, selvom du kommer ind i en stabil fase. Det oplever næsten halvdelen med bipolar lidelse og endnu flere med skizofreni.

Det tyder på, at kognitive vanskeligheder ikke er direkte koblet til psykiske sygdomme. Faktisk kan kognitive vanskeligheder være en risikofaktor for psykisk sygdom, eller et tegn på at en ny sygdomsepisode er på vej.

Kognitive vanskeligheder kan også være en bivirkning til forskellige former for medicin.​

Områder, der forværrer dine kognitive udfordr​inger

Der er forskellige livsstilsfaktorer, som kan påvirke kognitive udfordringer i en dårlig retning.​

​For lidt søvn eller dårlig søvnkvalitet har en negativ virkning på kognition. Derfor er en god søvnrytme vigtig, med faste søvntider og gerne otte timers søvn. ​​

Læs mere om hvad betyder det at have søvnproblemer?​

Læs Psykiatriguidens guide til en god søvn​

​At være fysisk aktiv kan hjælpe dig med at forbedre din hukommelse, planlægningsevne og arbejdshukommelse. Det skyldes, at fysisk aktivitet har en gavnlig effekt ved at tilføje mere ilt til hjernen og at stimulere helende processer i hjernen. Fx evnen til at danne nye hjerneceller og nye forbindelser i hjernen.​​

​​Kosten spiller en vigtig rolle for de kognitive funktioner. Især mættede fedtsyrer (kød, smør, ost og andre mejeriprodukter) og transfedtsyrer (fastfood, kager m.m.) er forbundet med kognitive vanskeligheder.

Derimod kan kost med et højt indhold af omega-3-fedtsyrer (inklusiv fed fisk), jern og plantefarvestofferne flavonoider være gavnlige for dine kognitive funktioner.

​På grund af stoffer som fx kokain, ecstas​​y, MDMA og cannabis giftige virkninger på hjernen, kan en afhængighed give sig udslag i kognitive vanskeligheder.​

​Et overforbrug af alkohol hæmmer evnen til at kontrollere tanker og følelser såvel som evnen til at lære og huske ting på grund af de giftige virkninger på hjernecellerne. ​​

​Kognitive funktioner påvirkes af både korttids- og langtidsstress. Du har sikkert oplevet, at din evne til at tænke klart påvirkes af akut stress. Med længere tids stress bliver denne tilstand af "at være på mærkerne" kronisk. Det svækker din hjerne og kan føre til problemer med at koncentrere sig, bevare overblikket eller varetage konkrete arbejdsfunktioner.  ​​

​Vigtigt at undersøge og behandle kognitive vanskelig​​heder

Fordi kognitive funktioner har betydning for dit sygdomsforløb og livskvalitet, er det vigtigt, at du bliver screenet for og får hjælp til at mindske dine kognitive vanskeligheder, når du er inde i en stabil fase.

Kognitive funktioner kan undersøges på forskellige måder. Det kan være ved et spørgeskema eller en neurologisk screening af dine kognitive funktioner. 

Hvis du bemærker sådanne ændringer i dine kognitive funktioner, kan det være et klart advarselstegn på, at noget er under opsejling, og at du er ved at få det dårligere.

Hvis du er i psykiatrisk behandling, kan du starte med at beskrive dine problemer, når du taler med din behandler, så I sammen kan undersøge, hvad det kan skyldes, og om det skal undersøges med mere. 

Sidst opdateret:
Redaktør
Redaktionen af Psykiatriguiden
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden