Ved panikangst får du pludselige, voldsomme angstanfald, som kommer uden nogen bestemt årsag. Anfaldet udvikler sig i løbet af få minutter, og angsten kan blive så voldsom, at du må flygte fra den situation, du befinder dig i, eller fx åbne vinduet for at få luft.

Du kan blive bange for at miste selvkontrollen og blive sindssyg eller dø, fordi anfaldet påvirker vejrtrækningen og signalerer til kroppen, at den mangler luft. Panikangst er dog ikke farligt.

Panikangst starter som regel i 20-25-årsalderen.​

Når man har agorafobi, er man angst for at gå alene hjemmefra, tage offentlig transport og fx bevæge sig ud af den by, hvor man bor. Agorafobi hænger ofte sammen med panikangst og kan føre til, at man bliver meget isoleret derhjemme.

Agorafobi starter ofte med panikangst, det vil sige spontane anfald, der kommer ud af det blå, hvor man i starten tror, at der er noget fysisk galt med kroppen – fx blodprop eller stress. Så begynder man typisk at undgå de steder, der udløste anfaldet. Derfor indebærer behandlingen ofte, at man (på egen hånd) skal opsøge de steder, der har udløst anfald.

Man kan godt have agorafobi i et begrænset omfang og stadig leve med det, fordi man indretter sig efter det – fx ved at ens partner ordner indkøbene. Men afhængigheden af andre mennesker og begrænsningerne kan også blive en udfordring.

Den medicin, man eventuelt tager for at dæmpe angstsymptomerne, kan også hjælpe godt mod panikangsten, men ikke mod agorafobi.​

Socialangst kaldes også socialfobi og opstår ofte i situationer, hvor man tror, at man bliver udsat for kritik, eller hvor man tror, at andre vil synes, at man er pinlig, fx hvis nogen forventer, at man tager ordet i en gruppe, holder oplæg, spiser eller drikker et offentligt sted eller taler i telefon, mens andre kan høre det.

Man tænker overdrevent meget på, hvad andre tænker om en og frygter, at andre skal opdage, at man er nervøs og derfor kommer til at rødme, ryste eller svede. Derfor kan socialangst føre til, at man undgår visse bestemte eller alle sociale situationer.

Det store fokus på en selv kan blive så dominerende, at man fx glemmer at høre efter i undervisningen, eller når andre fortæller noget. Det kan blive en dårlig oplevelse, som man for alt i verden vil undgå en anden gang.

Socialangst kan fx have form af eksamensangst, hvor man skal præsentere noget særligt, mens andre kan have det svært med uformelt samvær, hvor man skal 'smalltalke'. Man kan fx godt elske sit job som lærer, men oplever angst, når man skal tale uformelt med sine kolleger over frokosten.

Mange med socialangst har haft det hele livet og kan se tilbage på en barndom, hvor det var svært at være sammen med andre mennesker og gå i skole eller daginstitution.

For voksne kan socialangst fylde så meget, at man ikke magter at gennemføre en uddannelse, møde en partner eller passe et arbejde, der kræver kommunikation med andre. Nogle undlader at starte i behandling, fordi de ikke tror, der er tale om en lidelse, men et personlighedstræk (generthed), som ikke kan ændres.​

Generaliseret angst kan opstå hele livet igennem, men starter ofte tidligt hos børn, der fx kan være meget bekymrede for deres forældre.

Generaliseret angst er ikke knyttet til en bestemt situation. Man er konstant urolig og bekymrer sig overdrevent om fx sine familiemedlemmers helbred eller sin arbejdssituation: "Bare jeg ikke kommer for sent, bare mine børn får vitaminer nok, bare min datter husker at tage sin hjelm på, bare jeg ikke mister mit job".

Mange med generaliseret angst oplever også depression.​

I kroppen kan du fx mærke:

• Hjertebanken, sveden, rysten, tørhed i munden
  
• Åndenød, kvælningsfornemmelse, trykken for brystet, smerter i brystet, kvalme eller uro i maven
  
• Muskelspænding eller smerte, rastløshed, vanskeligt ved at slappe af, psykisk anspændthed, synkebesvær
  
• Svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, varme- eller kuldefølelse, prikkende eller sovende fornemmelser, tendens til at fare sammen, koncentrationsbesvær, irritabilitet eller svært ved at falde i søvn.

Tankerne er meget præget af det, hvis du har en angstlidelse. Du kan:

• have bekymringer om stort og småt.
• have katastrofetanker om fare, hvis man står over for noget, som man regner med vil udløse angst. For eksempel hvis man er angst for at køre med bussen. Hvis man så står og venter ved busstoppestedet, vil man typisk have katastrofetanker som "Jeg dør af angst" eller "Jeg klarer det aldrig".
• have stort fokus på, hvad andre tænker om en: "Hvad hvis jeg rødmer?" eller "De synes, jeg er en idiot."
  
• have tanker som "Hvad vil de mig?"
• ved alvorlig angst få stærk frygt for at blive sindssyg eller ligefrem dø.

Når du har en angstlidelse, vil du ofte forsøge at undgå det, der udløser angsten. Det kan være at købe ind alene, tage bussen eller tage ordet foran andre.​