Hvad forstås ved døvhed?
I døvepsykiatrien behandles primært patienter med en medfødt døvhed eller svær hørehæmning - også kaldet for Prælingual døvhed. Nogle døve er født fuldstændigt uden hørelse, andre er født med en hørerest, og så er dem, der er født hørende men har mistet hørelsen tidligt i livet, før de har udviklet et talesprog. Døves erfaringer med hørelse er således meget forskellig.
Den hyppigste årsag til prælingual døvhed er genetisk, hvor cochlea (sneglen) i det indre øre udvikler sig mangelfuldt. Men også meningitis i de første leveår kan medføre døvhed. Derudover er man de senere år blevet opmærksom på Charge og Ushers syndrom, som også kan omfatte døvhed som en del af flere andre følgesygdomme.
Der er ca. 4-5.000 prælinguale døve i Danmark.
Før og efter Cochleaimplantation (CI)
Indtil 1990' erne var indlæring af tegnsproget en helt afgørende faktor for et barn med prælingual døvhed. For hvis tegnsproget blev tilbudt fra spædbarnsalderen, ville barnet få mulighed for en alderssvarende udvikling af sprog, begreber og forestillingsevne, og tegnsproget blive barnets primære sprog. Derfor fandtes både børnehaver, skoler og efterskoler for børn og unge med døvehandicap for at give kommunikation med tegnsprog de mest optimale betingelser.
Men med indførelsen af Cochleaimplantation (CI) sidst i 1990'erne ændrede mulighederne for børn født med prælingual døvhed sig radikalt. Ved Cochleaimplantation (CI) indopereres et avanceret høreapparat, der kan hjælpe døve til at høre, og derfor får stor set alle døve børn nu CI. Det betyder, at et velfungerende døvfødt barn, der får CI tidligt, kan vokse op med det danske sprog som modersmål.
Hvad er CI?
CI er et avanceret høreapparat, hvor den udvendige del placeres bag ved øret, hvorfra den sender lydsignaler via en elektrode ind i det indre øre – helt præcis til sneglen (cochlea). Det er her, at hørende omdanner lydbølger til elektriske signaler, som hjernen kan forstå. De lydsignaler, hjernen modtager fra det avancerede høreapparat er imidlertid anderledes, og derfor skal CI patienter træne i lang tid efter operationen for at få taleforståelsen på plads.
Tegnsprog udfases langsomt men antallet af henvisninger falder ikke
Da flertallet af døve børn med CI ikke lærer tegnsprog, vil antallet af tegnsprogsbrugere være faldende, som årene går. Det vil medføre ændringer for de kommende generationer af døve, hvor det at bruge tegnsprog ikke længere vil være et fælles omdrejningspunkt. Men også have betydning for fx uddannelse af tegnsprogstolke m.m.
Med den stigende udbredelse af CI, har det været forventeligt, at tilgangen af henvisninger til ambulant behandling vil være gradvis faldende. Men dette har indtil nu ikke været tilfældet. Dog henvises helt unge patienter i mindre grad.
Hvordan hænger døvhed og psykisk sygdom sammen?
Døve kan få samme psykiske sygdomme som hørende. Og derfor skal psykiske sygdomme som angst, depression, bipolar sygdom, skizofreni, autisme, ADHD eller PTSD m.m. behandles på samme niveau som hørende får tilbudt.
Men især døve, der ikke har fået indopereret CI eller ikke har glæde af den, har behov for at blive mødt med fagfolk via tegnsprog og med fagfolk, der har en indsigt i døves særlige forudsætninger, sociale og kulturelle baggrund. Der kan fx være vanskelige opvækstvilkår, sociale vanskeligheder, isolation eller problemer med at finde plads på arbejdsmarkedet.
Dertil kommer, at døves beskrivelse af psykiske forhold og symptomer kan få et anderledes udtryk hos tegnsprogede døve end hos hørende, fordi vilkårene for kommunikation er forskellige.
Det ses fx ved hallucinationer så som 'at høre stemmer' som vi kender det fra skizofrenilignende tilstande – som er et helt særligt fagområde i døvepsykiatrien. Derudover ses hallucinationer på synet og kropslige hallucinationer oftere hos døve end hos hørende patienter med skizofreni.
Dette kan alt i alt indebære en risiko for, at symptomer kan mistolkes og eventuelt resultere i både over- og underdiagnosticering. Derfor er det vigtigt, at behandlingen kan foregå på specialistniveau i døvepsykiatrien på Psykiatrisk Center Ballerup, som kan tilbyde en behandling på niveau med den behandling, som tilbydes hørende patienter.
Hvem behandles i døvepsykiatrien?
Døvepsykiatrien, der ligger på Psykiatrisk Center Ballerup, er et landsdækkende og højt specialiseret behandlingstilbud til dig, der er:
over 18 år, døv og har en psykisk sygdom (dog ikke demens eller retardering i moderat til svær grad)
har været døv eller svært hørehæmmet siden fødslen eller den tidligste barndom og har dansk tegnsprog som det primære sprog. Efter en individuel vurdering kan enkelte døve, der ikke kan tegnsprog, også henvises.
Sådan bliver du henvist
For at blive undersøgt og behandlet i døvepsykiatrien skal din egen læge eller en hospitalsafdeling sende en henvisning til psykiatriens centrale visitation, Center for Visitation og Diagnostik – også kaldet CVD.
Læs mere om CVD
Hvis du har det akut psykisk dårligt, k an du altid henvende dig på den psykiatriske akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Ballerup. Her vil man sørge for en tegnsprogstolk til samtalerne. Hvis du henvender på en anden psykiatrisk akutmodtagelse, der ligger nærmere din bopæl, vil de også kunne rekvirere en tolk og kunne henvise dig til videre behandling på Psykiatrisk Center Ballerup.
Behandlingstilbud i døvepsykiatrien
Behandlingstilbuddene i Døvepsykiatrien på Psykiatrisk Center Ballerup består af:
Psykiatrisk Ambulatorium for Døve
Ca. 100 døve med psykiske sygdomme er årligt i behandling i ambulatoriet.