Gå til hovedindhold

Viden om skizofreni, skizotypi og andre psykosetilstande

Skizofreni er den mest udbredte psykoselidelse, men depression, traumer eller fx brug af stoffer kan også udløse psykoser. Under en psykose har man ofte vrangforestillinger og hallucinationer.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

​Hvad er ​​skiz​ofreni?

Når du er psykotisk, har du problemer med at skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der er uvirkeligt. Du kan fx opleve, at du bliver forfulgt (vrangforestillinger), hører stemmer eller ser ting, der ikke findes i virkeligheden (hallucinationer).

Det kan være svært for dig selv at opdage, at du har en psykose, fordi du oplever symptomerne som virkelige og ikke som tegn på sygdom. 

Hvis du har skizofreni, oplever du psykoser, hvor du har vrangforestillinger og hallucinationer. 

I de perioder, hvor sygdommen fylder meget, kan det være svært for dig at være sammen med familie og venner eller passe uddannelse og job. Du kan have en følelse af at være forandret og ikke opleve verden på samme måde som andre. Derfor kan du blive angst og ændre adfærd – fx ved ikke at være så udadvendt som tidligere og isolere dig.​

Skizofreni er den mest udbredte psykosesygdom, og langt de fleste har den variation, der hedder paranoid skizofreni. Her har du ofte både hallucinationer og vrangforestillinger​. Her handler den typiske vrangforestilling om, at du bliver forfulgt eller overvåget.​

Ca. hver fjerde kommer sig helt efter sygdommen. Resten kan have lange perioder uden symptomer og perioder, hvor sygdommen fylder mere.

​Fakta: Hvor man​​g​e har skizofreni?

  • Cirka 1 % af den danske befolkning har skizofreni – cirka 60.000 personer.

  • Den aldersgruppe, der har den højeste forekomst af skizofreni, er de 22-årige – både for kvinder og for mænd. Men kvinder debuterer senere med sygdommen end mænd.


Behandling af s​k​​izofreni,​​ skizotypi og andre psykosetilstande​​

Vil du vide mere om behandling af skizofreni, skizotypi og andre psykosetilstande, kan du læse om det her:​

​Læs om behandling af skizofreni, skizotypi og andre psykosetilstande​

Hvad er ski​zotyp​i?

Skizotypi er lidt forsimplet sagt en lettere form for skizofreni. 

Skizofreni og skizotypi har en række symptomer til fælles, fx tankeforstyrrelser og problemer med at begå sig socialt. Men psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger fylder langt mindre eller slet ingenting, når du har skizotypi.

Symptomer på skizotypi er mere konstante. De kan virke som nogle grundlæggende træk ved personligheden. Fx at du foretrækker aktiviteter alene eller har en anderledes måde at tale på.​​

Det er vigtigt, at du tager skizotypi alvorligt og får hjælp så tidligt som muligt, fordi du ellers kan blive meget begrænset i din hverdag. Måske har du tendens til at gruble meget over alting, tale og opfatte verden i metaforer og føle dig lidt ved siden af andre mennesker. Måske finder du en stærk identitetsfølelse i en hobby som fx gameruniverset eller rollespil.

Selvmordstanker og tanker om selvskade kan fylde meget, når man har det værst.

Se her, hvor du kan få hjælp, hvis du har selvmordstanker- elle​r planer​

​Fakta: Hvor mange har sk​​​izo​typi?

  • Ca. 1,2 % af befolkningen får skizotypi i løbet af deres liv.

  • Sygdommen udvikler sig til en form for skizofreni for mellem 20 og 30 %.

  • Flere mænd end kvinder har skizotypi.​

Sygdomsforlø​b med skizofreni​​

Sygdommen kommer som regel snigende, men den kan også starte meget pludseligt. Nogle har oplevet vanskeligheder allerede i barndommen, hvor man måske altid har følt sig lidt anderledes.

Inden sygdommen bryder ud, er der ofte en længere periode, hvor man begynder at fungere dårligere socialt, på uddannelse og arbejdsmæssigt. Måske isolerer man sig og mister interessen for de ting, som man ellers holdt af.

Typisk bliver symptomerne tydelige i 18-20-årsalderen. Der bliver stillet flere, komplekse krav, og du opdager, at du opfatter verden markant anderledes end andre.

Måske trækker du dig og bliver beskuer i stedet for at deltage i livet. Måske begynder du at drikke eller ryge hash for at dulme tankerne, hvilket kan være med til at udløse psykosen.

I denne fase bliver symptomerne tit kaldt angst eller depression. Men antidepressiv medicin vil ofte ikke have den ønskede effekt.​

​Selve syg​domsforløbet kan opdeles i tre faser:


  1. ​Udredningsfasen
    En akut fase er præget af angst, kaos og psykotiske symptomer. Der er mange varianter og muligheder, der skal afklares. Måske har du allerede fået behandling i børne- og ungepsykiatrien og har forskellige diagnoser som angst, OCD, autisme og ADHD. Symptomerne kan være udflydende i starten og overlapper hinanden.

    ​

  2. Behandlingsfase
    Du begynder i medicinsk behandling og får det bedre. Nogle gange så godt, at du kan komme til at tvivle på, om du overhovedet havde skizofreni og har brug for medicin mere. De fleste har både gode og dårlige perioder og justerer forventningerne til fx uddannelse og arbejde. Du skal til at erkende, at du har en sygdom og lære at leve med den.

  3. Vedligeholdelsesfasen
    Her arbejder du på at vedligeholde de gode resultater, du har opnået, og får det måske endnu bedre.​

​Det er normalt, at du får tilbagefald eller nye udbrud af sygdommen – ligesom det sker ved fysiske sygdomme, fx tarmsygdomme, hvor man har gode og dårlige perioder.

Tilbagefald kan skyldes mange forskellige ting. Måske er du stresset, har røget hash eller er stoppet med antipsykotisk medicin.

Det er derfor vigtigt, at du fortsætter med behandlingen for at forebygge flere psykoser.

Fakta: Hvor lang ti​d varer skizofreni?

  • Skizofreni er som regel en langvarig sygdom. Men der er stor forskel på, hvor meget sygdommen fylder for den enkelte.

  • Cirka 20-25 % lever efter fem år uden symptomer.

  • Cirka 50 % lever et liv præget af lettere symptomer og kan tage en uddannelse eller have et arbejde, hvor der bliver taget hensyn til sygdommen.

  • Cirka 20-25 % får et kronisk forløb, hvor symptomerne er der hele tiden, og måske bor på et bosted eller får anden støtte.

Symptomer på skizofr​eni

Det er forskelligt, hvilke symptomer du har. De fleste med skizofreni oplever en kombination af vrangforestillinger, hallucinationer og tankeforstyrrelser.

Andre symptomer kan være:

  • Problemer med at udtrykke følelser
  • Initiativløshed/passivitet
  • At du taler mindre end tidligere
  • At du har svært ved almindelig daglig kontakt og samtale
  • At du isolerer dig socialt.

Symptomerne kan være svære og invaliderende, mens andre oplever dem som lette og næsten ubetydelige.

Har du psykotiske symptomer, har du en anderledes opfattelse af virkeligheden.

Det kan fx komme til udtryk ved:

​Hallucinationer vil sige, at hjernen opfatter sanseindtryk, som ikke virkelig er til stede.

Alle sanser kan være påvirket:

Hør​else

Mange hører lyde eller stemmer, der taler om én. Det kan fx være stemmer, der kommenterer dine tanker eller handlinger eller stemmer, der taler direkte til dig. Det kan også være flere stemmer, der taler sammen.

Smagssa​ns

Ting kan smage anderledes, end de plejer. 

Synssan​s

Du kan se mennesker eller ting, andre ikke ser.

Lu​​​gtesans

Du kan opleve at kunne opfange lugte, der ikke findes eller er til stede.

Føles​ans

Du kan fx have en oplevelse af, at nogen rører ved dig, eller at ting, tøj eller andre overflader mærkes anderledes.​

​Du kan opleve, at andre kan høre dine tanker. Nogle føler også, at andre mennesker kan overføre deres tanker til dem. Det giver en følelse af, at det ikke er dine egne handlinger og tanker, men andres. 

​Vrangforestillinger er forestillinger, som kun giver mening for dig selv.

Mange vrangforestillinger er præget af en bagvendt logik. Det vil sige, at alt bekræfter forestillingen, fordi du prøver at finde en logisk forklaring på det, du oplever, som kan være ubehageligt.

Forfølg​else

Den mest almindelige type vrangforestillinger, hvor du oplever at være overvåget digitalt og forfulgt.

Storhedsfores​​tillinger

Du kan fx være overbevist om, at du har en mission, hvor du skal redde verden. Det kan også være, at du føler, at tv og radio henvender sig direkte til dig med særlige budskaber.

Vrangforestilli​nger om kroppen

​Du kan fx have en forestilling om, at din krop har ændret sig. Hovedet er måske ved at falde af, eller du kan få en idé om, at du lider af alvorlige sygdomme.


Hvad kan ud​løse psyko​se?

Skizofreni er den mest udbredte psykoselidelse, men du kan også have psykotiske symptomer ved disse andre tilstande:

​Svære depressioner eller maniske episoder, hvor du har psykotiske symptomer i form af hallucinationer og vrangforestillinger. I den akutte fase kan de være umulige at skelne fra symptomer på skizofren​i. Typisk vil tankerne og forestillingerne være meget negative (fx om døden) eller storladne (fx om berømmelse).

Det kendetegner depression,​ mani og bipolar lidelse (affektive lidelser), at du i perioder får det værre og herefter har perioder uden symptomer.

Fødselspsykose kan opstå som en del af en depression. Den kan opstå efter fødslen, blandt andet på grund af hormonelle ændringer og søvnmangel. Symptomerne opstår typisk ret hurtigt efter fødslen, men kan også være mere snigende.

Tankerne er ofte ledsaget af dyb fortvivlelse og angst. Eksempelvis kan du have tanker om, at du ikke er god nok som mor. Hjemmesygeplejersker er oplært i at lede efter tegn til fødselsdepression og psykose, men tankerne er ofte skamfulde, så det kan være svært at opfange under korte besøg. Det er meget vigtigt, at du tager ændrede tankemønstre efter fødslen alvorligt og søger hjælp hurtigt med disse symptomer.​

​Kan opstå ved indtagelse af en lang række stoffer, fx hash, kokain og ecstasy (MDMA). Psykosen vil oftest gradvist aftage igen i dagene eller ugerne efter, du har ophørt med at indtage stoffer. Nyere forskning peger dog på, at hashrygning i sig selv giver en risiko for at udvikle skizofreni, især hvis du starter som meget ung og har et stort forbrug.

Høje doser af alkohol og massiv mangel på søvn kan også udløse psykoser. Derfor: Hvis du har det psykisk dårligt, er det vigtigt, at du søger hjælp og ikke dulmer symptomerne med alkohol eller stoffer.

​Traumer som fx seksuelle overgreb kan give PTSD-lignende symptomer med meget intense flashbacks, hvor traumet genopleves med lyd, lys og sanseindtryk.

Ofte er oplevelserne forbundet med stor angst og skam, og mange dulmer deres angst med fx alkohol og hash. Stofferne forstærker symptomerne, som kan minde om dem, man oplever under en psykose.

Få hjælp til tanker om s​​​elvmord​

Det at blive ramt af sygdom kan for nogle medføre tanker om, at det ville være nemmere ikke at være til.

Hvis du har selvmordstanker, er det vigtigt, at du får talt om dem og opsøger hjælp. Hvis du har konkrete selvmordsplaner, skal du søge hjælp med det samme. Fx tage på en døgnåben psykiatrisk akutmodtagelse.​

Find nærmeste psykiatriske akutmodtagelse

Indlærings- og hukommelsesvanskelig​heder (kognitive vanskeligheder)

Sygdommen kan påvirke din hverdag på flere måder, når du har skizofreni, fx:

  • Det kan være svært at holde koncentrationen over længere tid, fx på uddannelse eller job.
  • Din reaktionstid kan være dårligere.
  • Du har brug for længere tid til at udføre dagligdagsopgaver.
  • Problemløsning kan være svært.
  • Du kan have svært ved at planlægge, udføre og holde styr på fx madlavning, rejser og økonomi.
  • Du kan have problemer med at lære nye ting og glemme at holde aftaler.

Disse symptomer kaldes kognitive udfordringer og kan gøre mange ting i hverdagen sværere.

Årsager til s​​​kizofreni

Trods mange års forskning er den præcise årsag til skizofreni fortsat uafklaret. Der er dog bred enighed om, at sygdommen involverer et kompliceret samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, og der er sandsynligvis mange veje til skizofreni.

Ar​​velighed

Risikoen for at udvikle skizofreni er i høj grad påvirket af vores genetik. Men genetikken er kompleks og det er ikke sådan, at har man et bestemt gen, så får man helt sikkert skizofreni. 

I stedet taler man om, at vi arver en underliggende genetisk sårbarhed, der kan disponere en til at få skizofreni. Forskning har på nuværende tidspunkt identificeret over hundrede gener, der tilsammen øger risikoen for at udvikle skizofreni. Mange af disse kan også give større risiko for andre psykiske sygdomme som for eksempel bipolar lidelse.

Man kender dog langt fra alle sårbarhedsgener til skizofreni.

​Fakta: Skizofreni og a​​rvelighed

  • Skizofreni er en forholdsvis sjælden lidelse, hvor risikoen for, at du udvikler sygdommen på et tidspunkt i løbet af dit liv er omkring en procent.

  • Hvis en af dine forældre eller søskende har sygdommen, stiger risikoen til ti procent.

  • Hvis begge dine forældre eller din enæggede tvilling har sygdommen, er der 40-50 procents risiko for, at du udvikler skizofreni.​


M​i​​​ljø

Gener forklarer ikke alt. Det kan man fx se hos enæggede tvillinger, der har den samme arvemasse, men hvor kun den ene tvilling lider af skizofreni. Det miljø, du vokser op i og lever under, er derfor medafgørende for, om du udvikler sygdommen, hvis du i forvejen er genetisk disponeret.

Der er mange forskellige forhold, der kan spille ind, fx:

  • komplikationer under graviditet eller fødsel, herunder lav fødselsvægt
  • infektioner under graviditeten
  • oplevelse af traume i barndommen, fx fysisk eller seksuelt misbrug, men også psykisk misbrug og omsorgssvigt.
  • at være født og opvokset i en storby.
  • forældrenes alder. Det er primært høj alder hos faderen, som øger risikoen (over 45 år på undfangelsestidspunktet).
  • hvis man ryger hash. Afhængighed af stoffer kan udløse en psykose eller skizofreni - også hos personer, der ikke er genetisk disponeret for skizofreni. Derudover bruger nogle med skizofreni hash som selvmedicinering, og det kan forværre symptomerne og dermed prognosen.
  • at tilhøre en etnisk minoritetsgruppe. 2. generationsindvandrere har dobbelt så stor risiko for at udvikle skizofreni i forhold til etniske danskere.

 Flere ting t​​ilsammen

Det er vigtigt at understrege, at ovenstående miljøfaktorer ikke i sig selv kan give skizofreni. 

Der er fx mange, som vokser op i en storby, der ikke udvikler skizofreni. Så det er sandsynligvis vores genetiske sårbarhed i samspil med flere af disse faktorer kumuleret over tid, der gradvist øger risikoen for, at man på et tidspunkt udvikler symptomer og diagnosticeres med skizofreni.​ 

Hvad sker der i hjerne​​n?

Når du har skizofreni, sender hjernen i perioder for meget dopamin afsted. Dopamin er et signalstof, der er en del af belønningssystemet. Når vi fx spiser noget, vi kan lide eller er stolte, bliver der udløst dopamin.

Når hjernen uden varsel sender for meget dopamin ud, oplever man alting lige vigtigt og intenst. Så kan helt normale ting – fx en hvid varevogn, der kører forbi – pludselig udløse tanker som: Hvad vil de, hvem er de? Det kan også være et maleri på væggen, man pludselig oplever 'vil mig noget'.

En del af den medicinske behandling af skizofreni går bl.a. ud på at dæmpe dopaminen, så du måske stadig har vrangforestillingerne og ser varevognen, men kan være mere ligeglad og ikke føle dig i konstant alarmberedskab.​

Myter om ski​​zofr​eni

I samfundet kan man godt støde på myter og forældede forestillinger om skizofreni. Fx at det er forældrenes skyld, at det er kronisk og ikke kan behandles, eller at mennesker med skizofreni er kriminelle og farlige.

Mange tror desuden, at personer med skizofreni er splittet mellem to personligheder, men det er ikke rigtigt.

I dag ved vi, at skizofreni er en sygdom i hjernen. Forskning har desuden vist, at sygdommen både skyldes arv og miljø. Det vil sige vores gener og de omgivelser, vi opholder os i.

Vi ved også, at skizofreni kan have meget forskellige forløb.

Gode råd til pårørende om skizofreni, skizotypi og andre psykosetilstande​

LYT: Skizofreniens ma​​​nge ansigter

​Pri​​n​​t s​​​elv

Her finder du en printvenlig version af ovenstående information om skizofreni, skizotypi og andre psykosetilstande​.​

Sidst opdateret:
Redaktør
Redaktionen af Psykiatriguiden
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden