Forskellige terapiformer fx samtaleterapi, miljøterapi og gruppeterapi kan hjælpe dig med at finde nye måder at tackle dine symptomer, tanker og handlemønstre på. Terapiens mål er, at du udvikler nye strategier til at håndtere din sygdom, og at du træner i at leve et godt hverdagsliv og i at være sammen med andre mennesker. Terapien varetages af enten psykolog, psykiater, sygeplejerske med flere.

Kognitiv adfærdster​api

Samtaleterapi kan foregå mellem dig og en terapeut eller i en gruppe med en terapeut og andre patienter. Som oftest er det kognitiv adfærdsterapi, som terapien bygger på. Denne form for terapi hjælper dig med at:

• forstå dine tanker, følelser, handlinger og kropslige reaktioner
• bruge forskellige værktøjer og metoder til at ændre de tanke- og handlemønstre, der er negative for dig. 

Støttende samtaler​ og adfærd​​stræning

Når du har en psykoselidelse, kan det være svært at planlægge og udføre almindelige daglige rutiner og opgaver, fx rengøring, indkøb eller at kunne gå på gaden. Kontakten til andre mennesker kan også være svær.

Her kan du have støttende samtaler med din kontaktperson, hvor du arbejder med din evne til at klare dig selv og til at være sammen med andre. Det kan fx være ved adfærdstræning sammen med din kontaktperson eller tilknytning til en gruppe, der har fokus på at mestre dine symptomer, recovery med mere.

Læs mer​e om terapiformer

​​Antipsykotisk medicin vil ofte være nødvendigt i behandlingen af skizofreni og akutte psykosetilstande.

Hensigten med medicinen er, at den skal mildne dine symptomer såsom sanseforstyrrelser, hallucinationer og vrangforestillinger, så du oplever dem mindre intense og påtrængende. Ofte vil der også være effekt på symptomer som angst, uro, søvnløshed og forpinthed.

En god medicinsk behandling kan være yderst væsentlig for, at du får det bedre, genskaber kontakten til dit netværk og kommer tilbage til en almindelig hverdag med arbejde eller studie.

Medicinen virker ved at påvirke de signalstofsystemer, der styrer hjernens bearbejdning af informationer. Det drejer sig først og fremmest om signalstoffet dopamin.

Når du får antipsykotisk medicin, er målet, at du får så lav dosis som muligt med færrest mulige bivirkninger. Denne dosis kan skrues op eller ned, alt efter behov. Behandling med medicin kan variere. Hvis dine symptomer forværres, er medicinen vigtig. I andre perioder kan det gå fint på lave doser eller måske helt uden medicin, men med andre former for støtte. For nogle er en lav vedligeholdelsesdosis det bedste for at undgå tilbagefald.​

Læs mere om antipsykotisk medicin

Det tager tid at mærke den fulde effekt o​g bivirkninger over tid

Det kan vare fra dage op til flere uger (oftest fire til seks uger), før du, sammen med din behandler, kan vurdere, om medicinen hjælper dig som forventet, og om der er nogle bivirkninger, der bliver ved med at genere dig. Derfor kan din tålmodighed blive sat på prøve.

Medicinen kan have forskellige bivirkninger som:

• Træthed
• Øget appetit og vægtøgning
• Påvirkning af kolesteroltal og blodsukker
• Mundtørhed
• Forstoppelse
  
• Svimmelhed
• Impotens eller nedsat lyst til sex.​

Sjældne bivirkninger kan være:

• Rysten
• Muskelstivhed
• Indre uro og rastløshed
• Ufrivillige bevægelser.

Derfor er det vigtigt, at du forstår og følger med i, hvordan medicin virker på dig. Fx at du får lavet en plan for, hvordan du kan holde vægten eller får hjælp til at arbejde systematisk med motion og mindfulness for at mindske dine bivirkninger.

Der vil også blive taget blodprøver og et hjertekardiogram (EKG), og din vægt vil blive målt for at følge med i, hvordan din krop reagerer.​

Det han​​​​​dler om at minimere dine bivirkninger

Når du starter en behandling med antipsykotisk medicin, skal du forinden informeres grundigt. Sammen med lægen vejer du en forventet effekt på dine plagsomme symptomer op med eventuelle bivirkninger.

Det kan være godt at vide, at al medicinsk behandling følger de samme retningslinjer fra Medicinrådet. Det betyder kort fortalt, at lægerne har en række præparater, de kan vælge imellem, når du fx for første gang får ordineret antipsykotisk medicin. Disse præparater er stort set lige effektive, men har forskellige virkningsmekanismer og bivirkningsprofiler. Det betyder, at du med samme virkning på dine psykosesymptomer kan skifte til andre præparater, hvis du oplever bivirkninger, du helst vil være foruden. Således bliver din medicinske behandling tilpasset dig.

Det er vigtigt, at du snakker med personalet, hvis du oplever bivirkninger af din medicin. Medicinens virkning og bivirkninger er forskellige fra person til person, og det kan derfor være nødvendigt at afprøve flere forskellige slags medicin for at finde den, der passer dig bedst.

Vær opmærksom på, at du aldrig bare må holde op med at tage antipsykotisk medicin. Det skal altid ske gradvist – så tal derfor med din læge om en udtrapningsplan.

Læs mere om medicinnedtrapning​

​Gratis antipsykotisk medicin til behandling af skizofreni

​Fra den 1. januar 2025 kan personer med skizofreni få deres antipsykotiske medicin udleveret uden betaling ved ny recept fra lægen. 

Læs mere om medicintilskud​

Når du er fortrolig med din sygdom og kender de signaler, advarselstegn og symptomer, der kendetegner psykosetilstande, bliver det lettere for dig at reagere og håndtere dem på en god måde.

Dermed kan viden om din sygdom være med til at forebygge tilbagefald og forværring. Undervisning i egen sygdom kaldes også psykoedukation og indgår i langt de fleste behandlingsforløb i de psykiatriske centre i Region Hovedstaden. Familie og nære pårørende kan have stor glæde af at deltage i denne undervisning.

Læs mere om psykoedukation​​

Socialrådgiver og IPS konsulenter

​​At få et godt og meningsfuldt liv handler også om uddannelse, job og bolig. Der kan være meget at have styr på, når det vigtigste handler om at få styr på din sygdom. Her kan en socialrådgiver være til stor hjælp.

Kommunale IPS-konsulenter kan også være behjælpelige med ​at finde et job eller en uddannelse, mens du er i behandling i et psykiatrisk center i Region Hovedstaden. IPS står for 'Individuelt Planlagt job med Støtte'.

Læs mere om hvornår og hvordan du kan få støtte af IPS​

Ergoterapi – om at være i​​ aktivitet, alene og sammen med andre

Ergoterapeuter har forskellige metoder til at lindre og dæmpe dine symptomer og hjælpe dig med at komme dig fysisk, psykisk og socialt. Ergoterapi kan:

• hjælpe dig i gang med de aktiviteter, som kan være svære for dig at udføre.
• lære dig strategier, så du bedre selv kan håndtere at være i svære situationer og aktiviteter.
• genoptræne dine aktiviteter eller inspirere dig til nye aktiviteter.
• fungere som frirum eller afledning under indlæggelsen.
• skabe overblik over din hverdag. ​
  

Fysioterapi – krop og psy​ke hæng​​er sammen

Dit psykiske helbred afspejles i din krop, og kroppen har ligeledes indvirkning på, hvordan du har det psykisk. Fysioterapi kan: 

• støtte dig i at få kontakt til din krop, forstå dens reaktionsmønstre og opdage dens ressourcer.
• hjælpe dig med at lindre nogle af de symptomer, du oplever.
• lære dig strategier så du bedre selv kan håndtere kroppens reaktioner, lindre symptomer, sætte grænser
• genoptræne din krop og inspirere dig til fysisk aktivitet.
• fungere som frirum eller afledning under indlæggelsen.​
  

​Det er gennemgående i al behandling, at dine pårørende inddrages i dit behandlingsforløb - hvis du vel og mærke ønsker det. Hvem du ønsker skal inddrages eller ikke inddrages i din behandling sker i forbindelse med det, der hedder at give samtykke. 

Læs mere om samtykke​

Læs mere om psykoedukation​

Læs om pårørendesamtaler​

Læs om familiesamtaler

Grundtanken i psykiatrisk behandling er, at alle mennesker har mulighed for at komme sig, udvikle sig og leve et meningsfuldt liv – trods udfordringer med at have en psykisk sygdom. Det kaldes også for recovery. Recovery er en personlig proces, hvor du arbejder hen imod at opnå en tilfredsstillende tilværelse med eller uden symptomer på psykisk sygdom.

Nøglepunkter i recovery-processen kan være:

• Selvbestemmelse
• Håb og optimisme
• Helhedsorienteret tilgang
• Støtte fra fagfolk og netværk
• Selvindsigt

Tal med en recovery-mentor

Alle fagfolk indenfor psykiatrien bidrager til denne proces. Der er desuden ansat over 70 recovery-mentorer, der selv har erfaringer med psykisk sygdom og er nået dertil, hvor de er i stand til at bruge deres erfaringer som reelle kompetencer, der kan hjælpe andre videre. Du har mulighed for at tale med recovery-mentor på de fleste afsnit m.m. Tal med din kontaktperson om mulighederne.

Læs mere om reco​very-mentorer​

​Derudover har Skolen for Recovery i Region Hovedstaden en lang række kurser til nuværende eller tidligere patienter og pårørende.

Læs mere om Skolen for Recovery​