Spørgsmål og svar om at få en diagnose

Mulige fordele ved en diagnose

Øget selvindsigt og viden
En diagnose kan give dig og dine pårørende en større forståelse for dine symptomer, din adfærd og dine udfordringer. Måske giver adfærd og udfordringer pludselig mere mening for dig nu med diagnosen som en forståelsesramme.
Adgang til ressourcer og behandling
Diagnosen kan give adgang til flere ressourcer og tilbud, der kan støtte dig i hverdagen og guide dig til de rette behandlingsmuligheder.
Specialiseret behandling
Du kan få mere målrettet behandling, som fokuserer på dine specifikke behov, både i psykiatrien og din kommune.
Fleksible arbejdsmuligheder
En diagnose kan i visse tilfælde give adgang til fleksjob, nedsat arbejdstid eller andre ordninger, der kan gøre det lettere for dig at være i arbejde eller modtage støtte.

Mulige ulemper ved en diagnose

En svær erkendelse
For nogle kan diagnosen føles som en påmindelse om udfordringerne i livet og det, der ikke fungerer som ønsket.
Stigmatisering og selvstigmatisering
Omgivelsernes fordomme kan påvirke, hvordan du ser på dig selv og din diagnose. Når de negative holdninger bliver en del af din egen selvopfattelse, kan det føre til selvstigmatisering, som påvirker dit selvværd og handlekraft.
Begrænsninger i jobmuligheder
En diagnose kan rejse spørgsmål om, hvordan dine styrker og udfordringer passer til et job. Nogle arbejdsområder har krav til bestemte funktionsevner, men der findes ofte støtte og tilpasninger, der kan hjælpe dig med at trives. Mange mennesker med en diagnose har et godt og meningsfuldt arbejdsliv.
Privatliv og fortrolighed
Det kan føles grænseoverskridende, at sundhedspersonale har adgang til din sundhedsjournal. Kun sundhedspersonale, der er en del af din behandling, må slå op i din journal, og de har tavshedspligt. Helbredsoplysninger er strengt fortrolige, og arbejdsgivere eller andre udenforstående kan ikke få adgang. Opslag uden en gyldig medicinsk grund er ulovligt og strafbart.

Varer en diagnose hele livet?

En diagnose beskriver en situation, du er i på et givet tidspunkt i dit liv. Diagnoser kan altså være dynamiske og ikke altid livslange. Mange oplever, at diagnosen eller symptomerne kan ændre sig med tiden, i takt med livsomstændigheder eller personlig udvikling.

Selvom en diagnose kan ændre sig, betyder det ikke, at den var forkert til at begynde med – blot at den afspejlede din tilstand på det tidspunkt, diagnosen blev stillet.

Uanset hvordan dit sygdomsforløb former sig, er én ting sikkert: At leve med en psykisk lidelse betyder sjældent, at du hele tiden har symptomer på sygdommen eller føler dig syg.

Vi er alle forskellige

Måske har du også haft tanker omkring varigheden af din diagnose og spurgt dig selv, om en psykiatrisk diagnose betyder, at du skal være syg resten af dit liv.

Alle forløb er forskellige, og selvom en diagnose kan ændre sig, at der aligevel ingen enkle svar på spørgsmålet, da alle forløb er forskellige. Måske oplever du:

hvordan psykiske symptomer kan komme og gå med jævne mellemrum
kun en enkeltstående sygdomsepisode igennem livet
mere følsom overfor fx stress og manglende søvn
ikke helt at kunne overkomme, hvad du kunne tidligere
lange perioder, hvor du har det godt og nærmest glemmer, at du har en diagnose.

Læs mere om identitet med en psykisk lidelse

Kan en diagnose fjernes fra min journal?

Diagnoser må ikke juridisk slettes fra din journal. Lægen må heller ikke rette i hverken din hospitalsjournal eller i journalen hos din praktiserende læge.

Hvis en diagnose ikke længere er gældende, og din læge er enig i, at der enten er tale om en fejldiagnose eller at du ikke længere lever op til kriterierne for diagnosen, kan lægen skrive det i journalen.

Det kaldes, at diagnosen er "løst." Men selvom den ikke længere er aktiv, vil den stadig være synlig i din journal.

Kan jeg have flere diagnoser?

Ja, det er almindeligt at have flere diagnoser samtidigt i psykiatrien. Det kaldes komorbiditet, og betyder, at en person fx kan have både depression og angst. Forskellige psykiske lidelser kan dog også have nogle af de samme kernesymptomer, hvilket betyder, at der skal en grunding udredning til at vurdere, hvorvidt der er tale om en eller flere diagnoser.

Her er nogle typiske kombinationer af diagnoser:

Ved bipolar lidelse kan angst, ADHD eller personlighedsforstyrrelser være til stede.
Ved ADHD kan angst og OCD være følgediagnoser.
Ved skizofreni kan også depression, OCD eller bipolar lidelse optræde

Behandling af flre diagnoser samtidig

Hvis man har mere end én diagnose, skal de nogle behandles særskilt. Men i mange tilfælde vil behandling af din primære diagnose betyde, at symptomerne fra andre diagnoser også mindskes. Hvis du fx er velbehandlet for ADHD eller depression, og lider af angst samtidig, vil symptomerne på angst mindskes, i takt med at behandlingen virker.

Hvad er en dobbeltdiagnose?

I psykiatrien bruges udtrykket "at have en dobbeltdiagnose", hvis du har en psykisk lidelse og samtidig bruger rusmidler, fx alkohol eller euforiserende stoffer. Mange bruger rusmidler for at dulme psykiske symptomer, men rusmidler kan ofte forværre ens tilstand. Hvis du har en afhængighed eller et skadeligt forbrug, er det vigtigt, at dine behandlere kender til det, så de kan tilbyde den bedst mulige hjælp.

Læs mere om behandling af dobbeltdiagnoser

LYT: En diagnose er ikke statisk

En diagnose er ikke statisk, og du kan derfor opleve, at dine psykiske symptomer ændrer sig over tid.

Hør overlæge Anders Jørgensen fortælle om, hvordan de 20 mest udbredte diagnoser udvikler sig over tid.
Produceret af Region Hovedstadens Psykiatri.