Gå til hovedindhold

Om at få en psykiatrisk diagnose

Det kan vække mange tanker og følelser at få en psykiatrisk diagnose. For nogle er det en lettelse at få en forklaring på deres symptomer. For andre giver det anledning til bekymringer om behandling, identitet og fremtiden. Her kan du læse om, hvad en diagnose er, hvordan den stilles, og hvad den kan betyde for dig.

​Hvad er en psykiatrisk diagnose?

En psykiatrisk diagnose er en faglig vurdering af de symptomer og udfordringer, du oplever. Diagnosen hjælper behandlere med at forstå din situation og planlægge den behandling, der passer bedst til dine behov.

Diagnoser bygger på internationale diagnosekriterier, som anvendes af sundhedsfaglige verden over. Formålet er at sikre, at mennesker med lignende symptomer kan få den bedst mulige hjælp.

Hvem kan stille en diagnose?

Hvis din praktiserende læge stiller en psykiatrisk diagnose eller har en mistanke om, at du har en psykiatrisk diagnose, vil du oftest blive henvist til en psykiater for at få dine symptomer gennemgået og undersøgt yderligere. Psykiateren kan også tilbyde dig en mere specialiseret behandling, end din egen læge kan.

Din praktiserende læge kan også vælge at henvise dig til undersøgelse og behandling i dagtimerne (ambulant behandling) i Region Hovedstadens Psykiatri. Det sker via Center for Visitation og Diagnostik – også kaldet CVD. Ambulant behandling udgør i dag ca. 80 procent af den samlede behandling i Region Hovedstadens Psykiatri.​

Læs mere om CVD

​Hvordan foregår en udredning?

Hvis du skal have stillet en psykiatrisk diagnose, er første skridt typisk at tale med en læge eller psykolog, der stiller diagnosen på baggrund af flere kernesymptomer.

​Hvilken rolle spiller samtaler, observationer og sygehistorie?

Lægen eller psykologen stiller oftest diagnosen ved at tale med dig, observere din adfærd og kigge på din tidligere sygehistorie.

Ofte bliver en nær pårørende inddraget i udredningen, så lægen kan få et mere præcist billede af, hvem du er, hvilke symptomer du har nu, og hvilke symptomer du har haft tidligere.

​Hvorfor kan mennesker med samme diagnose have forskellige symptomer?

Psykiske sygdomme kan vise sig på mange forskellige og meget individuelle måder. Så selvom du kender andre med en bestemt psykiatrisk diagnose, og du selv får den samme diagnose, er det ikke sikkert, at du har de samme symptomer eller den samme adfærd, som andre med diagnosen har.

Ikke alle psykiske udfordringer kræver behandling i psykiatrien

Ikke alle psykiske udfordringer skyldes en psykisk sygdom. Reaktioner på sorg, livskriser, ensomhed eller stress kan være en naturlig del af livet. En psykiatrisk diagnose er relevant, når symptomerne er så omfattende eller langvarige, at de påvirker hverdagslivet betydeligt.

Diagn​oser kan give dig​​ adgang til specialiseret behandling​

Diagnoser hjælper behandlere med at vurdere, hvilken behandling og støtte der passer bedst til dine behov.​ Formålet er at sikre en korrekt vurdering af dine symptomer og at finde den behandling og støtte, der passer bedst til dine behov.​

Diagnoser giver et fælles fagligt sprog​

Diagnoserne giver fagpersoner et fælles sprog. Hvis du fx har diagnosen 'bipolar lidelse', ved sundhedspersonalet, at du har oplevet både perioder med manisk adfærd og perioder med depression. Hvis du på et tidspunkt får en eller flere psykiatriske diagnoser, bygger de derfor på internationale kriterier, som læger og psykiatere over hele verden følger.​​

​Det kan være både en lettelse og en bekymring at få en diagnose. En diagnose kan på den ene side give dig en afklaring, støtte og behandlingsmuligheder. Omvendt kan en diagnose måske give dig en følelse af, at du bliver sat i bås, og at diagnosen vil følge dig resten af livet.

Fordele og bekymringer ved at få en diagnose

​For nogle kan en diagnose give:

  • større forståelse af egne symptomer

  • afklaring og selvindsigt

  • adgang til behandling og støtte

  • et fælles sprog med behandlere og pårørende

For andre kan en diagnose også vække bekymringer:

  • følelsen af at blive sat i bås

  • bekymringer om arbejde og fremtid

  • oplevelser af stigmatisering

  • frygt for at blive opfattet som sin diagnose

Der er stor forskel på, hvordan mennesker oplever at få en diagnose.​

Symptomer i centrum i stedet fo​​​r diagnoser 

Nogle oplever, at diagnoser kan føre til stigmatisering eller bekymringer for at blive sat i bås. Andre er bekymrede for, om en diagnose kommer til at fylde for meget i forståelsen af dem som mennesker.​

Nogle behandlere og fagpersoner er begyndt at have mindre fokus på diagnoser og i stedet kigge på den enkeltes symptomer og udfordringer. Dels fordi vi som mennesker er forskellige, men også fordi mange symptomer kan gå igen på tværs af diagnoser.

Hvis du har det svært med din diagnose, eller mener, at den er forkert, så tag en snak med dine behandlere om, hvad diagnosen egentlig indebærer for dit liv og din selvforståelse.​

Du er ikke din diagnose

​​En diagnose beskriver bestemte symptomer og udfordringer. Den beskriver ikke hele dig som menneske.

Dine relationer, interesser, værdier, erfaringer, håb og drømme er fortsat en vigtig del af, hvem du er. Mange mennesker oplever, at det hjælper at se diagnosen som én del af deres liv frem for som deres identitet.

Hvordan kan jeg tale om min psykiske sygdom?​

I Danmark er mange begyndt at bruge udtryk som "psykisk sårbarhed" og at sige "man har skizofreni" fremfor "at man er skizofren". Denne måde at tale om psykisk sygdom på, kan være med til at mindske stigmatisering og gøre det lettere at fokusere på hele mennesket bag diagnosen.​

​De ord, vi bruger om os selv og hinanden, har stor betydning for, hvordan vi forstår og accepterer vores udfordringer. Der er flere måder at tale om psykiske lidelser på, og hvad der føles rigtigt, kan variere fra person til person.​​

​Tal med dine nærmeste om diagnosen

Det kan føles ubehageligt, hvis du møder mennesker, der har et fastlåst billede af, hvem du er på grund af din diagnose eller de udfordringer, du oplever. Du har måske oplevet, at en psykiatrisk diagnose er blevet brugt på en generaliserende måde, eller at du i en diskussion har fået at vide, at “det er også bare på grund af din diagnose, at du reagerer, som du gør."

For mange kan det være en hjælp at tale med deres nærmeste om, hvordan de gerne vil tale om diagnosen. Det kan give tryghed og hjælpe med at skabe en fælles forståelse.

​Tal med dine nærmeste om, hvilke ord og vendinger du foretrækker, når I taler om dine udfordringer. Måske betyder det meget for dig, at de undgår bestemte ord. Måske er det mindre vigtigt. Det kan være en god støtte for dig at tage snakken.​​​

En diagnose er et øjebliksbillede

En diagnose beskriver en situation, du er i på et givet tidspunkt i dit liv. Diagnoser kan altså være dynamiske og ikke altid livslange. Mange oplever, at diagnosen eller symptomerne kan ændre sig med tiden, i takt med livsomstændigheder eller personlig udvikling.

Selvom en diagnose kan ændre sig, betyder det ikke, at den var forkert til at begynde med – blot at den afspejlede din tilstand på det tidspunkt, diagnosen blev stillet.

Uanset hvordan dit sygdomsforløb former sig, er én ting sikkert: At leve med en psykisk lidelse betyder sjældent, at du hele tiden har symptomer på sygdommen eller føler dig syg.​

Symptomer kan ændre sig over tid

Måske har du også haft tanker omkring varigheden af din diagnose og spurgt dig selv, om en psykiatrisk diagnose betyder, at du skal være syg resten af dit liv.

Der findes ikke ét svar på, hvordan et liv med en diagnose ser ud. Nogle oplever enkelte sygdomsperioder, mens andre lever med tilbagevendende symptomer. Alle forløb er forskellige.​ Måske oplever du:

  • hvordan psykiske symptomer kan komme og gå med jævne mellemrum

  • kun en enkeltstående sygdomsepisode igennem livet

  • mere følsom overfor fx stress og manglende søvn

  • ikke helt at kunne overkomme, hvad du kunne tidligere

  • lange perioder, hvor du har det godt og nærmest glemmer, at du har en diagnose.​

​​Læs mere om identitet med en psykisk lidelse

​Lyt: En diagnose er ikke statisk

​Lyt til overlæge Anders Jørgensen på www.spreaker.com fortælle om, ​hvordan de 20 mest udbredte diagnoser udvikler sig over tid​.​

​Kan en diagnose fjernes fra min journal?

Diagnoser må ikke juridisk slettes fra din journal. Lægen må heller ikke rette i  hverken din hospitalsjournal eller i journalen hos din praktiserende læge.

Hvis en diagnose ikke længere er gældende, og din læge er enig i, at der enten er tale om en fejldiagnose eller at du ikke længere lever op til kriterierne for diagnosen, kan lægen skrive det i journalen.

Det kaldes, at diagnosen er "løst." Men selvom den ikke længere er aktiv, vil den stadig være synlig i din journal.​

Kan jeg have flere diagnoser?

Ja, det er almindeligt at have flere diagnoser samtidigt i psykiatrien. Det kaldes komorbiditet og betyder, at en person fx kan have både depression og angst. Forskellige psykiske lidelser kan dog også have nogle af de samme kernesymptomer, hvilket betyder, at der skal en grundig udredning til at vurdere, hvorvidt der er tale om en eller flere diagnoser.

Her er nogle typiske kombinationer af diagnoser:

  • Ved bipolar lidelse kan angst, ADHD eller personlighedsforstyrrelser være til stede.

  • Ved ADHD kan angst og OCD være følgediagnoser.

  • Ved skizofreni kan også depression, OCD eller bipolar lidelse optræde

Hvis man har mere end én diagnose, skal de nogle gange behandles særskilt. Men i mange tilfælde vil behandling af din primære diagnose betyde, at symptomerne fra andre diagnoser også mindskes. Hvis du fx er velbehandlet for ADHD eller depression, og lider af angst samtidig, vil symptomerne på angst mindskes, i takt med at behandlingen virker.​​​​

​Hvad er en dobbeltdiagnose?

I psykiatrien bruges udtrykket "at have en dobbeltdiagnose", hvis du har en psykisk lidelse og samtidig bruger rusmidler, fx alkohol eller euforiserende stoffer. Mange bruger rusmidler for at dulme psykiske symptomer, men rusmidler kan ofte forværre ens tilstand. Hvis du har en afhængighed eller et skadeligt forbrug, er det vigtigt, at dine behandlere kender til det, så de kan tilbyde den bedst mulige hjælp.

​
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden