Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​

Sådan kan et forløb se ud

​Et behandlingsforløb er altid individuelt. Men der er en overordnet ramme med tre faser, som de fleste, der er indlagt, oplever.

​De første pa​r dage

De første par dage taler du med personalet om:

  • ​​hvad der er sket op til, eller hvad der har ført til, din indlæggelse.

  • hvordan du fungerer i dagligdagen.

  • hvad du gerne vil have hjælp til.

Personalet vil også vurdere din psykiske tilstand. Fx din adfærd, dit humør, dit aktivitetsniveau, din virkelighedsopfattelse, dit s​pise- og søvnmønster – alt afhængig af hvad årsagen til din indlæggelse er.

Dit fysiske helbred vil også blive undersøgt. Måske vil din medicin blive justeret.

Derudover vil du få tildelt en eller flere kontaktpersoner og en behandlingsansvarlig læge. Kontaktlægen og kontaktpersonerne vil følge din behandling tæt og være din garanti for, at de forskellige dele af behandlingen hænger sammen, mens du er indlagt.

Sammen med personalet lægger du:​​

​Dine pårørende vil blive inddraget i dit forløb, hvis du har givet samtykke til det. Har du kontaktpersoner fx fra et ambulatorium eller din kommune, vil de også blive informeret eller medinddraget.

Træning og behan​dling

I den følgende tid følger du din behandlingsplan, har løbende samtaler med dine kontaktpersoner og deltager i fælles aktiviteter på afsnittet.

Måske er du på hjemmebesøg over en weekend, for at se hvordan det er at være hjemme igen.

Udslusning og forberedelse på udsk​rivelse

Cirka en uge inden du udskrives, målrettes dit forløb mod udskrivelsen og hverdagen hjemme hos dig selv. Det kan fx indebære:

  • En plan for overnatning hjemme hos dig selv

  • En plan for din videre behandling af dine psykiske udfordringer fx i et ambulant forløb, hos din egen læge eller andre aftaler

  • Et netværksmøde med vigtige personer i dit netværk (pårørende, kontaktpersoner i din kommune, rusmiddelcenter, egen læge med flere). Her lægger I en plan for, hvad der skal ske. Fx i forhold til din bolig- eller arbejdssituation, studie, børn, sygemelding, økonomi eller afhængighed af rusmidler.
    Læs om netværksmødet

  • Et ugeskema for din tid efter udskrivelsen

  • En genoptræningsplan

  • Et besøg og gode råd fra en recoverymentor, der selv har stået i samme situation

  • Endelig udtrapning af angstdæmpende medicin eller sovemedicin (fordi du har fået nogle andre strategier)​

  • Aftale om en udskrivelsessamtale.

​Læs om udskrivelsessamtalen og den første tid hjemme hos dig selv

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden