Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Hvad kan akutmodtagelsen tilbyde?

​På akutmodtagelsen handler det om at finde ud af, hvad der er det bedste for dig. Det sker ved samtaler med en sygeplejerske og/eller en læge.

Fortæl det, som det er

​På akutmodtagelsen vil du have en eller flere samtaler med en sygeplejerske eller læge for at finde ud af, hvordan der bedst kan blive taget hånd om dig.

Et godt råd i samtalerne om hvordan du har det, er at være åben og fortælle tingene, som de er. Fx hvis du:

  • ​dulmer din psykiske tilstand eller bivirkninger af medicin med alkohol eller stoffer. 

  • Ikke er i stand til at tage vare på dine børn.

  • har planer om selvmord.

Kun ved at kende det fulde omfang af din situation, kan I sammen tage de bedste beslutninger. Ved samtalen (nogle gange flere samtaler) skal det afklares, hvad der videre skal ske. 

Læs mere om afhængighed og behandlingsmuligheder i psykiatrien​

Der er flere muligheder:

En lang og god samtale med fagfolk kan for mange være nok til, at I bliver enige om, at du tager hjem igen samt en snak om, hvad du gør videre frem. Fx laver en aftale med din egen læge, så I kan finde ud af, hvordan du kan få det bedre. Tilstande af lettere angst og depression eller almindelige livskriser behandles ikke i psykiatrien men via din egen læge, en privatpraktiserende psykolog eller psykiater. 

Læs mere o​​m​ den hjælp, du k​an få​


​​​Hvis I finder ud af, at du ikke behøver behandling her og nu, kan personalet henvise dig til den Center for Visitation og Diagnostik (psykiatriens centrale visitation) – også kaldet CVD – med henblik på, at du kan komme i et ambulant behandlingsforløb.​

Læs mere om CVD

Der findes mange forskellige former for ambulante behandlingsforløb.

Læs mere om ambulant behandling i psykiatrien​


På akutmodtagelsen findes akutte døgnafsnit, hvor du kan blive indlagt i et kortere stabiliserende forløb. Døgnafsnittet bruges til at finde ud af, hvilket behandlingstilbud der er det rigtige for dig. Sengepladserne er på eneværelser og fungerer som tryg ramme med ro, hvor du med daglige samtaler med lægen og andre lægger en behandlingsplan.

Der er fri besøgstid på døgnafsnittet, du går i dit eget tøj, men kan låne hospitalstøj og en vaskemaskine, hvis du har brug for det. Hvis du er påvirket af alkohol og/eller stoffer, bruges afsnittet også til afrusning, så man kan vurdere din psykiske tilstand uden rusmidler. Det første døgn skal du blive på afsnittet, men herefter må du gerne gå ture m.m.

Det er vigtigt, at du sammen med din kontaktperson laver en kriseplan med løsninger for, hvad der kan hjælpe dig, når du kommer hjem igen.

Læs mere om et akut døgnafsni​t her​


Hvis du tidligere har været i behandling i psykiatrien, kender du og psykiatrien til de udfordringer eller forværringer, der kan støde til. Derfor kan du blive tilbudt at blive indlagt direkte på enten et åbent eller lukket afsnit (også kaldet intensivt) alt efter, hvordan du har det.

Nogle gange er det helt tydeligt, hvad du har brug for. Fx hvis du er til fare for dig selv eller andre. Her kan du blive indlagt direkte.

Efter samtalen i akutmodtagelsen følger en sygeplejerske​ dig over i det afsnit, hvor du skal indlægges.

Læs mere om åbent og lukk​et afsnit


Dette tilbud indebærer, at du bliver 'indlagt' i dit eget hjem. Forstået på den måde, at du alt efter dit behov kan få besøg af en af akutteamets ansatte hjemme hos dig selv. Det kan i starten være hver dag og så trappes ned i takt med, at du får det bedre.

Samtidig får du tilbudt et antal afklarende samtaler med akuttemaet på den psykiatriske akutmodtagelse. Både besøgene i dit hjem og samtalerne har til formål, at I sammen finder ud af, hvilket behandlingsforløb, der er det rigtige for dig, justering af din medicin m.m.

Akutteamet består bl.a af akutsygeplejersker, psykiatere, socialrådgivere m.m.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden