Gå til hovedindhold

​​​​​​​​

Kompetencecenter for Kønsidentitet hos Børn og Unge

Kompetencecenter for Kønsidentitet hos børn og unge (KKBU) er placeret på Børne-og ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital under Ambulatorium for større børn, B193. Kompetencecenteret har landsdækkende funktion for børn og unge under 18 år.

Nogle børn og unge kan opleve ubehag ved en uoverensstemmelse mellem kønsidentitet og køn tildelt ved fødslen. Når børn og unge oplever en vedholdende og langvarig uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet, kan der henvises til KKBU.

Børn og unge, som følges i KKBU, bliver tilbudt støttende samtaler om blandt andet køn, krop og seksualitet, mens patienter, hvor der er indikation for kønsmodificerende behandling, bliver tilbudt udredning med både samtaler ift. kønsidentitet samt psykiatrisk udredning. Endelig stillingtagen til tilbud om medicinsk behandling tages i samarbejde mellem KKBU og Afdeling for Vækst og Reproduktion på  Rigshospitalet. Den medicinske behandling varetages af afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet og barnet/den unge vil samtidigt blive fulgt med løbende samtaler ved enten læge eller psykolog i KKBU indtil det 18 år.

Ved samtaleforløb i KKBU vil det være afhængigt af barnet eller den unges alder og ønsker, om samtaler afholdes med eller uden forældredeltagelse. En del af samtalerne i KKBU vil kunne afholdes som virtuelle konsultationer. For børn under 10 år vil samtalerne afholdes med forældrene uden barnet.

For at blive opstartet i forløb i KKBU skal der sendes en elektronisk henvisning til CVD (Center for Visitation og Diagnostik) i Region Hovedstaden.

Fra 18 år kan den unge henvises til Center for Kønsidentitet (CKI), som ligger i hhv. København, Odense og Aalborg.

Til henviser

Følgende punkter bedes fremgå af henvisningen:

  • Beskrivelse af kønsubehag inkl. omtrentligt begyndelsestidspunkt
  • Beskrivelse af kropsubehag inkl. omtrentligt begyndelsestidspunkt
  • Tidligere somatiske sygdomme og behandling
  • Er puberteten påbegyndt og i så fald ca. hvornår
  • Aktuelle eller tidligere psykiatriske udredning og behandling (inkl diagnoser) 
  • Medicinsk status og/eller anden behandling 
  • Misbrug, alkohol/stoffer 
  • Aktuelle sociale forhold kort beskrivelse af den familiære situation, skoleforhold herunder sociale relationer og generel trivsel)
  • Ønske om medicinsk behandling? ‌
  • Er der indhentet samtykke fra ene/begge forældremyndighedsindehavere, ja/nej? Hvis nej, da vil henvisningen blive afvist hvis pt. er under 15 år.
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden