Gå til hovedindhold

​​

Afsluttede projekter



​​​​Radikalisering, terrorisme og psykisk sygdom. Aktuel viden om begrebsuklarhed, lovgivning, risikofaktorer, identificering og håndtering

I 2018 udgav KFR arbejdspapiret ’Radikalisering, terrorisme og psykisk sygdom. Aktuel viden om begrebsuklarhed, lovgivning, risikofaktorer, identificering og håndtering’. KFR overvåger stadig  området og har ultimo 2021 gennemgået ny litteratur på området. Der er publiceret en opdatering til arbejdspapiret i marts 2022.​

​Vendepunkter - E​n kvalitativ undersøgelse af patienters og pårørendes erfaringer med forløb før og efter dom

Baggrund: Fra KFRs tidligere projekt Drømme & Muligheder ved vi, at der er stor villighed blandt patienter til at berette om erfaringer, ønsker og behov i forhold til hvordan de professionelles rehabiliteringsindsatser bedst tilrettelægges på en brugerorienteret måde. Vi savner dog fortsat viden om forebyggelsesaspekter, fx hvad der kunne være gjort tidligere for at mindske risiko for kriminalisering og deraf følgende foranstaltning. Der savnes endvidere viden fra patienters pårørende og netværk, der er tæt på forløb op til og under dom. Det antages, at der findes store mængder af viden fra pårørendes perspektiv, der kan nyttiggøres for en bredere gruppe.

Formål: At styrke mulighederne for at forebygge debut og vækst af retslige patienter og for at optimere recoveryprocesser for de, der allerede er idømt foran-staltninger.

Mål: At få mere præcis viden om, hvad patienter og pårørende selv peger på som afgørende vendepunkter i forløb op til dom og i tiden mens foranstaltningen står på.

Projektleder: Liv Os Stølan

Misbrugsbehandling i den specialiserede retspsykiatri i RHP - kortlægning og kvalificering af viden og praksis

Baggrund: Der savnes en samlet oversigt over det eksisterende vidensgrundlag samt hvilke kliniske tilgange der anvendes i forhold til misbrugsbehandling i den specialicerede retspsykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri (RHP). Der savnes viden om, hvordan den specialiserede retspsykiatri samarbejder med den kommunale misbrugsbehandling. 

Formål
At kortlægge aktuelt bedste viden
At frembringe viden om klinisk praksis og tilgange ift. misbrugsbe-handling i den specialicerede retpsykiatrisk i RHP (dvs. afd. R, Psykiatrisk center Sct. Hans (PCSH); afsnittene 80, 81 og 802, samt Retspsykiatrisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center Glostrup (PCG)
At udarbejde retningslinjer for klinisk praksis afd. R, PCSH

Mål
Afrapportering i form af et KFR Arbejdspapir
Videndeling til klinisk praksis
Implementering af retningslinjer/praksis Psykiatrisk Center Sct. Hans

Projektleder: Liv Os Stølan


§ 69-undersøgelsen​ - omfang og udvikling

§ 69-undersøgelsen udføres i samarbejde mellem Retspsykiatrisk Klinik, Retspsykiatrisk Afdeling Middelfart, Retspsykiatrisk Afdeling Skejby og Retspsykiatrisk Afdeling i Aalborg. Undersøgelsen omfatter analyse af tre årgange af mentalerklæringer. Analyse- og skriveproces pågår og der er publiceret fra undersøgelsen i ultimo 2021.

Projektleder: Mette Brandt-Christensen​

NOMA: Nordic exploratory study of patient experience of three-Monthly Antipsy-chotic treatment

KFR har deltaget i et skandinavisk studie, der er iværksat af Janssen Cilag. Janssen har udviklet en antipsykotisk depotbehandling, der skal gives med tre måneders mellemrum (fremfor månedligt interval). 

Formålet med studiet har været at undersøge patienternes erfaringer med og syn på dette skifte til tre måneders interval; hvad det betyder for deres syn på sygdom og behandling, for deres kontakt til behandlingspsykiatrien, for deres hverdagsliv og sociale relationer og for deres egen vurdering af funktionsev-ne. Studiet er gennemført i Norge, Sverige og Danmark og KFR har udført de norske og danske interviews. Der er tidligere publiceret to engelsksprogede artikler fra projektet og i 2021 har KFR publiceret en samlet syntese.


​En kvalitativ undersøgelse af patienters oplevelse af aktiviteter i den specialiserede retspsykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup

Baggrund: Fra KFR’s projekt, Drømme & Muligheder, ved vi at retspsykiatriske patienter i høj grad ønsker meningsfulde aktiviteter i deres dagligdag.  Forskningslitteraturen peger på, at aktiviteter er vigtige i den enkeltes recovery- og rehabiliteringsprocessen. Der er en sammenhæng mellem at være fysisk, kreativ, kulturelt aktiv og et bedre helbred hos mennesker med en psykisk lidelse. Vi savner dog fortsat viden om patienternes personlige erfaringer med aktiviteter i retspsykiatrien fx hvilke fordele og udfordringer patienterne oplever ved deltagelse i aktiviteter.   

Formål: Projektet formål er at kaste lys på, hvilken betydning indlagte patienter tillægger de daglige aktiviteter i døgnafsnittet, samt hvilke erfaringer patienterne har ved deltagelse i aktiviteterne.   

Mål: Målet med projektet er at få mere indsigt i, hvad patienter mener er meningsfuldt for dem ved deltagelse i aktiviteterne. Ydermere sigter projektet mod at belyse, hvilke mulige barrierer samt fordele patienter mener, der er ved at deltage i de daglige aktiviteter på døgnafsnittene. Sluttelig vil projektet forsøge at præsentere en række strategier/ændringer, der har til mål at højne aktivitetsdeltagelsen.     

Tidsplan: 15.september 2018 – 28. februar 2019

Projektleder: AC-medarbejder: Berivan Ucak 

Drømme & muligheder - Retspsykiatriske patienters oplevelser af retspsykiatriske behandlingsforløb 
Baggrund: Patienters egne ønsker og behov understreges i tiltagende grad i det psykiatriske behandlingssystem, og skal være udgangspunkt for det enkelte behand-lingsforløb. Den psykiatriske indsats i RHP har patientens individuelle recoveryprocess som mål for arbejdet, udover at behandlingen til retspsykiatriske patienter skal være kriminalitetsforebyggende. 

Hvordan den enkelte patient oplever behandlingen og det at have en dom til psykiatrisk behandling, antages at have stor betydning for behandlingsforløbet og effekt af dommen. Til trods for dette, er der i international forskningslitteratur meget få publikationer omhandlende retspsykiatriske patienters oplevelser og ingen publikationer der omhandler en dansk kontekst. De eksisterende patienttilfredshedsundersøgelser der inkluderer retspsykiatriske patienter, kan karakteriseres som værende udarbejdet ud fra behandlingssystemets perspektiv og behov for tilfredsheds- og kvalitetskontrol efter på forhånd opstillede kriterier, og efterspørger ikke en uddybning af patienters subjektive oplevelser. Vi ved derfor for lidt om retspsykiatriske patienters egen oplevelse af det at være idømt en psykiatrisk behandling; vi ved for lidt om hvad der ud fra et patientperspektiv fungerer godt eller mindre godt, og hvorfor. Vi ved for lidt om hvordan patienter selv oplever muligheden for en recoveryproces når man samtidig er underlagt en i udgangspunktet ufrivillig behandlingsdom, og vi ved for lidt om hvad retslige patienter selv ser som mål for behandlingen; vi ved for lidt om patienters egne ’drømme og håb’, og patienters subjektive oplevelser af hvad der vil under-støtte en sådan recoveryproces. 

Formål: At bidrage til en forbedring af det psykiatriske behandlingstilbud til retspsykiatriske patienter.

Mål: Få bedre viden om retspsykiatriske patienters subjektive oplevelser af behandlingsdom og behandlingsforløb.

Tidsplan:  1. september 2015 - 30. september 2016

Projektleder: Liv Os Stølan

En sten i skoen - Sygeplejen til den indlagte retspsykiatriske patient - hvad og hvordan?
Baggrund: Projektet udspringer af aktuelle udfordringer og faglige diskussioner i det sygeplejefaglige arbejde med retslige patienter: 
  • Der har været en voldsom vækst i antallet af retspsykiatriske patienter over de sidste 20 år på landsplan.
  • Der er ca. 1100 retspsykiatriske patienter i RHP, hvor de fleste er tilknyttet almen psykiatri.
  • Hver 5. seng i lukket, almen psykiatrisk afdeling er belagt med en retspsykiatrisk patient.
  • Udviklingstendensen går i retning af, at flere af de anbringelsesdømte patienter i stabile forløb skal være indlagt i almen psykiatrien i RHP
  • Videnshuller: Det er velkendt, at der generelt savnes forskning i såvel indhold som effekt af sygepleje til retslige patienter, og at der regionalt savnes overblik over, hvorledes sygeplejen målrettes og organiseres i forhold til retspsykiatriske patienter i almen psykiatrien.
  • Projektet skal navigere i en allerede eksisterende diskussion af, hvorvidt der er en særlig retspsykiatrisk sygepleje,

Tidsplan: 15. august 2012 - 30. juni 2013.

Projektledere: Jette Møllerhøj


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden