​​​Formål
Studiet skal vurdere den kliniske effekt af en modificeret og intensiveret behandling med transkraniel magnetisk stimulation (TMS)  på behandlingsresistent depression (TRD) og undersøge, om behandlingen praktisk kan lade sig gøre i en klinisk sammenhæng.
Herudover vil vi undersøge, hvordan depression og TMS påvirker hjernens elektriske aktivitet og netværk med særligt fokus på belønningssystemet.
Hvis behandlingen viser sig at være effektiv, kan det bane vejen for en ny behandling med hurtig virkning og få bivirkninger og give håb til patienter, der ikke har haft gavn af andre behandlinger.
Herudover vil effekten af en forkortet behandlingsserie med TMS på hjernens elektriske aktivitet undersøges hos raske personer.

Introduktion
Flere studier har vist, at transkraniel magnetisk stimulation (TMS) har effekt hos patienter med behandlingsresistent depression (TRD). TMS er en non-invasiv behandlingsform, hvor hjernen bliver stimuleret af en magnetisk felt gennem en spole, som sættes et bestemt sted tæt på patientens hovedet, mens patienten sidder og slapper af. Behandlingen kræver ikke bedøvelse og tåles som regel godt. Ulempen er, at den skal gentages dagligt igennem 20 til 30 dage for at opnå den optimale effekt.
For nyligt har et forskerhold fra Stanford Universitet (US) publiceret resultater af en særlig TMS-behandling (SAINT protokollen). Den adskiller sig fra den klassiske TMS ved, at den anvender TMS af typen intermittent theta burst stimulation (iTBS), er mere intensiv og hele behandlingsserien kan forkortes til 5 dage. Dvs. patienten starter behandling mandag morgen, og hvis den virker, er patienten fri fra depressive symptomer fredag aften.
Derudover skanner man patientens hjerne med MR før behandlingen for at lokalisere stimulationssted i hjernen mere præcist. Studiet har påvist en meget god effekt af SAINT protokollen hos patienter med TRD sammenlignet med kontrolgruppen, og behandlings tåltes rimelig godt. Resultater af dette studie er lovende, men de skal bekræftes i uafhængige grupper.
 Der er også behov for at forske yderligere i at forbedre TMS teknikken, så den bliver mere effektiv med så få bivirkninger som muligt. Her gælder det bl.a. om tilpasning af stimulationsparametrene og vælge det sted i hjernen der skal stimuleres så præcist som muligt. Der er også behov for at bedre forstå neurobiologiske mekanismer af den antidepressive effekt af TMS.

Metode
I COMPACT studiet vil vi inkludere patienter med TRD, som ikke har haft gavn af behandling med mindst to forskellige typer antidepressiv medicin.
Studiet er randomiseret, placebokontrolleret og dobbelt blindet, dvs. at både patienter og behandlere ikke ved, hvem der får TMS behandling.
 Patienterne opdeles i tre grupper, hvoraf to vil modtage TMS af to forskellige hjerneområder, hhv. dorsolateral prefrontal cortex (DLPFC), som er det stimulationssted, der sædvanligvis stimuleres ved depression og inferior parietal cortex (IPC), som er et nyt stimulationssted, som undersøges i COMPACT studiet, da det ifølge MR-studier er forbundet med depression. Den sidste gruppe vil modtage placebo (sham stimulation).
Stimulationen varer 5 timer om dagen over 5 dage og anvender iTBS med høj frekvens (50-200 Hz).
Hjernens elektriske aktivitet måles med elektroencefalografi (EEG) før, under og efter behandlingen.
Patienterne vil tilmed få en MR-scanning, inkl. funktionel MR (fMR) af hjernen før og efter behandlingen for at undersøge effekten på hjernens netværk..
For at undersøge hjernens belønningssystem vil patienterne under scanningen løse opgaver, hvor de kan vinde penge.
Effekten på depressive symptomer vurderes hhv. 3 dage og 4 uger efter behandlingen.

Den raske gruppe vil modtage en dags stimulation efter COMPACT protokollen, få foretaget MR-scanning før behandlingen og monitoreres med EEG.