Den mest effektive behandling for de alvorligste tilfælde af depression er elektrokonvulsiv terapi (ECT). Desværre ledsages behandlingen i en del tilfælde af hukommelsestab, hvilket hindrer mange i at tage imod behandlingen. En dybere forståelse, af hvorfor hukommelsestabet opstår, er afgørende for at kunne optimere behandlingen i fremtiden. I SAFE-projektet undersøges relationen mellem forandringer i hjernen og kognitive funktioner ved at kombinere billeddannelse (MRI) og neuropsykologisk data. Målsætningen er, at ny viden vil bidrage til, at vi i fremtiden kan optimere behandlingen, således at hukommelsestabet minimeres, mens den gode antidepressive effekt bevares.
Forsker: Postdoc, Ph.d., Neuropsykolog, André Beyer Mathiassen
Fonde der støtter projektet:Læge Sofus Carl Emil Friis og Hustru Olga Doris Friis’ Legat
|