​Denne måneds forskningsresumé er udarbejdet af Ulrik Nykjær Jeppesen, læge og forskningsassistent.​

Introduktion

Kontinuummet paranoide og selvhenførende idéer gående mod persekutoriske vrangforestillinger er hyppigt forekommende symptomer ved skizofrenispektrum lidelser, og de skaber stor psykisk lidelse og indskrænket livsudfoldelse for den enkelte. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) har som evidensbaseret terapi vist gavnlig effekt på disse symptomer hos denne patientgruppe. Effektstørrelsen i metaanalyser har dog ikke været tilstrækkeligt overbevisende til, at man f.eks. i dansk kontekst tilbyder KAT som standardbehandling i psykoseambulatorier.

Det adfærdsterapeutiske arbejde er essentielt ved psykose men svært at føre ud i livet. En forbedring af dette aspekt kunne derfor øge effekten af KAT. Med henblik på dette har man bl.a. i Holland og England lavet forsøg med Virtual Reality (VR), der har vist lovende resultater.

Ved brug af VR kan man skabe situationer specifikt rettet mod den enkelte patients udfordringer. Og det enkelte adfærdseksperiment eller den enkelte eksponering kan gradueres alt efter patientens aktuelle tilstand og dagsform. Antallet af virtuelle mennesker, de såkaldte avatarer, styres af terapeuten, hvor der findes et større kartotek af avatarer med forskellige aldre, køn og etniciteter, der kan sættes ind i miljøet. Miljøerne er henholdsvis et supermarked, en bus, en gågade samt en café. Der er desuden nye miljøer på vej. Avatarernes kropssprog kan reguleres fra venlig til fjendtlig, terapeuten kan lave realistiske rollespil ved at tale igennem avataren, og andre potentielle stressorer som f.eks. barnegråd eller sirener kan sættes ind som baggrundslyd.
Andre fordele er bl.a., at terapeuten kan følge med i real tid og registrere ubevidst og uhensigtsmæssig adfærd. Der kan ”overtrænes”, så svære ting overgøres i VR for derefter at føles overkommelige i virkelighedens verden.

Formål 

Vi er derfor i gang med det til dato største randomiserede, assessor-blindede kliniske forsøg i verden, hvor effekten af VR-KAT sammenlignes med effekten af traditionel KAT til behandlingen af paranoide og selvhenførende forestillinger hos patienter diagnosticeret med skizofrenispektrumlidelser (F20-29). Dette inkluderer patienter diagnosticeret med skizotypisk sindslidelse. Patienterne følges enten i et OPUS eller F-ACT-team, der fortsat har primære behandlingsansvar under forsøget.

Vi forventer, at VR-KAT i højere grad end traditionel KAT vil kunne reducere symptomatologien og forbedre socialkognition, funktionsniveau samt livskvalitet. 

Me​​​tode 

Studiet er et højkvalitets randomiseret, assessorblindet, klinisk forsøg med parallelle behandlingsgrupper, der opfylder CONSORT kriterierne. 256 patienter allokeres til enten VR-KAT samt vanlig behandling eller traditionel KAT samt vanlig behandling. Begge grupper får 10 terapisessioner i alt. Alle patienter vurderes inden behandlingsstart samt ved 3 måneders og 9 måneders opfølgning. Der foretages en stratificeret og skjult blok-randomisering. Uafhængige blindede assessorer vurderer outcomes.

Det primære outcome er vurdering af paranoide forestillinger med Green Paranoid Thought Scale – et spørgeskema, der er valideret og har vist god reliabilitet. Sekundære outcomes er selvhenførende forestillinger, funktionsniveau, ansigts-emotions-genkendelse, sikkerheds- og undgåelsesadfærd samt social angst. 

Inklusionsk​riterier

Alder: Fra 18 år.
Diagnose: ICD-10 F20-29 (dvs. også skizotypi).
Symptomer svarende til minimum paranoide idéer eller selvhenførende idéer, også af mildere grad (Green Paranoid Thought Scale > 40). 

Eksklusions​kriterier 

Organiske psykiske lidelser.
IQ lavere end 70 (lettere mental retardering).
Dansk eller engelsk på niveau, der vanskeliggør terapi.

Resulta​ter

Forsøget startede inklusion 1. april 2021, og der foreligger således endnu ingen resultater.

Gennem​​førlighed

Der har indtil videre været stor interesse fra F-ACT og OPUS med flere henvisninger end forventet. VR-udstyret fungerer upåklageligt. Endvidere er studiet for nylig udvidet med et behandlingssite i Region Nord.

Kon​​klusion

Behandlingen vil være mulig at implementere i den aktuelle kliniske hverdag, hvis den viser tilfredsstillende kliniske og sundhedsøkonomiske resultater. Det pragmatiske fokus med de brede inklusions- og eksklusionskriterier er både forsøgets styrke og svaghed. F.eks. vil et vist skadeligt brug af psykoaktive stoffer samt uforudsete medicinændringer ikke føre til eksklusion og derved potentielt påvirke resultaterne. Vi forsøger selvfølgelig at tage højde for dette. Men vores ønske har hele tiden været at behandle ”rigtige” patienter med de besværligheder, det fører med sig. Tilgangen afspejler vel derved langt hen ad vejen KAG Psykoterapis tilgang?