Et af formålene med KAG Psykoterapi er, at der bliver kortere vej mellem forskning i psykoterapi og behandling, heruder at det klinisk arbejdende personale får en større interesse for forskning, at forskning får en mere naturlig plads i den kliniske hverdag, og at forskningen i endnu højere grad er med til at svare på de udfordringer, klinikken står med.

I den forbindelse har KAG Psykoterapi taget initiativ til, at der hver måned er en forsker fra Region Hovedstadens Psykiatri, der er aktiv indenfor det psykoterapeutisk område, som udarbejder et forskningsresumé. Forskningsresultaterne vil blive formidlet på dansk og med en kommentar vedr. studiets styrker, svagheder samt en sammenfattende kommentar.

Med dette fokus håber vi at øge kendskabet til de aktive forskere i Region Hovedstadens Psykiatri, understøtte det kliniske personales interesse for forskning og mulighed for at opøve metodiske kompetencer ift. videnskabelige tekster og generelt sprede viden om nyere relevant forskning.

 Forskningsresumeer

Kan onlineterapi mindske stress hos omsorgspersoner til patienter med debuterende psykose?

​Forskere fra Australien har undersøgt, om en modereret social onlineterapi kaldet Altitudes kan bidrage til at reducere stress samt have positiv indflydelse på copingmekanismer, self-efficacy, livstilfredshed, depressionssymptomer og oplevet social støtte hos omsorgspersoner til patienter med debuterende psykose. Studiet er et samarbejde mellem forskere fra Australian Catholic University, University of Western Australia, University of Melbourne, Alfred Health, University of Bern og Orygen.

Hvordan oplever patienter med borderline personlighedsforstyrrelse fokuseret korttids mentaliseringsbaseret terapi?

​​Forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri har i et kvalitativt studie undersøgt patienternes oplevelse af fokuseret korttids mentaliseringsbaseret terapi til behandling af borderline personlighedsforstyrrelse. Undersøgelsen er en del af MBT-RCT-projektet.

Kan konditionstræning forbedre kognition hos personer med skizofreni?

​Et opdateret systematisk review og meta-analyse har undersøgt, hvorvidt konditionstræning kan forbedre kognitiv funktionsevne, samt hvor stor en effekt det eventuelt har.​

Hvordan kan vi tilpasse behandlingen til den enkelte inden for manualbaseret gruppeterapi?

​​I forskningsprojektet DIPNOT udvikles indhold til en række individuelle add-on interventioner, der tilbydes, når patienter ikke er i fremgang i løbet af gruppe kognitiv adfærdsterapi (KAT) for depression.

Har terapeuters efterlevelse af de terapeutiske principper i mentaliserings-baseret terapi betydning for hvor godt patienter mentaliserer i løbet af en terapisession?

​​Svenske forskere har undersøgt hvorvidt man kan finde en sammenhæng mellem terapeuters efterlevelse af de terapeutiske principper i mentaliserings-baseret terapi (heri hvilke typer spørgsmål de stiller) og patientens niveau af mentalisering i sessionen.​

Imagery Rehearsal Therapy for traumatiserede flygtninge

​Mange traumatiserede flygtninge lider af PTSD, og for mange fylder mareridt og søvnforstyrrelser meget i symptombilledet. Nogen traumatiserede flygtninge har svært ved at indgå i eksponerende traumefokuserede behandlingsformer som f.eks. Prolonged Exposure Therapy. Derfor er der en interesse for at undersøge psykoterapeutiske behandlinger, der behandler mareridt og søvnforstyrrelser og samtidig ikke indbefatter omfattende elementer af eksponering. ​​

Vi er ble­vet sta­digt bed­re til at be­hand­le de­pres­sion - hvor­for er der så sta­dig lige så man­ge som al­tid, der har det?

​​Et forskerhold fra USA og Holland med ekspertise i depression har undersøgt, hvorfor forekomsten af depression er stort set uændret de seneste 40 år, trods både bedre og mere behandling end nogensinde før.

Kan psy­ko­so­ci­a­le in­ter­ven­tio­ner fore­byg­ge psy­kisk syg­dom hos børn til for­æl­dre med psy­ki­a­tri­ske li­del­ser?

​​Et nyt systematisk review og meta-analyse har undersøgt, hvorvidt psykosociale interventioner kan forebygge udviklingen af psykisk sygdom hos børn til forældre med psykisk sygdom.

Kan kog­ni­tiv re­me­di­e­ring bed­re kog­ni­ti­ve van­ske­lig­he­der, funk­tions­ni­veau og symp­to­mer hos pa­tien­ter i ul­tra-høj ri­si­ko for psy­ko­se?

​​Kognitive vanskeligheder udgør et udækket behandlingsbehov for patienter med psykosespektrumlidelser. FOCUS-projektet i RHP har undersøgt, hvorvidt intensiv kognitiv remediering kan bedre forløbet for personer i ultra-høj risiko for psykose.

Face Your Fears: Vir­tu­al Re­a­li­ty-ba­se­ret Kog­ni­tiv Ad­færds­te­ra­pi

​Et randomiseret klinisk forsøg til undersøgelse af effekten af Virtual Reality-baseret kognitiv adfærdsterapi overfor traditionel kognitiv adfærdsterapi til selvhenførende og paranoide symptomer hos patienter med skizofrenispektrum lidelse​.

Psi­lo­cy­bin-as­si­ste­ret psy­ko­te­ra­pi

​Der er tiltagende interesse for psykedelika til behandling af psykiatriske lidelser med forskellige hallucinogene stoffer. Her gennemgåes psykoterapien, der anvendes i nuværende forskning med psilocybin.

Kan F-ACT mo­del­len er­stat­te op­sø­gen­de psy­ki­a­trisk og di­strikt­spsy­ki­a­trisk be­hand­ling?

CHAL­LEN­GE Pro­jek­tet

​Skizofreni og hørelseshallucinationer​.

Kan der skel­nes mel­lem ICD-11 PTSD og kom­pleks PTSD?

​​Ph.d. og psykolog Lise Møller har i sin Ph.d.-afhandling undersøgt forekomsten af traumatiske oplevelser hos patienter tilknyttet den ambulante psykiatri og hvorvidt der kan skelnes mellem patienter identificeret med ICD-11 PTSD og kompleks PTSD på kliniske niveauer af personlighedstræk, personlighedsfunktionsniveau og dissociation.

Kan man identificere patienters tilknytningsmønstre ved at analysere deres måde at kommunikere i den terapeutiske samtale?

​De seneste 5 år har den tilknytningsbaserede psykoterapiforskning fundet nye måder at undersøge og forstå, hvordan patienters og terapeuters tilknytningsmønstre har indflydelse på deres måde at kommunikere i den psykoterapeutiske dialog. Psykolog Alessandro Talia har sammen med flere kolleger udviklet og valideret metoden Patient Attachment Coding System (PACS), der kan forudsige patienters tilknytningsmønster (målt ved Adult Attachment Interview (AAI)) ved kodning og scoring af distinkte kommunikative markører i den terapeutiske dialog.

Nye psykoterapeutiske tilbud til mennesker med vanskeligt behandlelig depression

​En gruppe forskere har udarbejdet National klinisk retningslinje vedrørende vanskeligt behandlelig depression og undersøgt 6 forskellige nye typer behandling. Heraf 3 psykoterapeutiske. Resultaterne er nedslående, men peger klart på behovet for mere forskning.

IBBIS Projektet

Virker behandling for panikangst bedre, hvis patienterne selv får lov at vælge mellem kognitiv terapi og psykodynamisk terapi?

Kan Virtual Reality Eksponeringsterapi forbedre behandlingen af fobisk angst?

Kan gruppeterapi for PTSD anbefales på linje med individuel terapi

​Effektiviteten af gruppeterapi for posttraumatisk stress: Et systematisk review og meta-analyse af randomiserede kontrollerede studier

​Er der effekt af psykoterapi til voksne med depression, når der tages højde for publikationsbias?

​Effekten af 15 evidensbaserede psykoterapiterapimetoder for depression hos voksne – Et metaanalytisk review.

Kan der skelnes mellem såkaldt melankoliform og karakterologisk depression?

​Forskere fra RHP har undersøgt, hvorvidt anvendelse af Newcastle Diagnostisk Depression Scale kan identificere specifikke mønstre af depressive symptomer hos patienter med narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Virker psykoterapeutisk behandling af depression lige godt uanset aldersgruppe?

​En ny meta-analyse fra JAMA sammenfatter hvilke aldersgrupper, der ser ud til at have størst effekt af psykoterapeutisk behandling af depression.

Hvornår skal man ændre behandling: En analyse af aftagende effekt hos veteraner med PTSD i behandling med prolonged exposure og cognitive processing therapy

​​En ny undersøgelse belyser, hvad der kan forudsige, hvem der vil opleve effekt af to kendte behandlinger for PTSD.

Netværksanalyse i psykoterapiforskning

​Månedens forskningsresumé omhandler en ny og ikke mindst spændende statistisk metode til at undersøge virksomme elementer i behandlingen af psykiske lidelser: Netværksanalyser. Analyserne har bl.a. potentiale ift. spørgsmålet om, hvad virker for hvem, og hvilke symptomer fx i PTSD-behandling, der kan siges at være nøglesymptomer.

Kan vi behandle angst og depression i den samme terapi-gruppe

Valg af psykoterapeutisk metode har betydning for behandlingseffekten ved kombinationsbehandling med psykofarmaka og psykoterapi mod depression

​Kognitiv adfærdsterapi (KAT) og Interpersonel terapi (IPT) er begge effektive psykoterapeutiske behandlinger til depression. Ny undersøgelse viser, at valget mellem IPT og KAT kan have betydning for behandlingsresultatet.

Psykodynamisk terapi virker mod moderat og svær depression

Har depressionsbehandling med fokus på repetitiv negativ tænkning bedre effekt end øvrig behandling?

​​En stor del af de patienter, der behandles for depression, bliver ikke helt raske. I denne meta-analyse undersøges, hvorvidt et fokus på repetitiv negativ tænkning har en bedre effekt en øvrig depressionsbehandling.